Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tidig kræver opretholdelsen af den mikrobiol<strong>og</strong>iske aktivitet, at der er rigeligt<br />
med byggesten (dvs. proteiner m.m.) til vedligehold af bakteriekulturen <strong>og</strong> de<br />
øvrige mikroorganismer. De har behov for et proteinindhold i foderet på omkring<br />
10 %, <strong>og</strong> mangel på tilgængeligt kvælstof kan derfor begrænse eff ektiviteten<br />
af vomfunktionen.<br />
Jo ringere kvalitet foderet har, des længere tid tager det for vommens mikroorganismer<br />
at nedbryde planternes indhold af plantefi bre, hvilket betyder at<br />
groft foder forholdsvis længe tager plads op i fordøjelsessystemet. Der skal således<br />
være et rimeligt forhold mellem det, foderet fylder (FFu = fodermidlets<br />
fyldefaktor) <strong>og</strong> indholdet af tilgængelige næringsstoff er, således at der er plads i<br />
vommen til den fodermængde, der er nødvendig, for at dyret får de nødvendige<br />
næringsstoff er. Den rumlige kapacitet i fordøjelsessystemet (Ka) er væsentlig<br />
for dyrets evne til at eksistere på naturarealer med lav foderværdi. Ka afh ænger<br />
af dyrets art, race, alder, vægt <strong>og</strong> køn.<br />
5.1.2 Enmavede planteædere, her heste<br />
Hos heste sker den mikrobiol<strong>og</strong>iske fordøjelse først i tyktarmen (tyktarmsfermenterende).<br />
Heste indleder foderoptagelsen med en mere grundig tygning af<br />
foderet. Ved fi ndelingen af plantematerialet frigøres store dele af celleindholdet<br />
til fordøjelse. Den relativt fi ndelte fodermasse synkes <strong>og</strong> underkastes dereft<br />
er sur hydrolyse i maven. Væsentlige dele af det hydrolyserede foder optages<br />
gennem tarmvæggen, mens resten, herunder de mere ufordøjelige plantefi bre,<br />
går videre til den stærkt udvidede blind- <strong>og</strong> tyktarm, hvor der sker en mikrobiol<strong>og</strong>isk<br />
nedbrydning af en del af fi brene. Opholdstiden i tyktarmen er begrænset<br />
sammenlignet med opholdet i vommen, <strong>og</strong> optagelsen af bl.a. de frigjorte<br />
N-forbindelser inden foderets ankomst til tyktarmen sætter <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le<br />
begrænsninger for, hvor eff ektiv udnyttelsen af plantefi bre er. Til gengæld er<br />
tabet af energi <strong>og</strong> byggesten til opbygning af mikroorganismer tilsvarende begrænset.<br />
Foderets passage gennem hestens fordøjelseskanal sker hurtigere end<br />
hos drøvtyggerne, <strong>og</strong> der kan således omsættes betydeligt større stofmængder<br />
pr. dag. Foderets fyldningsfaktor spiller pga. den hurtigere passage en mindre<br />
rolle for heste end for drøvtyggere.<br />
5.1.3 Enmavede altædere, her svin<br />
Svinet benytter kun mikrobiol<strong>og</strong>isk nedbrydning af plantedele i begrænset<br />
omfang. Der er ingen særlige udvidelser i fordøjelsessystemet, der kan give en<br />
forlænget opholdstid, som muliggør nedbrydning af planternes cellevægge.<br />
Strukturelementer i svinets foder har således primært en funktionsstimulerende<br />
virkning. De typiske foderemner er da <strong>og</strong>så energirige med et begrænset<br />
indhold af cellevægge, f.eks. rødder, rodknolde, frø <strong>og</strong> ung bladmasse. Derudover<br />
suppleres foderet med en del animalske foderemner. Enmavede altædere<br />
har behov for et foder med relativt lille fyldningsfaktor. Når tamsvin lever<br />
udendørs, vil foderet fra mark <strong>og</strong> skov for det meste kun dække en mindre del<br />
af deres foderbehov.<br />
88
Change language