græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
6 4.2.4 Sika 70 4.2.5 Rådyr 71 4.2.6 Elg 72 4.2.7 Visent 74 4.2.8 Heckkvæg 78 4.2.9 Konikheste og andre vilde heste 79 4.2.10 Vilde, små drøvtyggere 80 4.2.11 Vildsvin 80 Kilder: 82 5. Dyrenes foderbehov 87 5.1. Dyrenes tilpasning til plantefoder 87 5.1.1 Drøvtyggere 87 5.1.2 Enmavede planteædere, her heste 88 5.1.3 Enmavede altædere, her svin 88 5.1.4 Dyrenes størrelse og fordøjelsesstrategi 89 5.1.5 Fodervalg som resultat af arv og tillæring 91 5.2. Dyrenes foderbehov 93 5.2.1 Det basale energibehov 93 5.2.2 Foderbehov ved forskellige produktionstilstande 93 5.2.3 Energibehov hos små drøvtyggere (får og geder) 96 5.2.4 Foderbehov hos heste 97 5.2.5 Foderbehov hos andre drøvtyggere (hjorte m.fl .) 97 5.2.6 Behov for råprotein 97 5.2.7 Strukturstoffer i foderet 99 5.2.8 Fedtindhold 99 5.2.9 Mineraler 99 Kilder 102 6. Naturarealers foderproduktion og foderværdi 104 6.1 Foderproduktion 104 6.2 Jordbundens betydning for planternes næringsindhold 104 6.2.1 Betydningen af sur bund 105 6.2.2 Betydningen af kalkbund 106 6.2.3 Betydningen af neutral bund 107 6.3 Foderværdi i forhold til planternes fænologi 108 6.4 Foderkvalitet på forskellige vegetationstyper 109 6.4.1 Hedens foderværdi 109 6.4.2 Kærvegetationens foderværdi 113 6.4.3 Overdrevsvegetationens foderværdi 115 6.1.4 Engvegetationens foderværdi 117 6.1.5 Strandengens foderværdi 119 6.1.6 Løvfoders foderværdi 120 6.1.7 Frø og frugters foderværdi 122 6.1.8 Samlede anbefalinger vedrørende græsning af naturarealer 123 Kilder 124
7. Næringsstofomsætning under græsning og høslæt 127 7.1 Fosfor og kvælstofpuljer 127 7.2 Græsnings påvirkning af kvælstofkredsløbet 128 7.2.1 Tilførsel til det lukkede kredsløb 128 7.2.2 Fraførsel i det lukkede kredsløb 130 7.2.3 Tilførsel af kvælstof 132 7.2.4 Fraførsel af kvælstof 133 7.2.5 Ellenberg N-værdi som indikator for næringsstoftilstand 135 7.3 Omfordeling af næringsstoffer 137 7.3.1 Omfordeling af næringsstoffer ved heste- og fåregræsning 139 7.4 Påvirkning af næringsstofbalancer med høslæt 139 Kilder: 143 8 Effekt af høslæt og græsning på vegetation 146 8.1. Høslæt 146 8.1.1 Påvirkning af vegetationen 146 8.1.2 Betydning af slåningstidspunkt og -metode 148 8.1.3 Plantearter der fremmes ved høslæt 149 8.2 Græsningspåvirkninger 151 8.2.1 Afbidning af planter og plantedele 151 8.2.2 Påvirkning fra færdsel og andre aktiviteter 152 8.2.3 Plantestruktur og lysforhold 154 8.2.4 Regeneration i græssede samfund 157 8.2.5 Påvirkning fra urin og ekskrementer 157 8.2.6 Frøspredning med græsningsdyrene 158 8.2.7 Epizooisk frøspredning 158 8.2.8 Endozooisk frøspredning 159 8.2.9 Artstæthed og -sammensætning 162 8.3 Effekten af græsning på overdrev, hede og eng 163 8.3.1 Fra ager mod overdrev 163 8.3.2 Effekt af græsning på hedevegetation 165 8.3.3 Effekt af græsning på sporeplanter 166 8.3.4 Kær og moser 166 8.3.5 Overdrevssvampe som indikatorer for plejetilstand 170 8.4 Skovgræsning 171 8.4.1 Skovudvikling under græsning 171 8.4.2 Græsningsmønster i forhold til vedplanter 174 8.5 Græsning i forhold til problemarter 177 8.5.1 Giftige planter 177 8.5.2 Planter af lav foderværdi 177 8.5.3 Landskabsukrudt/invasive arter 177 Kilder: 181 9. Effekt af høslæt og græsning på fauna 185 9.1 Insekter og andre smådyr 185 9.1.1 Sommerfugle på lysåbne naturtyper 187 9.1.2 Kokassefaunaen 192 7
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
7. Næringsstofomsætning under <strong>græsning</strong> <strong>og</strong> <strong>høslæt</strong> 127<br />
7.1 Fosfor <strong>og</strong> kvælstofpuljer 127<br />
7.2 Græsnings påvirkning af kvælstofkredsløbet 128<br />
7.2.1 Tilførsel til det lukkede kredsløb 128<br />
7.2.2 Fraførsel i det lukkede kredsløb 130<br />
7.2.3 Tilførsel af kvælstof 132<br />
7.2.4 Fraførsel af kvælstof 133<br />
7.2.5 Ellenberg N-værdi som indikator for næringsstoftilstand 135<br />
7.3 Omfordeling af næringsstoffer 137<br />
7.3.1 Omfordeling af næringsstoffer ved heste- <strong>og</strong> fåre<strong>græsning</strong> 139<br />
7.4 Påvirkning af næringsstofbalancer med <strong>høslæt</strong> 139<br />
Kilder: 143<br />
8 Effekt af <strong>høslæt</strong> <strong>og</strong> <strong>græsning</strong> på vegetation 146<br />
8.1. Høslæt 146<br />
8.1.1 Påvirkning af vegetationen 146<br />
8.1.2 Betydning af slåningstidspunkt <strong>og</strong> -metode 148<br />
8.1.3 Plantearter der fremmes ved <strong>høslæt</strong> 149<br />
8.2 Græsningspåvirkninger 151<br />
8.2.1 Afbidning af planter <strong>og</strong> plantedele 151<br />
8.2.2 Påvirkning fra færdsel <strong>og</strong> andre aktiviteter 152<br />
8.2.3 Plantestruktur <strong>og</strong> lysforhold 154<br />
8.2.4 Regeneration i græssede samfund 157<br />
8.2.5 Påvirkning fra urin <strong>og</strong> ekskrementer 157<br />
8.2.6 Frøspredning med <strong>græsning</strong>sdyrene 158<br />
8.2.7 Epizooisk frøspredning 158<br />
8.2.8 Endozooisk frøspredning 159<br />
8.2.9 Artstæthed <strong>og</strong> -sammensætning 162<br />
8.3 Effekten af <strong>græsning</strong> på overdrev, hede <strong>og</strong> eng 163<br />
8.3.1 Fra ager mod overdrev 163<br />
8.3.2 Effekt af <strong>græsning</strong> på hedevegetation 165<br />
8.3.3 Effekt af <strong>græsning</strong> på sporeplanter 166<br />
8.3.4 Kær <strong>og</strong> moser 166<br />
8.3.5 Overdrevssvampe som indikatorer for plejetilstand 170<br />
8.4 Skov<strong>græsning</strong> 171<br />
8.4.1 Skovudvikling under <strong>græsning</strong> 171<br />
8.4.2 Græsningsmønster i forhold til vedplanter 174<br />
8.5 Græsning i forhold til problemarter 177<br />
8.5.1 Giftige planter 177<br />
8.5.2 Planter af lav foderværdi 177<br />
8.5.3 Landskabsukrudt/invasive arter 177<br />
Kilder: 181<br />
9. Effekt af <strong>høslæt</strong> <strong>og</strong> <strong>græsning</strong> på fauna 185<br />
9.1 Insekter <strong>og</strong> andre smådyr 185<br />
9.1.1 Sommerfugle på lysåbne naturtyper 187<br />
9.1.2 Kokassefaunaen 192<br />
7
Change language