You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ver på ca. 1.600 dyr fordelt på 15 dyrehaver. I områder med fritlevende bestande<br />
er tætheden 1-5 dyr pr. 100 ha. I Jægersborg Dyrehave er tætheden ca. 275<br />
dyr pr. 100 ha. Her udgøres bestanden af en blanding bestående af krondyr,<br />
dådyr <strong>og</strong> sika.<br />
Krondyr er sociale dyr, der lever sammen i større eller mindre fl okke (rudler),<br />
afh ængigt af årstid. Det meste af året lever hjorte <strong>og</strong> hinder hver for sig. Først i<br />
brunsten mødes de to køn for at være sammen i omkring en måned.<br />
Krondyrets fødevalg<br />
Krondyret er fødegeneralist med større vægt på kvantitet end på kvalitet <strong>og</strong><br />
med stor tilpasningsevne til meget forskellige biotoper. Fødevalget afh ænger<br />
af årstiden <strong>og</strong> af det ge<strong>og</strong>rafi ske område. En sammenligning af krondyrets fødevalg<br />
i forskellige udbredelsesområder over årstiderne indikerer, at krondyret<br />
tilpasser sig omgivelserne <strong>og</strong> fi nder føden der, hvor den er tilgængelig. Græsser<br />
er d<strong>og</strong> en stor del af føden i stort set alle af krondyrets udbredelsesområder 28 .<br />
Græsser <strong>og</strong> halvgræsser er dominerende i krondyrenes fødevalg <strong>og</strong> udgør ca.<br />
halvdelen af fødemængden i sommerhalvåret. Lyng <strong>og</strong> andre dværgbuske som<br />
blåbær, tyttebær, klokkelyng <strong>og</strong> rosmarinlyng udgør oft e det næstvigtigste fødeemne.<br />
Hereft er kommer urter, som f.eks. gederams, med en naturlig overvægt<br />
i sommerperioden, mens den stedsegrønne skovsyre <strong>og</strong> lyngsnerre <strong>og</strong>så<br />
ædes om vinteren.<br />
Skud <strong>og</strong> nåle fra nåletræer ædes mest sidst på vinteren. I løvskovsegne er både<br />
agern <strong>og</strong> b<strong>og</strong> en betydningsfuld næringskilde i oldenår, hvor især b<strong>og</strong>en kan<br />
rodes op af løvet langt hen på vinteren. Rensdyrlav ædes gerne som vinterføde,<br />
men kan øjensynligt i løbet af n<strong>og</strong>le år overgræsses.<br />
Blandt græsserne prioriteres bølget bunke, rajgræs, rød svingel, hvene, strandkvik,<br />
almindelig star, tue-kæruld <strong>og</strong> smalbladet kæruld. Krondyrene undgår<br />
bl.a. sand-star, katteskæg, lyse-siv, knop-siv <strong>og</strong> normalt <strong>og</strong>så tagrør <strong>og</strong> revling.<br />
Svampe, ikke mindst rørhatte, spiller en vis rolle i føden i september-oktober.<br />
68<br />
%<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Græs/halvgræsser<br />
Urter<br />
Krondyrs fødevalg i %<br />
Dværgbuske<br />
Løvtræ<br />
Nåletræ<br />
Figur 4.4. Krondyrets valg af føde opgjort på årsbasis efter plantegrupper. Resultaterne er baseret<br />
på undersøgelser i vestjyske klitplantager <strong>og</strong> Rold Skov (efter Jensen, 1968 29 ).<br />
Andet
Change language