græsning og høslæt i naturplejen.pdf

jere grad være et resultat at den intensive afgræsning og tilskudsfodring end et
udtryk for krondyrs potentiale som naturplejer af artsrige plantesamfund.
Ved et højt græsningstryk, således som det kendes fra Høstemark og Toft e
skov i Lille Vildmose samt fra Dyrehaven, kan krondyr holde større områder
åbne. Krondyr æder en del planter, der kun ellers ædes i begrænset omfang af
husdyr. Det gælder bl.a. gyvel, der er under spredning på tørre sandmarker og
heder. Den nuværende tæthed af krondyr synes dog ikke at have en væsentlig
eff ekt på spredningen af gyvel.
Fritstående krondyr kan formentlig ikke alene holde et større område åbent
over en længere tidsperiode, men vil typisk »tømme« et lille område for føde
og dereft er bevæge sig videre til et andet.
4.2.3 Dådyr
Dåhjorten er mere kompakt end de andre hjortearter, og dertil adskiller den
sig ved sit gevirs skovlagtige form. Kropslængden varierer mellem1,30-1,60 m
med en skulderhøjde fra 0,95-1,10 m. Normalvægten for en udvokset han (kaldet
en hjort) ligger på 80-120 kg og for hundyret (kaldet en då) på 40-60 kg.
Dådyret er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er indført fra Mellemøsten
som jagtvildt måske allerede tilbage i vikingetiden. I Eem interglacialtiden
har der eksisteret en egen race af dåhjorten i Danmark. Den har været
ret stor og højbenet, men med et forholdsvis lille gevir. Dåhjorten menes ikke
at være genindvandret eft er sidste istid 32 .
Der fi ndes fl okke af fritstående dyr på øerne og i Jylland samt ca. 2.200 dyr i
dyrehaver, herunder omkring 850 dyr i Jægersborg Dyrehave.
Dådyr er en nok den mest udprægede græsser af de danske hjortearter. En undersøgelse
af maveindholdet fra 334 dådyr i New Forest i England viste, at
græsser udgør mere end 50 % af føden i sommerhalvåret og mere end 20 %
resten af året 14 . Dådyr æder dog også en vekslende mængde af vedplanter, herunder
også gerne birk. En undersøgelse af eff ekten af dåvildt på vegetationen
i Maglemose i Gribskov konkluderer således, at dåvildt har en betydelig eff ekt
på birk, som holdes nede. Der er også tydelig browse-eff ekt på rødgran omkring
Maglemosen, men ikke i en grad så den på sigt kan holdes nede af dåvildtet
33 .
4.2.4 Sika
Sikahjorten ligner kronhjorten en del, blot er den betydeligt mindre. Den måler
ca. 90 cm i skulderhøjde. Vægten for en voksen hjort ligger mellem 50-60
kg. og for hinden mellem 30-45 kg.
Sikaen er først kommet til Danmark år 1900, hvor den blev indført som dyrehavevildt
på Sjælland. Den stammer oprindeligt fra Østasien. Der er enkelte
bestande af fritstående dyr i Jylland og på Sjælland, der tilsammen vurderes at
tæl le omkring 550 dyr. Hertil kommer omkring 150 dyr fordelt på 6 dyrehaver.
I andre lande, som f.eks. i dele af England, har sikahjorte bredt sig og medfører
stedvis et højt græsningstryk, der giver problemer for skovbrug og skovudvikling.
70