græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Share Embed Flag
Download ePaper

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

okodag.dk
28.09.2013 Views

tidig kræver opretholdelsen af den mikrobiologiske aktivitet, at der er rigeligt med byggesten (dvs. proteiner m.m.) til vedligehold af bakteriekulturen og de øvrige mikroorganismer. De har behov for et proteinindhold i foderet på omkring 10 %, og mangel på tilgængeligt kvælstof kan derfor begrænse eff ektiviteten af vomfunktionen. Jo ringere kvalitet foderet har, des længere tid tager det for vommens mikroorganismer at nedbryde planternes indhold af plantefi bre, hvilket betyder at groft foder forholdsvis længe tager plads op i fordøjelsessystemet. Der skal således være et rimeligt forhold mellem det, foderet fylder (FFu = fodermidlets fyldefaktor) og indholdet af tilgængelige næringsstoff er, således at der er plads i vommen til den fodermængde, der er nødvendig, for at dyret får de nødvendige næringsstoff er. Den rumlige kapacitet i fordøjelsessystemet (Ka) er væsentlig for dyrets evne til at eksistere på naturarealer med lav foderværdi. Ka afh ænger af dyrets art, race, alder, vægt og køn. 5.1.2 Enmavede planteædere, her heste Hos heste sker den mikrobiologiske fordøjelse først i tyktarmen (tyktarmsfermenterende). Heste indleder foderoptagelsen med en mere grundig tygning af foderet. Ved fi ndelingen af plantematerialet frigøres store dele af celleindholdet til fordøjelse. Den relativt fi ndelte fodermasse synkes og underkastes dereft er sur hydrolyse i maven. Væsentlige dele af det hydrolyserede foder optages gennem tarmvæggen, mens resten, herunder de mere ufordøjelige plantefi bre, går videre til den stærkt udvidede blind- og tyktarm, hvor der sker en mikrobiologisk nedbrydning af en del af fi brene. Opholdstiden i tyktarmen er begrænset sammenlignet med opholdet i vommen, og optagelsen af bl.a. de frigjorte N-forbindelser inden foderets ankomst til tyktarmen sætter også nogle begrænsninger for, hvor eff ektiv udnyttelsen af plantefi bre er. Til gengæld er tabet af energi og byggesten til opbygning af mikroorganismer tilsvarende begrænset. Foderets passage gennem hestens fordøjelseskanal sker hurtigere end hos drøvtyggerne, og der kan således omsættes betydeligt større stofmængder pr. dag. Foderets fyldningsfaktor spiller pga. den hurtigere passage en mindre rolle for heste end for drøvtyggere. 5.1.3 Enmavede altædere, her svin Svinet benytter kun mikrobiologisk nedbrydning af plantedele i begrænset omfang. Der er ingen særlige udvidelser i fordøjelsessystemet, der kan give en forlænget opholdstid, som muliggør nedbrydning af planternes cellevægge. Strukturelementer i svinets foder har således primært en funktionsstimulerende virkning. De typiske foderemner er da også energirige med et begrænset indhold af cellevægge, f.eks. rødder, rodknolde, frø og ung bladmasse. Derudover suppleres foderet med en del animalske foderemner. Enmavede altædere har behov for et foder med relativt lille fyldningsfaktor. Når tamsvin lever udendørs, vil foderet fra mark og skov for det meste kun dække en mindre del af deres foderbehov. 88

Figur 5.1. Sammenligning mellem ernæringsstrategi hos hest (enmavede) og kvæg (drøvtyggere). I: Viser en situation, hvor vegetationen består af yngre frisk plantemateriale med lavt indhold af plantefi bre og højt indhold af råprotein. Her vil både heste og kvæg klare sig godt, men heste æder større mængder end kvæg, fordi udnyttelsesgraden af cellulose hos heste kun er ca. 70 % af kvægets. Passagen af det indtagne foder tager 48 timer hos hesten, mens det tager 80 timer hos kvæg. II: Viser en situation med ældre vegetation, hvor fi berindholdet i er højt, og indholdet af råprotein er lavt. Her kan heste kompensere for den ringere kvalitet ved at æde mere (forøget passagehastighed), mens passagehastigheden hos kvæg vil formindskes. Hvis føden bliver for grov, vil optagelsen af foder blive for lav og kan føre til, at kvæg dør af sult (Janis, 1976 2 ). Fordele og ulemper ved de to fordøjelsessystemer Drøvtyggere: • Har en effektiv udnyttelse af foderet • Behøver mindre tid til at søge føde og kan søge skjul, mens de tygger drøv • Jo ringere kvalitet foderet har, des længere tid tager omsætningen af det og dermed passagen gennem dyret • Dette begrænser muligheden for at omsætte foder med stort træstofi ndhold Enmavede (heste): • Har en mindre effektiv udnyttelse af foderet • Bruger lang tid på at søge føde • Foder af ringe kvalitet passerer hurtigere igennem dyret • Kan kompensere for dårlig foderkvalitet ved at øge indtaget af foder 5.1.4 Dyrenes størrelse og fordøjelsesstrategi En af de væsentlige forskelle mellem drøvtyggere og enmavede dyr ligger i foderets opholdstid i fordøjelseskanalen, og dermed deres relative evne til at omsætte mindre eller større mængder foder. Naturlig vegetation i form af græs, urter samt blade og småkviste af vedplanter har forskellige andele af celleindhold og cellevæg 3 . Der er en væsentlig forskel mellem planternes indhold af let omsætteligt celleindhold, dvs. energi, der er tilgængelig for alle dyr, og indhold af fordøjelig cellevæg, hvis udnyttelsesgrad afh ænger af type af fordøjelsessy- 89

Figur 5.1. Sammenligning mellem ernæringsstrategi hos hest (enmavede) <strong>og</strong> kvæg (drøvtyggere).<br />

I: Viser en situation, hvor vegetationen består af yngre frisk plantemateriale med lavt indhold af<br />

plantefi bre <strong>og</strong> højt indhold af råprotein. Her vil både heste <strong>og</strong> kvæg klare sig godt, men heste<br />

æder større mængder end kvæg, fordi udnyttelsesgraden af cellulose hos heste kun er ca. 70 %<br />

af kvægets. Passagen af det indtagne foder tager 48 timer hos hesten, mens det tager 80 timer<br />

hos kvæg.<br />

II: Viser en situation med ældre vegetation, hvor fi berindholdet i er højt, <strong>og</strong> indholdet af råprotein<br />

er lavt. Her kan heste kompensere for den ringere kvalitet ved at æde mere (forøget passagehastighed),<br />

mens passagehastigheden hos kvæg vil formindskes. Hvis føden bliver for grov, vil<br />

optagelsen af foder blive for lav <strong>og</strong> kan føre til, at kvæg dør af sult (Janis, 1976 2 ).<br />

Fordele <strong>og</strong> ulemper ved de to fordøjelsessystemer<br />

Drøvtyggere:<br />

• Har en effektiv udnyttelse af foderet<br />

• Behøver mindre tid til at søge føde <strong>og</strong> kan søge skjul, mens de tygger drøv<br />

• Jo ringere kvalitet foderet har, des længere tid tager omsætningen af det <strong>og</strong> dermed passagen<br />

gennem dyret<br />

• Dette begrænser muligheden for at omsætte foder med stort træstofi ndhold<br />

Enmavede (heste):<br />

• Har en mindre effektiv udnyttelse af foderet<br />

• Bruger lang tid på at søge føde<br />

• Foder af ringe kvalitet passerer hurtigere igennem dyret<br />

• Kan kompensere for dårlig foderkvalitet ved at øge indtaget af foder<br />

5.1.4 Dyrenes størrelse <strong>og</strong> fordøjelsesstrategi<br />

En af de væsentlige forskelle mellem drøvtyggere <strong>og</strong> enmavede dyr ligger i foderets<br />

opholdstid i fordøjelseskanalen, <strong>og</strong> dermed deres relative evne til at omsætte<br />

mindre eller større mængder foder. Naturlig vegetation i form af græs,<br />

urter samt blade <strong>og</strong> småkviste af vedplanter har forskellige andele af celleindhold<br />

<strong>og</strong> cellevæg 3 . Der er en væsentlig forskel mellem planternes indhold af let<br />

omsætteligt celleindhold, dvs. energi, der er tilgængelig for alle dyr, <strong>og</strong> indhold<br />

af fordøjelig cellevæg, hvis udnyttelsesgrad afh ænger af type af fordøjelsessy-<br />

89

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!