græsning og høslæt i naturplejen.pdf

More documents

Recommendations

Info

50 Simon, O. & Goebel, W., 1998: Zum Einfl uss des Wildschweines (Sus scrofa) auf die Vegetation und Bodenfauna einer Heidenlandschaft, pp. 172-177. I: Gerken, B. & Görner, M. (eds.): Europäische Landschaftsentwiklung mit grossen Weidetieren. Natur- und Kulturlandschaft, bind 3, Höxter/Jena 1999 51 Lemel,J., 1999: Populationstilväkst, dynamik og spridning hos vildsvinet, Sus scrofa, i mellemsta Sverige. Svenska Jägareforbundet, Slutrapport. pp. 1-40 52 Alban, L., Andersen, M.M., Asferg, T., Boklund, A., Fernández, N., Goldbach, S.G., Greiner, M., Højgaard, A., Kramer-Schadt, S., Stockmarr, A., Thulke, H., Uttenthal, Å. & Ydesen, B., 2005: Classical swine fever and wild boar in Denmark: A risk analysis. Danmarks Fødevareforskning 86
5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes tilpasning til plantefoder De store planteædere er på forskellige måder tilpasset at kunne udnytte plantemateriale. Planters cellevægge består af cellulose, hemi-cellulose og lignin (træstof), der er vanskelige at fordøje, og som udgør en barriere for dyrenes udnyttelse af planternes energi og næringsstoff er. Et fælles træk hos de store planteædere er udviklingen af tandsæt med store kindtænder, der kan fi ndele foderet, således at en del af plantevæggene rives itu, og celleindholdet bliver tilgængeligt. Et andet fælles træk er, at planteædernes fordøjelsesenzymer ikke eller kun i ringe grad kan nedbryde cellevæggenes træstoff orbindelser. I stedet har de udviklet fordøjelsessystemer, der er baseret på symbiose mellem bakterier og andre mikroorganismer med enzymer, som kan nedbryde plantefi brene og frigøre dem til energiudnyttelse i form af mere lavmolekylære kulstoff orbindelser. Dyrenes mavetarmkanal er tilpasset denne symbiose ved, at et eller fl ere afsnit har fået øget volumen samtidig med, at der er sket en fysiologisk tilpasning, der sikrer det rette miljø (surhedsgrad mv.) i området 1 . De store planteædere kan inddeles i to grupper, der har udviklet hver sine principielt forskellige typer af fordøjelsessystem: • Drøvtyggere, der her omfatter kvæg, får, geder, hjorte og bison • Enmavede, der her omfatter heste og svin 5.1.1 Drøvtyggere Drøvtyggere er formavefermenterende; dvs. at de har deres mikrobiologiske bearbejdning af foderet forrest i mave-tarmkanalen, i formaverne, vommen, netmaven og bladmaven. Vommen er den egentlige gæringstank, hvor foderet til stadighed holdes i bevægelse og sorteres ud eft er partikelstørrelse. Under indtagelse af foder neddeles det i første omgang ret groft , blandes med store mængder spyt og synkes. Under den eft erfølgende mikrobiologiske nedbrydning og sortering sendes boller af det grovere materiale op i munden igen og tygges mere grundigt. Hver foderbolle tygges to til tre minutter og synkes igen. Grovere strukturer skal drøvtygges gentagne gange, før det sendes videre gennem de to næste afsnit af formaver. Her trækkes vand og lavmolekylære kulstoff orbindelser ud. I maven (løben) sker der en sur hydrolyse (kemisk spaltning) af foderet, en proces der bl.a. fremmes af proteinspaltende enzymer. Gennem den mikrobiologiske forbehandling af foderet gøres store mængder ellers utilgængelig energi tilgængelig for fordøjelse, men en del heraf forbruges igen i maven til de mikrobiologiske processer. Drøvtygningssystemet giver en eff ektiv udnyttelse af plantematerialet, men det sætter også begrænsninger mht. hvilke fodermængder, der kan omsættes. Omsætningen sker relativt langsomt. Foderets grovere dele skal drøvtygges fl ere gange for at optimere udnyttelsen i vommen og for at få neddelt foderpartiklerne til en størrelse på 1-2 mm, der kan passere videre i tarmsystemet. Sam- 87
Page 1 and 2:
Græsning og høslæt i naturplejen
Page 3 and 4:
Forord Formålet med »Græsning og
Page 5 and 6:
Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
Page 7 and 8:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 9 and 10:
1. Græsningens betydning for lands
Page 11 and 12:
Mange af de planter og dyr, der i d
Page 13 and 14:
esulterede i nutidens intensive og
Page 15 and 16:
Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
Page 17 and 18:
direktivet med en national forpligt
Page 19 and 20:
Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
Page 21 and 22:
2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
Page 23 and 24:
De syv mosetyper dækker ca. 11.000
Page 25 and 26:
En undersøgelse af naturkvaliteten
Page 27 and 28:
Græshede med bølget bunke omkring
Page 29 and 30:
egionale forskelle på fordelingen
Page 31 and 32:
På mange af de plejeafh ængige na
Page 33 and 34:
13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
Page 85: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
Page 127 and 128: 7. Næringsstofomsætning under gr
Page 129 and 130: N tilførsel til kredsløbet: • L
Page 131 and 132: Store græssere Næringsstof accele
Page 133 and 134: veau, og som i stor udstrækning ud
Page 135 and 136: Ud Denitrifi kation fra kokasser og
Page 137 and 138:
DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
Page 139 and 140:
domineret af bølget bunke og hedel
Page 141 and 142:
2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
Page 143 and 144:
Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
Page 145 and 146:
22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
Page 147 and 148:
Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
Page 149 and 150:
Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
Page 151 and 152:
8.2 Græsningspåvirkninger Store g
Page 153 and 154:
• græsningstryk • dyrenes akti
Page 155 and 156:
antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
Page 157 and 158:
De fl este græsser spirer såvel i
Page 159 and 160:
form for frøspredning er vanskelig
Page 161 and 162:
og små frø kan blive sluset uden
Page 163 and 164:
hænger af de edafi ske kår, drift
Page 165 and 166:
Effekten af efterårs-/vintergræsn
Page 167 and 168:
Græsset kærvegetation med bl.a. r
Page 169 and 170:
Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
Page 171 and 172:
Cinnober-vokshat på overdrev ved M
Page 173 and 174:
Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
Page 175 and 176:
getation, men intensiteten, hvormed
Page 177 and 178:
• Arealets produktion: lav produk
Page 179 and 180:
med gyvel i stedet for at hæmme de
Page 181 and 182:
Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
Page 183 and 184:
25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
Page 185 and 186:
9. Effekt af høslæt og græsning
Page 187 and 188:
oft e så specialiseret, at den ikk
Page 189 and 190:
at vurdere eff ekten på diversitet
Page 191 and 192:
Forsøg med rotationspløjning på
Page 193 and 194:
knyttet til tørre og varme overdre
Page 195 and 196:
fi ndes en stor tæthed af engmyret
Page 197 and 198:
standen rummer en række karakteris
Page 199 and 200:
ådighed, således at der kan arbej
Page 201 and 202:
Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
Page 203 and 204:
de i højere grad er fødekonkurren
Page 205 and 206:
Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
Page 207 and 208:
22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
Page 209 and 210:
10. Dyresundhed og velfærd På gr
Page 211 and 212:
foranstaltninger mht. græsningstil
Page 213 and 214:
fremkalder stærk rødfarvning af u
Page 215 and 216:
orden af henblik på dyrenes velfæ
Page 217 and 218:
på planterne, således meldrøjesv
Page 219 and 220:
af det, og det medfører fare for
Page 221 and 222:
Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
Page 223 and 224:
11. Planlægning og indretning af g
Page 225 and 226:
Økologisk tilstand - Naturtype - P
Page 227 and 228:
Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
Page 229 and 230:
Simpel stente gennem kvæghegn på
Page 231 and 232:
Strømføring kan lægges i kabel u
Page 233 and 234:
12. Lovgivning og andre regelsæt v
Page 235 and 236:
er tilstrækkelige. Vand, der er fo
Page 237 and 238:
Naturbeskyttelseslovens Generelle b
Page 239 and 240:
selvforyngelse og jordbearbejdning)
Page 241 and 242:
Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
Page 243 and 244:
13.1.1 Fællesgræsning En del stø
Page 245 and 246:
Græsningsaftalens indhold Det er v
Page 247 and 248:
I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
show all

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?