græsning og høslæt i naturplejen.pdf

sker om magre kødprodukter gør, at svin på olden ikke har fået større udbredelse.
Svinets fourageringsmønster
Svin er altædende. De søger føde ved at gennemrode jorden ved hjælp af deres
snude og ved høj dyretæthed kan de fuldstændig gennemrode og ødelægge
vegetationen på deres græsningsarealer.
Svinets fodervalg
Svin æder gerne rødder og rodknolde sammen med svampe og invertebrater.
De æder ligeledes gerne kvikgræs, plukker bær og frugter og roder under træer
og buske eft er nedfaldne frugter. De søger gerne føde i lavvandede damme og
søer. Eff ekten af deres fødesøgning overstiger langt deres græsningseff ekt 7 .
Svin kan æde rhizomer af ørnebregne om eft eråret, når der er mangel på andre
fødeemner. Svin synes at være tolerante over for ørnebregnens gift stoff er og
kan anvendes til at begrænse dens udbredelse.
Svinets effekt på træer og buske
Svin æder blade af træer og kan også fi nde på at afbarke træer, størst eff ekt har
dog deres oprodning og tygning på rødder, specielt hvor der er tale om få træer
i indhegningen. De bruger også træer som gnubbepæle og slider alt i alt hårdt
på trævæksten. Eg eft erfulgt af hassel angives at være mest sårbar over for svins
roden i jorden 7 . Tamsvin kan have en funktion som led i et naturnært skovbrug
og kan muligvis anvendes som led i bekæmpelse af særlige problemarter
som f.eks. kæmpebjørneklo. Erfaringer fra andre lande viser, at svinegræsning
på naturarealer kan øge diversiteten i engsamfund og i plantesamfund på tørre,
næringsfattige overdrev, forudsat at der er tale om et lavt græsningstryk 24 .
4.2 Andre græssere
Der er en stigende interesse for at inddrage naturlige fl okke af vilde dyr som
kronhjort og visent (europæisk bison) samt dedomisticerede dyr som konikheste
og heckkvæg i naturplejen for at skabe et større præg af vildhed. De dyrearter,
det er mest oplagt at anvende i Danmark, er arter, der lever her eller har en
historisk eller forhistorisk tilknytning til Danmark.
Græsning med vilde dyr som led i naturpleje kan ske ved udsætning af nye dyrearter
som elg og europæisk visent i lighed med det, der er sket med bæveren
eller ved at øge tæthed og udbredelse af de arter, der allerede fi ndes i Danmark.
Spørgsmålet er, om man ved at optimere levevilkårene for frie vildtbestande
kan få et græsningstryk, der kan vedligeholde lysåbne naturarealer, og om man
i givet fald vil tolerere de skov- og markskader, trafi kuheld mv., der følger med
et øget antal store græssere, eller om man er nødt til at holde dyrene under
hegn for at få den ønskede eff ekt.
4.2.1 Hjortefamilien
De hjortearter, der lever i Danmark i dag (krondyr, rådyr, dådyr og sika, eller
som har levet her, f.eks. elgen og renen) er forskellige med hensyn til størrelse
og geografi sk oprindelse (Tabel 4.14).
66