græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Der fi ndes omkring 20 racer i Danmark (Tabel 4.10). Fåreracerne her i landet kan groft inddeles i nordeuropæiske korthalefår og langhalefår. Tabel 4.10. Oversigt over de almindeligste fåreracer i Danmark. Den angivne vægt gælder for voksne hundyr. Race Type/vægt Karakteristik Lüneburger Nordisk korthalefår 40-45 kg Finuld Nordisk korthalefår 50-70 kg 60 Lille, meget nøjsomt får; særligt egnet til pleje af heder m.m. Stammer fra Finland. Er på verdensplan den race, der har den højeste frugtbarhed. I forhold til de øvrige korthalede racer er fi nuld i hjemlandet tilpasset intensiv kødproduktion. Sveriges ældste fårerace. Kan via fund føres tilbage til stenalderen. Gutefåret Nordisk korthalefår 40-60 kg Jacobsfår 50-65 kg. Karakteristisk udseende med op til seks lange horn. Uvis oprindelse, beslægtet med racer fra Mellemøsten. Islandsk får Nordisk korthalefår Stammer -som navnet siger - fra Island. Menes at være 50-60 kg bragt til Island af vikingerne på deres skibe. Dansk land- Langhalefår, lille race Hede- og klitfår. Kan klare sig på mager jord med sparrace*)somt plantedække. Shropshire Den mindste af kødra- Stammer fra England. Kom til Danmark første gang i cerne 1896. Anvendes bl.a. til renholdelse i pyntegrønt-bevoksninger. Spellsau Nordisk korthalefår Norsk race, indført omkring 1980. Nøjsom og klimatole- 50-70 kg rant race. Gotlandsk Nordisk korthalefår Hårdfør og robust race. Er i stand til at vandre langt for at pelsfår 60-70 kg opsøge føde og trives derfor bedst på større arealer. Marsk*) Mellemform mellem korthalefår og kødfår 75-100 kg Rygja Mellemform mellem korthalefår og kødfår 60-80 kg Klimatolerant, tilpasset græsning i marsken. Hvidhovedet marskfår er på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer. Stammer fra Norge. Såne Ny dansk race Dansk race, fremavlet i 1970’erne ud fra shropshire, karakul og rygja, først og fremmest med henblik på landskabspleje. Godkendt som race i 1991. Texel Middelstort kødracefår 75-95 kg Oxforddown Stort, kraftigt kødracefår 85-115 kg Leicester Stort kødracefår 100-120 kg Suffolk Kødracefår 80-100 kg Merino Mellemstort, kullet får 55-65 kg Danske texelfår stammer fra de hvidhovede, korthalede marskfår, som gennem århundreder blev brugt på gårdene, der ligger langs kysten fra Danmark til Nordfrankrig. Er udviklet gennem krydsning med engelske racer. Stammer fra England. De første dyr kom til Danmark i 1880. Fårenes bygning og vægt medfører, at de kan hegnes inde med et totrådet elhegn. Omtales i engelsk litteratur omkring år 1750. Udstilles første gang i Danmark i 1888. Engelsk, sorthovedet fårerace. De første suffolk-får kom til Danmark 1991. Stammer oprindelig fra Spanien, men er importeret til Danmark fra Tasmanien. En race, hvor hovedvægten i Danmark er lagt på uldproduktion. Dorset 70-100 kg Stammer fra England, hvorfra de første blev importeret i 1962. Kan bruges i intensiv og ekstensiv drift. Er kendt for at være rolige dyr, som er nemme at omgås og indhegne. Ouessant 13-16 kg Verdens mindste fårerace. Er fra Frankrig. Berrichon du Cher Decideret kødracefår fra Frankrig *) Er på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer 10 . Generelt betragtes de nordeuropæiske korthalefår (land- hede- og bjergracerne) som bedst egnede til græsning på næringsfattige arealer. De er langbenede, springer godt, kan æde en del vedagtig vegetation og har en stor aktionsradius. Denne gruppe omfatter bl.a. gotlandske pelsfår, der hyppigt bruges i naturplejen, gute, islandske får, og lüneburger. Hvidhovedet marskfår og rygja, der er
en mellemform mellem korthalefår og de mere forædlede kødfår, er også meget hårdføre. Gamle danske fåreracer Dansk landracefår fi ndes i tre undergrupper – Ærtebølle, Vestjylland og Klitfår fra Hulsig Klit nær Skagen. Den sidste gruppe er en rekonstruktion af det landracefår, der var dominerende i Danmark for 100 år siden 10 . Dansk landfår hører til gruppen langhalede europæiske fåreracer. Den danske fårebestand blev allerede i 1600-tallet krydset med merinofår fra Spanien og senere med engelske fåreracer, specielt leicester-racen. Racen hvidhovedet marskfår er en tilpasset race, dannet i begyndelsen af det 20. århundrede. Dens naturlige habitat er marsken i Sydvestjylland. Den er en gammel, oprindelig husdyrrace. Tabel 4.11. Fåret som græsser (summarisk oversigt) Græsningspræferencer Græsser selektivt på arts- og plantedelsniveau. Vrager høje planter, græsstængler, vissent græs og førne. Vælger blomster og æder dem. Grov, høj og tuet plantevækst vrages og efterlades. Græsningsmønster Græsser tæt på jordoverfl aden ned til 1-2 cm græshøjde. Græsser i små områder og udvikler en fi nmasket mosaik, men ofte også større partier af ugræsset vegetation. Græsser store mængder løv og småkviste. Undgår ikke at græsse i nærheden af egen gødning. Vegetationssammensætning Resulterer i en relativt artsfattig vegetation med fl est græsser og halvgræsser, relativt færre urter, mosser og laver. Dog relativ arts- og urterig vegetation ved græsning på kalkbundsoverdrev. Reduktion af græsningsfølsomme arter. Meget begrænset indvækst af vedplanter. Græsser og halvgræsser med højt indhold af træstof vil ofte ekspandere kraftigt, f.eks. almindelig star, kær-star, katteskæg. Hvilepladser med »gødningsfl ora«, ager-tidsel, horse-tidsel, stor nælde m.fl . Struktur Varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis fi nmasket mosaik af tætgræssede plæner og områder med højere plantestrukturer. Ringe indvækst af vedplanter. Mængden af eksisterende vedplanter under ca. 1 m falder over nogle års græsning. En del førneophobning i svagt eller ugræssede områder. Begrænset udvikling af optrådspladser, specielt på de foretrukne hvilepladser, der tillige bliver næringsberiget. Fauna Skaber græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere, men begrænser mængden af løv- og kvistfoder. Begrænser vilkårene for arter, der kræver høj vegetation. Den relativt lave planteartsdiversitet, samt den stærkt reducerede biomasse af foretrukne arter vil forringe faunadiversiteten for arter, der fouragerer på enkelte eller få plantearter. Fordele og ulemper Har større effekt på træer og buske end kvæg og hest og kan begrænse opvækst af vedplanter, bl.a. birk og rynket rose. Æder blomsterne af de fl este urter og hæmmer derfor frøsætning og -spredning. Trives ikke godt på fersk våd og blød bund og kan have problemer med indvoldsparasitter, specielt leverikter. Løse hunde kan være et problem. 4.1.4 Geder Geden kom til Danmark samtidig med fåret og kvæget for ca. 6.000 år siden. Geder hører sammen med får til de tidligst domesticerede dyr for omkring 10.000 år siden. Tamgeden stammer fra bezoargeden, der levede i Lilleasiens bjergegne. På trods af sin lange historie som husdyr hævdes geden at være det husdyr, der ligesom katten, hurtigst kan dedomisticeres og blive vild igen. 61
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
- Page 99 and 100: indhold af råprotein er aprillæmn
- Page 101 and 102: Tabel 5.1. Oversigt over græssende
- Page 103 and 104: 12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
- Page 105 and 106: - -2 mere og mere af H PO til HPO4
- Page 107 and 108: • Den forøgede opløselighed af
- Page 109 and 110: sætningen er størst (P og Mg). An
en mellemform mellem korthalefår <strong>og</strong> de mere forædlede kødfår, er <strong>og</strong>så meget<br />
hårdføre.<br />
Gamle danske fåreracer<br />
Dansk landracefår fi ndes i tre undergrupper – Ærtebølle, Vestjylland <strong>og</strong> Klitfår fra Hulsig Klit<br />
nær Skagen. Den sidste gruppe er en rekonstruktion af det landracefår, der var dominerende i<br />
Danmark for 100 år siden 10 .<br />
Dansk landfår hører til gruppen langhalede europæiske fåreracer. Den danske fårebestand blev<br />
allerede i 1600-tallet krydset med merinofår fra Spanien <strong>og</strong> senere med engelske fåreracer,<br />
specielt leicester-racen.<br />
Racen hvidhovedet marskfår er en tilpasset race, dannet i begyndelsen af det 20. århundrede.<br />
Dens naturlige habitat er marsken i Sydvestjylland. Den er en gammel, oprindelig husdyrrace.<br />
Tabel 4.11. Fåret som græsser (summarisk oversigt)<br />
Græsningspræferencer<br />
Græsser selektivt på arts- <strong>og</strong> plantedelsniveau. Vrager høje planter, græsstængler, vissent græs <strong>og</strong><br />
førne. Vælger blomster <strong>og</strong> æder dem. Grov, høj <strong>og</strong> tuet plantevækst vrages <strong>og</strong> efterlades.<br />
Græsningsmønster<br />
Græsser tæt på jordoverfl aden ned til 1-2 cm græshøjde.<br />
Græsser i små områder <strong>og</strong> udvikler en fi nmasket mosaik, men ofte <strong>og</strong>så større partier af ugræsset<br />
vegetation.<br />
Græsser store mængder løv <strong>og</strong> småkviste.<br />
Undgår ikke at græsse i nærheden af egen gødning.<br />
Vegetationssammensætning<br />
Resulterer i en relativt artsfattig vegetation med fl est græsser <strong>og</strong> halvgræsser, relativt færre urter,<br />
mosser <strong>og</strong> laver. D<strong>og</strong> relativ arts- <strong>og</strong> urterig vegetation ved <strong>græsning</strong> på kalkbundsoverdrev. Reduktion<br />
af <strong>græsning</strong>sfølsomme arter. Meget begrænset indvækst af vedplanter.<br />
Græsser <strong>og</strong> halvgræsser med højt indhold af træstof vil ofte ekspandere kraftigt, f.eks. almindelig<br />
star, kær-star, katteskæg.<br />
Hvilepladser med »gødningsfl ora«, ager-tidsel, horse-tidsel, stor nælde m.fl .<br />
Struktur<br />
Varieret plantestruktur med grovmasket, stedvis fi nmasket mosaik af tætgræssede plæner <strong>og</strong> områder<br />
med højere plantestrukturer.<br />
Ringe indvækst af vedplanter. Mængden af eksisterende vedplanter under ca. 1 m falder over n<strong>og</strong>le<br />
års <strong>græsning</strong>.<br />
En del førneophobning i svagt eller ugræssede områder. Begrænset udvikling af optrådspladser, specielt<br />
på de foretrukne hvilepladser, der tillige bliver næringsberiget.<br />
Fauna<br />
Skaber græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere, men begrænser mængden af løv- <strong>og</strong> kvistfoder.<br />
Begrænser vilkårene for arter, der kræver høj vegetation.<br />
Den relativt lave planteartsdiversitet, samt den stærkt reducerede biomasse af foretrukne arter vil forringe<br />
faunadiversiteten for arter, der fouragerer på enkelte eller få plantearter.<br />
Fordele <strong>og</strong> ulemper<br />
Har større effekt på træer <strong>og</strong> buske end kvæg <strong>og</strong> hest <strong>og</strong> kan begrænse opvækst af vedplanter, bl.a.<br />
birk <strong>og</strong> rynket rose.<br />
Æder blomsterne af de fl este urter <strong>og</strong> hæmmer derfor frøsætning <strong>og</strong> -spredning.<br />
Trives ikke godt på fersk våd <strong>og</strong> blød bund <strong>og</strong> kan have problemer med indvoldsparasitter, specielt<br />
leverikter.<br />
Løse hunde kan være et problem.<br />
4.1.4 Geder<br />
Geden kom til Danmark samtidig med fåret <strong>og</strong> kvæget for ca. 6.000 år siden.<br />
Geder hører sammen med får til de tidligst domesticerede dyr for omkring<br />
10.000 år siden. Tamgeden stammer fra bezoargeden, der levede i Lilleasiens<br />
bjergegne. På trods af sin lange historie som husdyr hævdes geden at være det<br />
husdyr, der ligesom katten, hurtigst kan dedomisticeres <strong>og</strong> blive vild igen.<br />
61
Change language