græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Det vurderes, at der i alt fi ndes ca. 10.000 geder i Danmark i dag. Til naturplejeopgaver
vil kødgeder eller golde malkegeder normalt være de mest velegnede.
Walisergeden, der ikke anvendes som produktionsdyr, har været brugt gennem
en lang årrække som »kratrydder« på Nordbornholm.
Der er stor forskel på størrelsen af geder, og dermed på hvor stort et antal geder,
der kan gå på de enkelte arealer. Små gederacer, som mohairgeder, vejer 40
kg, mens boergeden vejer 70 kg.
Tabel 4.13. Geden som græsser (summarisk oversigt)
Græsningspræferencer
Græsser selektivt på arts- og plantedelsniveau.
Græsser gerne høj vegetation, høje urter, buske og træer, men ikke visne, næringsfattige dele.
Græsningsmønster
Græsser helst kun ned til 6-10 cm over jordoverfl aden og spreder ofte græsningen i alle tilgængelige
vegetationshorisonter. Græsser store mængder løv og småkviste. Undgår ikke egen gødning.
Vegetationssammensætning
Resulterer i en relativt artsfattig vegetation med fl est græsser og halvgræsser.
Reduktion af græsningsfølsomme arter. Så godt som ingen indvækst af vedplanter.
Hvilepladser med »gødningsfl ora«, ager-tidsel, horse-tidsel, stor nælde m.fl .
Struktur
Varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis fi nmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder
med højere plantestrukturer. Meget ringe indvækst af vedplanter. En del førneophobning i de
svagt eller ugræssede områder. De foretrukne hvilepladser bliver næringsberiget og der kan udvikles
nogen optrædning.
Fauna
Skaber mere tilgængeligt græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere, men begrænser mængden af
løv- og kvistfoder stærkt.
Fordele og ulemper
Effektive kratryddere, som kan hindre skovudvikling.
Græsning af træer og buske kan i en periode øge jordbundens næringsindhold pga. henrådnende
rødder og resultere i udvikling af kvælstofkrævende planter som stor nælde, ager-tidsel mv. Det kan
derfor være hensigtsmæssigt, at afgræsningen kombineres med slæt, til der er opnået balance på
arealet.
Relativt følsom over for koldt og vådt vejr og trives ikke på våd og blød bund.
Dyre hegnsudgifter.
4.1.5 Svin
Tamsvinet kom til Danmark sammen med landbrugets indførelse for 6.000
år siden. Svinedrift har været tæt knyttet til skovene helt op til omkring 1800.
Svinene fandt dels føden i skoven og var dels et led i skovdrift en. Svin blev sat
på græs i skoven om eft eråret, hvor de levede af olden, planterødder, smådyr
m.v., som de fandt ved at rode jorden op med trynen. Olden har et højt næringsindhold,
bog indeholder således omkring 20 % råprotein og 20 % fedt 22 ,
og skovgræsningen var derfor egnet til opfedning og gav i tilgift sunde dyr. Dog
er olden i for store mængder gift ig, især for smågrise og unge dyr. Dyrenes roden
i jorden fremmede skovens mulighed for selvforyngelse.
I gode oldenår kunne skoven føde et stort antal svin. Et eksempel fra Kegnæs
angiver, at skoven i år 1797 kunne opfede 18.000 svin svarende til en tæthed
på over 10 svin pr. hektar. Skoven blev takseret eft er oldenværdi: »svins olden
når fuld olden er« 23 . Op gennem 1800- og 1900-tallet ændrede svinedrift en
sig. I begyndelsen af perioden tog det 3 år at opfede svin til en vægt på 50 kg,
mens det i 1990 kun tog 7 måneder at færdigfede svin på 110 kg. Oldendrift
blev dermed uinteressant for landbruget.
Der har været forsøg med frilandssvin i skove, men nutidens svineracer og øn-
65