græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Visenten er et socialt dyr, der lever i fl okke på 7-25 dyr sammensat af køer med kalve og ungdyr, mens tyre strejfer om alene eller i små fl okke på 2-4 tyre uden for brunstperioden. Flokstørrelsen afh ænger af de enkelte habitater. I Bialoweiza-skoven har hver fl ok et territorium på i gennemsnit ca. 45 km 2 i den polske del, mens fl okke i den hviderussiske del i gennemsnit kun anvender omkring halvt så stort et territorium på 24 km 2 . Her fouragerer dyrene hovedsagelig på åbne arealer, enge og skovrydninger, der udgør 11 % af det samlede areal (se Tabel 4.15). Tabel. 4.15. Bialoweiza-skovens sammensætning og antal dyr fordelt på den polske og hviderussiske del af skoven. I den polske del hører 105 km 2 under Bialowieza National Park, heraf er 47,5 km 2 under streng beskyttelse, mens resten udnyttes kommercielt. Hele den hviderussiske del af skoven er nationalpark uden kommerciel udnyttelse. (Krasizska et al., 2000 39 ). Den vestlige del (i Polen) Den østlige del (i Hviderusland) Areal 594 km 2 874 km 2 Løvskov 58 % 12,5 % Nåleskov 18 % 69 % (fordelt på 58 % fyr og 11 % gran) Skov i alt 96 % 89 % Åbne arealer 4 % (marker, enge, veje) 11 % Antal kronvildt 1.600 1.700 Antal råvildt 1.000 600 Antal elge 20 40 Antal vildsvin 1.900 900 Antal bisoner 2,5-3,5 individer/km 2 4-5 individer/km 2 Visentens fødevalg Visenten er ligesom kvæg og krondyr meget lidt selektive i deres valg af føde og kan betragtes som en fl eksibel græsser. Den foretrækker at æde planter fra urtelaget, der fi ndes i store, tætte bestande, frem for at selektere enkelte plantearter. Blandt de foretrukne urter er almindeligt udbredte arter med en lang vegetativ sæson som skvalderkål, kål-tidsel, skov-galtetand og stor nælde. Græs og urter angives i to polske undersøgelser at udgøre hhv. 67 % og 95 % af føden i vækstsæsonen. Voksne dyr æder mellem 23 og 32 kg frisk plantemateriale hver dag 40+41 . En undersøgelse af maveindholdet hos 67 dyr viser at vedplanter især optages forår og sommer (Tabel 4.16). Der blev identifi ceret mere end 90 forskellige arter i maveindholdet. Fødevalgets fordeling på hhv. vedplanter og græsser og urter (Figur 4.7) ligner den fordeling, der ses hos kvæg (Figur 4.2) hvor vedplanter udgør 13 % af føden. Tabel 4.16. Fødevalg i % fordelt på hhv. træer og buske og på bundvegetation ud fra analyser af maveindhold fra 67 dyr (Cabon-Raczynska et al. 1987 42 ). Årstid % træer og buske % græs, halvgræsser og urter Vinter 9,5 90,4 Forår 11,2 88,2 Sommer 13,0 86,3 Efterår 6,7 93,2 Blandt træer var rødgran og avnbøg blandt de foretrukne, mens afbarkning hyppigst skete på stilkeg, avnbøg, ask og rødgran Det er fortrinsvis yngre træer med en diameter på mellem 4 og 15 cm, der afbarkes. I Bialowieza-skoven foretages der en selektiv træfældning og rydning af små områder på 0,08-0,12 ha, 76
som medfører en øgning af skovens aldersmosaik, og som sikrer, at der er tilgængelig føde gennem hele sæsonen. For at forhindre skader på skovene lægges der foder ud i de skove, hvor der er fritstående visenter om vinteren. Interaktion mellem visenten og andre dyr Visenten lever i skovområder, hvor der naturligt forekommer en række andre store græssere og andre dyr, som kan konkurrere om føden eller på andre måder have indfl ydelse på levestedet. I Bialoweiza-skoven lever der således krondyr, rådyr, elg og vildsvin (Tabel 4) samt ulve. Specielt krondyrs præferencer for skovområder af forskellig alder har vist sig at svare til præferencerne hos visenten 39 . Der er ikke nogen synlig forskel i fourageringsmønsteret mellem de to arter, og det er ikke muligt alene ved observation af bid og skader på vegetationen at bestemme, hvilket dyr der har fourageret. Visent og krondyr må således betragtes som konkurrenter, hvilket underbygges af en registreret tæthed af visent på 1,5 individer pr. km 2 i 1800-tallet, da kronvildtet i en periode var bortskudt mod en tæthed på 0,4 individer pr. km 2 , eft er at kronvildtet er vendt tilbage 49 . For elg blev der i tilsvarende perioder målt en tæthed på hhv. 0,6 individer pr. km 2 uden kronvildt og 0,2 individer pr. km 2 . med kronvildt. Dyretæthed i Eriksberg Vildt- og Naturpark I Sverige er der udsat visenter i en ca. 1.000 ha stor indhegning. Bestanden er på ca. 15 dyr, men derudover er der store bestande af kron- og dådyr samt mufloner og vildsvin. Det betyder, at det samlede græsningstryk er ganske stort og med en tydelig påvirkning af træer og buske. Dyrene får et fodersupplement i vinterhalv året. Parken er åben for publikum i sommerhalvåret. På grund af parkens størrelse, varierede terrænforhold og skovbevoksninger, der giver gode skjulemuligheder, har der ikke været konfl ikter mellem de ret sky visenter og publikum. Visenten kræver store arealer På baggrund af erfaringerne med udsætning af bison i Litauen anslås et areal på 200 km 2 at være tilstrækkeligt for en population på 50-70 dyr. 120 100 80 60 40 20 0 vedplanter urteagtige planter Antal arter Andel af foder Figur 4.7. Fødevalg fordelt på vedplanter og urteagtige planter angivet som andel af den samlede føde og ved antal arter, der indgår (efter Borowski & Kossak, 1972 40 ). 77
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
- Page 113 and 114: Anbefalinger ved græsning af heder
- Page 115 and 116: (Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
- Page 117 and 118: Til forskel fra den tørre græshed
- Page 119 and 120: 3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
- Page 121 and 122: 5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
- Page 123 and 124: gange i træk 26 . Forædning i fru
- Page 125 and 126: 11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
som medfører en øgning af skovens aldersmosaik, <strong>og</strong> som sikrer, at der er tilgængelig<br />
føde gennem hele sæsonen. For at forhindre skader på skovene lægges<br />
der foder ud i de skove, hvor der er fritstående visenter om vinteren.<br />
Interaktion mellem visenten <strong>og</strong> andre dyr<br />
Visenten lever i skovområder, hvor der naturligt forekommer en række andre<br />
store græssere <strong>og</strong> andre dyr, som kan konkurrere om føden eller på andre måder<br />
have indfl ydelse på levestedet. I Bialoweiza-skoven lever der således krondyr,<br />
rådyr, elg <strong>og</strong> vildsvin (Tabel 4) samt ulve. Specielt krondyrs præferencer<br />
for skovområder af forskellig alder har vist sig at svare til præferencerne hos<br />
visenten 39 . Der er ikke n<strong>og</strong>en synlig forskel i fourageringsmønsteret mellem de<br />
to arter, <strong>og</strong> det er ikke muligt alene ved observation af bid <strong>og</strong> skader på vegetationen<br />
at bestemme, hvilket dyr der har fourageret. Visent <strong>og</strong> krondyr må således<br />
betragtes som konkurrenter, hvilket underbygges af en registreret tæthed<br />
af visent på 1,5 individer pr. km 2 i 1800-tallet, da kronvildtet i en periode var<br />
bortskudt mod en tæthed på 0,4 individer pr. km 2 , eft er at kronvildtet er vendt<br />
tilbage 49 . For elg blev der i tilsvarende perioder målt en tæthed på hhv. 0,6 individer<br />
pr. km 2 uden kronvildt <strong>og</strong> 0,2 individer pr. km 2 . med kronvildt.<br />
Dyretæthed i Eriksberg Vildt- <strong>og</strong> Naturpark<br />
I Sverige er der udsat visenter i en ca. 1.000 ha stor indhegning. Bestanden er<br />
på ca. 15 dyr, men derudover er der store bestande af kron- <strong>og</strong> dådyr samt mufloner<br />
<strong>og</strong> vildsvin. Det betyder, at det samlede <strong>græsning</strong>stryk er ganske stort <strong>og</strong><br />
med en tydelig påvirkning af træer <strong>og</strong> buske. Dyrene får et fodersupplement i<br />
vinterhalv året. Parken er åben for publikum i sommerhalvåret. På grund af<br />
parkens størrelse, varierede terrænforhold <strong>og</strong> skovbevoksninger, der giver gode<br />
skjulemuligheder, har der ikke været konfl ikter mellem de ret sky visenter <strong>og</strong><br />
publikum.<br />
Visenten kræver store arealer<br />
På baggrund af erfaringerne med udsætning af bison i Litauen anslås et areal på<br />
200 km 2 at være tilstrækkeligt for en population på 50-70 dyr.<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
vedplanter urteagtige planter<br />
Antal arter<br />
Andel af foder<br />
Figur 4.7. Fødevalg fordelt på vedplanter <strong>og</strong> urteagtige planter angivet som andel af den samlede<br />
føde <strong>og</strong> ved antal arter, der indgår (efter Borowski & Kossak, 1972 40 ).<br />
77