græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Geden har formentlig ikke været så udbredt som fåret i Danmark, men har dog i perioder været så talrig, at den har sat sit præg på landskabet og er blevet betragtet som en trussel mod plantevæksten. I middelalderen (fra omkring 500 til 1500 e.Kr.) var der således et betydeligt antal geder i Danmark. Oplysninger om husdyrholdet på en del større gårde omkring år 1500 tyder på, at gedebesætningen fl ere steder var større end kvægbesætningen. Da de mange geder oft e forårsagede skade på skove og hegn, blev der i Christian V´s Danske Lov af 15. april 1683 indsat en bestemmelse om, at geder kun måtte holdes frit, hvor der var hede, og at hver mand i øvrigt skulle holde sine geder på egen jord. Gedens græsningsmåde Geden har ligesom fåret en bevægelig overlæbe og et smalt hoved, der gør det muligt at selektere føden meget præcist. Den har et meget stærkt mundepithel, der gør, at den kan æde planter med torne som for eksempel brombær, roser og tidsler. Deres stærke tænder, kæber og tyggemuskler gør, at de kan bide grene af træer og buske med en diameter på op til 1 cm. Geden er en »topgræsser«, den græsser helst i skulderhøjde og opad. Oft e ses geder stå på bagbenene, mens de afbider kviste og grene eller gnaver bark. Geden kan nå at græsse op til en højde på 2 meter. Denne foretrukne græsningsmåde betyder, at de kun har udviklet en begrænset resistens over for indvoldsparasitter, og at de derfor er meget udsatte for smitte ved græsning på græsarealer. Gedens fodervalg Geden vælger den mest næringsrige del af vegetationen, men har desuden behov for en del strukturrigt foder. Den græsser normalt jævnt og tæt på græsgange uden træer og buske, men græsser ikke så tæt på jordoverfl aden som får. Den vrager græsset nær gødning i højere grad, end det er tilfældet hos får. Geden foretrækker at græsse buske og høje urter frem for græs, og kan præcist selektere f.eks. blomster og frugter fra stikkende buske. Forsøg i England har vist, at geder også gerne æder en del lysesiv og kan anvendes i bekæmpelse af den 20 . Geden angives også at kunne æde større mængder hedelyng, end fåret gør 7 . 62 % 60 40 20 0 Træer og buske urter og bregner Fødepreference geder svampe græs og halvgræs laver og mosser Figur 4.3. Eksempel på fødevalg hos geder. I en svensk undersøgelse udgør svampe periodisk godt 10 % af føden (efter Ekstam & Forshed, 2000 21 ).
Træer og buske udgør i gennemsnit ca. 60 % af føden (Figur 4.1.2). Geden æder mange forskellige vedplanter og æder meget gerne træer og buske som ær, ask, eg, alm. røn, tjørn, hyld, pil, brombær og roser. Den æder også gerne dunet gedeblad og enebær, mens bøg græsses i mindre omfang eller, hvor der er tale om ældre træer, helt vrages. Generelt foretrækkes yngre træer og buske frem for ældre vedplanter med grovere kviste og forveddet bark. Geden er langt mere effektiv som kratrydder end de øvrige husdyr. Græsningsaktivitet og social adfærd Geden bevæger sig ligesom fåret meget under fødesøgning og udsøger sig den nøje. Geder er sociale dyr, der færdes i fl okke bestående af moderdyr med afk om, mens bukkene enten er alene eller indgår i smågrupper med andre bukke. Bukkenes adfærd i brunstperioden kan betyde, at de er mindre egnede i naturplejesammenhæng. Geden er mere hårdfør end fåret Geden har i forhold til legemsvægten en større vomvolumen end får og kvæg. Derfor kan den klare sig bedre under forhold, hvor vegetationen fortrinsvis består af buske og træer, som har lavere fordøjelighed end urter og græs. Udnyttelsen af træstof er op til 10 % større hos geder end hos får, og geder har et særligt behov for en vis andel af strukturrigt plantemateriale i foderet. Geden er på grund af sin evne til at udnytte træstofrige fødeemner ikke så afh ængig af kropsfedtreserver som andre planteædere. Geder er generelt mere selvstændige og selvhjulpne end får. De fl este geder har horn og forstår at bruge dem, både i forsvar mod rovdyr og i sociale stridigheder med artsfæller. De er derfor mindre sårbare over for løse hunde end får. Geden i samgræsning med andre husdyr I visse egne af Europa, bl.a. i Sydtyskland, har geder været anvendt til samgræsning med kvæg i udmarken. Geders og kvægs græsningsmønster som hhv. topgræssere og bundgræssere giver en bedre udnyttelse af græsgangen. Samti- Geder på vandring. Foto: Rita Merete Buttenschøn 63
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
- Page 111 and 112: For at optimere foderværdien af b
Træer <strong>og</strong> buske udgør i gennemsnit ca. 60 % af føden (Figur 4.1.2). Geden<br />
æder mange forskellige vedplanter <strong>og</strong> æder meget gerne træer <strong>og</strong> buske som ær,<br />
ask, eg, alm. røn, tjørn, hyld, pil, brombær <strong>og</strong> roser. Den æder <strong>og</strong>så gerne dunet<br />
gedeblad <strong>og</strong> enebær, mens bøg græsses i mindre omfang eller, hvor der er tale<br />
om ældre træer, helt vrages. Generelt foretrækkes yngre træer <strong>og</strong> buske frem for<br />
ældre vedplanter med grovere kviste <strong>og</strong> forveddet bark. Geden er langt mere effektiv<br />
som kratrydder end de øvrige husdyr.<br />
Græsningsaktivitet <strong>og</strong> social adfærd<br />
Geden bevæger sig ligesom fåret meget under fødesøgning <strong>og</strong> udsøger sig den<br />
nøje.<br />
Geder er sociale dyr, der færdes i fl okke bestående af moderdyr med afk om,<br />
mens bukkene enten er alene eller indgår i smågrupper med andre bukke. Bukkenes<br />
adfærd i brunstperioden kan betyde, at de er mindre egnede i naturplejesammenhæng.<br />
Geden er mere hårdfør end fåret<br />
Geden har i forhold til legemsvægten en større vomvolumen end får <strong>og</strong> kvæg.<br />
Derfor kan den klare sig bedre under forhold, hvor vegetationen fortrinsvis<br />
består af buske <strong>og</strong> træer, som har lavere fordøjelighed end urter <strong>og</strong> græs. Udnyttelsen<br />
af træstof er op til 10 % større hos geder end hos får, <strong>og</strong> geder har et<br />
særligt behov for en vis andel af strukturrigt plantemateriale i foderet. Geden<br />
er på grund af sin evne til at udnytte træstofrige fødeemner ikke så afh ængig af<br />
kropsfedtreserver som andre planteædere.<br />
Geder er generelt mere selvstændige <strong>og</strong> selvhjulpne end får. De fl este geder har<br />
horn <strong>og</strong> forstår at bruge dem, både i forsvar mod rovdyr <strong>og</strong> i sociale stridigheder<br />
med artsfæller. De er derfor mindre sårbare over for løse hunde end får.<br />
Geden i sam<strong>græsning</strong> med andre husdyr<br />
I visse egne af Europa, bl.a. i Sydtyskland, har geder været anvendt til sam<strong>græsning</strong><br />
med kvæg i udmarken. Geders <strong>og</strong> kvægs <strong>græsning</strong>smønster som hhv.<br />
topgræssere <strong>og</strong> bundgræssere giver en bedre udnyttelse af græsgangen. Samti-<br />
Geder på vandring. Foto: Rita Merete Buttenschøn<br />
63
Change language