græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Erfaringer fra reintroduktion af visenten i Litauen har vist, at man især skal
tage højde for fi re væsentlige ting 44 :
• Dyrene må ikke være for unge. Det er især vigtigt, at der i fl okken er dyr,
der er i stand til at føre fl okken.
• Dyrene bør opholde sig i et lukket område i mindst to vintre for at vænne
sig til vegetationen.
• Dyrene skal nøje overvåges og plejes i opbygningsfasen eft er udsætningen.
• For at undgå at visenterne bliver for tamme, bør al menneskelig kontakt i
indhegningerne minimeres.
Under styrede forhold (dvs. under hegn) med mulighed for at tilskudsfodre
kan tætheden være væsentlig større, jf. tætheden af visenter på Eriksberg. En
lille fl ok på et begrænset areal kræver en styret avl med jævnlig udskift ning af
tyre for at undgå indavl.
Visenten som naturplejer
Bison er en nøgleart ligesom kvæg og krondyr og vil kunne skabe en mere
kompleks skovstruktur og fl ere levesteder for vilde dyr og planter.
Sygdomme er en trussel mod visentens overlevelse
Visent har lav tolerance over for en række kvægsygdomme, bl.a. mund- og
klovsyge og tuberkulose. Den værste sygdom er balanoposthitis, der medfører,
at tyrene bliver infertile. Årsagen til at de er sårbare over for sygdommen kendes
ikke, men hænger måske sammen med en genetisk betinget svækkelse. Parasitfremkaldte
sygdomme er et problem; der er fundet en række artsspecifi kke
parasitter, og nye fi ndes stadig. Det er derfor vigtigt, at der etableres tilstrækkeligt
store selvbærende bestande
4.2.8 Heckkvæg
Heckkvæg er fremavlet ved krydsning af omkring 15 gamle, hårdføre kvægracer
i et forsøg på af skabe dyr, der ligner uroksen. Kvæget er opkaldt eft er
to tyske brødre, der i 1920’erne startede avlsprogrammet i to zoologiske haver.
Fra 1980 foregår fremavlen af Heckkvæg også uden for zoologiske haver.
Krydsningerne er især baseret på korsikansk kvæg og spanske kamptyre, desuden
indgår skotsk højlandskvæg, hvidt parkkvæg, ungarsk steppekvæg, svensk
hornløst kvæg, Camarque-kvæg, angler, andre tyske racer m.fl .
Uroksen, der er stamform til alle nutidens mange europæiske kvægracer, uddøde
i 1600-tallet (1627) i Polen. Der er formentlig sket indblanding af urokser
i tamkvæg gentagne gange i løbet af den meget lange periode eft er den første
domesticering af kvæg, og til uroksen endeligt blev udryddet.
Uroksen var stor og højbenet med en skulderhøjde hos tyre på op til 1,75 m.
Heckkvæg har mange ligheder med uroksen, men afviger også på en række
punkter. Kvæget er således væsentlig mindre med en skulderhøjde på maksimalt
1,6 m og en vægt på mellem 600 og 900 kg. Heckkvæget er mellem 20 og
30 cm kortere, end uroksen var det. I avlsarbejdet er der især lagt vægt på god
hårdførhed og vinterpels. Desuden er der lagt vægt på nogle af den oprindelige
urokses træk: Lange ben, adræt krop, store, fremadbuede horn, sortbrune tyre
med lys rygstribe, rødbrune køer samt stor forskel på størrelse af tyre og køer.
78