græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Vildsvin som nøgleart
Vildsvin er nævnt her, fordi svin (tamme og vilde) har spillet en meget stor
rolle for landskabsudviklingen sammen med de egentlige græssere. Vildsvinet
kan med sin roden i jorden være med til at skabe variation og levesteder, forudsat
græsningstrykket ikke bliver for stort. Det er således en nøgleart, dvs. en art
der skaber levesteder for andre, ligesom store græssere.
Vildsvin kan skabe hurtigere ændringer af stærkt kulturprægede områder, end
de egentlige græssere kan. Svinets oprodning skaber hurtigt muligheder for
pionersamfund. I et område med indlandsklitter, der i en periode havde været
gødsket, genskabte vildsvin voksesteder for arter, der kræver lavt næringsstofniveau
50 .
Vildsvin er fl okdyr
Vildsvinet er et socialt dyr. Uden for brunstperioden lever de gamle orner hver
for sig, mens de øvrige dyr er delt op i såkaldt matrilineale grupper, dvs. familiegrupper
som hver især ledes og domineres af en gammel so og nogle af dennes
døtre fra tidligere kuld, samt smågrisene fra det seneste kuld 51 . Der vil således
oft e være omkring fem voksne søer i en familiegruppe. Under brunsten,
der kan indtræff e over en relativt lang periode fra august til december, slutter
de gamle orner sig til familiegrupperne.
Skov er en vigtig del af habitaten
Vildsvin foretrækker skov til reproduktion og skjul og marker, op til én km
fra skoven, som fourageringsområde. En familiegruppe har behov for et ca. 4
km 2 stort område. Heraf skal skov og/eller andre naturområder med gode skjulesteder
udgøre minimum 25 %. Ca. 9-10 % af Danmark er vurderet som velegnede
eller delvist egnede vildsvineområder, med Silkeborgskovene som det
største og mest velegnede vildsvineområde 53 .
Vildsvin er uønskede af fl ere grunde
Der er modstand fra landbrugskredse mod at få vildsvinet tilbage til Danmark,
bl.a. på grund af fare for svinepest. Svinepestvirus kan smitte både vildsvin og
tamsvin. I fl ere tilfælde har smittede vildsvin været involveret i overførsel af
smitte til tamsvin. Selvom der er begrænset smittefare fra vildsvin til tamsvin
i forhold til andre smitteveje som dyretransporter, import af avlsdyr, sæd og
kød, og jægere der går på jagt i udlandet, har tilstedeværelse af fritgående vildsvin
betydning i forhold til svinepest. I tilfælde at et udbrud i en tam besætning
vil en vildsvinebestand vanskeliggøre bekæmpelsen og hæmme eksport af
svinekød i en længere periode, end hvis sygdommen begrænses til tamsvin 52 . I
Tyskland og andre lande nedsættes risikoen for, at vildsvin skal blive smittet af
svinepest gennem udlægning af foder med vaccine.
Vildsvin kan desuden give skader på mark og skov. En voksende bestand af
vildsvin i Europa giver således en del skader på landbrugsafgrøder og i skove og
er også af den grund uønsket af landbruget. Fra Sverige rapporteres om et stigende
antal trafi kuheld som følge af sammenstød med vildsvin. Her er bestanden
af vildsvin øget de senere årtier.
81