græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vildmose. Foto: Rita Merete Buttenschøn
Arbejdet med at fremavle et mere urokselignende dyr forsætter ved indkrydsning
med forskellige kvægracer.
Heckkvæget anvendes fl ere steder i Europa i naturplejen, især i Tyskland og
Holland.
Således fi ndes den største bestand af heckkvæg i en selvregulerende bestand på
omkring 550 dyr i Oostvaarderplassen i Holland. I alt fi ndes der godt 2.000
stk. heckkvæg 45 .
I Vildmosen er der sat heckkvæg ud som led i projekt »Urokse i Vildmosen«.
Dyrene går ude året rundt og skal klare sig selv og med den føde, der fi ndes på
arealet 46 .
4.2.9 Konikheste og andre vilde heste
Konikheste, der er fremavlet ud fra tarpan-lignende polske heste for at få en hest
svarende til den oprindelige vildhest, er ret små heste (konik betyder lille hest
på polsk), 280-370 kg med en skulderhøjde på 120-140 cm. Pelsen er røggrå
med en smal sort rygstribe. Den største bestand af konikheste på mellem 500
og 600 dyr fi ndes i Oostervaardersplassen i Holland; desuden er de sat ud i naturområder
i bl.a. Letland og det National Trust-ejede Wicken Fen i England.
Fødevalg og græsningsmønster for konikheste
Konikhesten er en hårdfør ponytype med et fødevalg og græsningsmønster,
der ligner det, man kan ser hos andre hårdføre ponyracer 7 . Konikhestens sociale
adfærd er i høj grad betinget af dyrefl okkens sammensætning og grad af styring.
I Oostervaardersplassen består fl okken af konikheste af en naturlig hjord
af dyr under frie forhold, der giver mulighed for en adfærd, man elles kun ser
hos vilde dyr 45 .
Danske vildheste-projekter
I Vildmosen er der sat konikheste ud sammen med heckkvæg som led i projekt
»Vilde græssere som naturplejere«. På Langeland er Exmoor-ponyer sat ud
79