Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
men med skud fra træer <strong>og</strong> buske. Løvtræer foretrækkes som regel, men når der<br />
ikke er tilgængelige løvtræer, ædes kviste af nåletræer, <strong>og</strong> da især ædelgran. På<br />
andre årstider kan landbrugsafgrøder spille en stor rolle 35 .<br />
Fødevalget afh ænger meget stærkt af den vegetation, der er i området, hvilket<br />
gør det svært at uddrage generelle regler for rådyrs fødevalg. Vomindholdet<br />
hos n<strong>og</strong>le dyr har vist sig at bestå af en enkelt art, f.eks. hvid anemone, mens<br />
det hos andre består af en blanding af arter. Rådyrene æder en lang række urter,<br />
bl.a. alm. røllike, skovmærke, lyngsnerre. Vomprøver fra Boris Hede indeholdt<br />
en del revling, der i høj grad vrages af andre græssere. Variationen af fødepræferencer<br />
viser, at rådyr er gode til at udnytte forskellige nicher, herunder<br />
æde planter, som ikke udnyttes af andre græssere. Grovere græsser som blåtop<br />
vrages tilsyneladende af rådyr 35 .<br />
Rådyr som naturplejere<br />
Rådyret er ikke et socialt dyr på samme måde som dådyr <strong>og</strong> krondyr, <strong>og</strong> dets<br />
sociale adfærd gør det uegnet til at leve i indhegninger, med mindre disse er<br />
meget store. Det stigende antal rådyr har en vis naturplejeeff ekt ved at hæmme<br />
tilgroning af kær <strong>og</strong> moser 36 .<br />
4.2.6 Elg<br />
Elgen er den største nulevende hjort. Kroppen er mellem 2-3 m lang med en<br />
gennemsnitlig skulderhøjde på 2,20 m. I Skandinavien ligger elgens vægt mellem<br />
250-500 kg for en voksen han (kaldet en tyr), hunnen (kaldet en ko) vejer<br />
mellem 240-350 kg.<br />
Elgen levede i Danmark indtil yngre stenalderen for omkring 4.000-6.000 år<br />
siden. Den indvandrede i følgeskab med bævreaspen for ca. 14.000 år siden,<br />
<strong>og</strong> den formodes at have været særligt talrig i Danmark i perioden fra 8.500<br />
72<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Hedelyng Træer <strong>og</strong><br />
buske<br />
Græs Urter Andre<br />
fødeemner<br />
Boris Hede<br />
Kalø<br />
Figur 4.5. Vomindhold fra rådyr (i %) fordelt på plantegrupper opgjort på årsbasis. Undersøgelsen<br />
omfatter rådyr fra hhv. Kalø <strong>og</strong> Boris Hede i Vestjylland. Hedelyng ædes året rundt, men er især<br />
væsentlig som vinterfoder på Boris Hede. På Kalø har råvildtet ikke adgang til hedelyng. Her ædes<br />
i stedet for en del blade af nåletræer samt rødder af hvid anemone som vinterfoder. Tilsammen<br />
udgør hedelyng, urter <strong>og</strong> græsser de væsentligste fødeemner på begge lokaliteter. På Kalø spiller<br />
<strong>og</strong>så markafgrøder en stor rolle (efter Strandgaard, 1999 34 ).
Change language