græsning og høslæt i naturplejen.pdf

5. Dyrenes foderbehov
5.1. Dyrenes tilpasning til plantefoder
De store planteædere er på forskellige måder tilpasset at kunne udnytte plantemateriale.
Planters cellevægge består af cellulose, hemi-cellulose og lignin (træstof),
der er vanskelige at fordøje, og som udgør en barriere for dyrenes udnyttelse
af planternes energi og næringsstoff er.
Et fælles træk hos de store planteædere er udviklingen af tandsæt med store
kindtænder, der kan fi ndele foderet, således at en del af plantevæggene rives
itu, og celleindholdet bliver tilgængeligt.
Et andet fælles træk er, at planteædernes fordøjelsesenzymer ikke eller kun i
ringe grad kan nedbryde cellevæggenes træstoff orbindelser. I stedet har de udviklet
fordøjelsessystemer, der er baseret på symbiose mellem bakterier og andre
mikroorganismer med enzymer, som kan nedbryde plantefi brene og frigøre
dem til energiudnyttelse i form af mere lavmolekylære kulstoff orbindelser.
Dyrenes mavetarmkanal er tilpasset denne symbiose ved, at et eller fl ere afsnit
har fået øget volumen samtidig med, at der er sket en fysiologisk tilpasning, der
sikrer det rette miljø (surhedsgrad mv.) i området 1 .
De store planteædere kan inddeles i to grupper, der har udviklet hver sine
principielt forskellige typer af fordøjelsessystem:
• Drøvtyggere, der her omfatter kvæg, får, geder, hjorte og bison
• Enmavede, der her omfatter heste og svin
5.1.1 Drøvtyggere
Drøvtyggere er formavefermenterende; dvs. at de har deres mikrobiologiske
bearbejdning af foderet forrest i mave-tarmkanalen, i formaverne, vommen,
netmaven og bladmaven. Vommen er den egentlige gæringstank, hvor foderet
til stadighed holdes i bevægelse og sorteres ud eft er partikelstørrelse. Under
indtagelse af foder neddeles det i første omgang ret groft , blandes med store
mængder spyt og synkes. Under den eft erfølgende mikrobiologiske nedbrydning
og sortering sendes boller af det grovere materiale op i munden igen og
tygges mere grundigt. Hver foderbolle tygges to til tre minutter og synkes igen.
Grovere strukturer skal drøvtygges gentagne gange, før det sendes videre gennem
de to næste afsnit af formaver. Her trækkes vand og lavmolekylære kulstoff
orbindelser ud. I maven (løben) sker der en sur hydrolyse (kemisk spaltning)
af foderet, en proces der bl.a. fremmes af proteinspaltende enzymer.
Gennem den mikrobiologiske forbehandling af foderet gøres store mængder
ellers utilgængelig energi tilgængelig for fordøjelse, men en del heraf forbruges
igen i maven til de mikrobiologiske processer.
Drøvtygningssystemet giver en eff ektiv udnyttelse af plantematerialet, men det
sætter også begrænsninger mht. hvilke fodermængder, der kan omsættes. Omsætningen
sker relativt langsomt. Foderets grovere dele skal drøvtygges fl ere
gange for at optimere udnyttelsen i vommen og for at få neddelt foderpartiklerne
til en størrelse på 1-2 mm, der kan passere videre i tarmsystemet. Sam-
87