græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Fårene kan nå ind mellem tornede buske, her rynket rose, og udvælge de mest friske blade og
skud. Foto: Rita Merete Buttenschøn.
Får æder gerne de fl este løvtræer og buske, bortset fra vorte-birk, der kun græsses
i beskedent omfang (Tabel 4.9). Enebær og andre nåletræer vrages oft e,
men under særlige forhold kan får fi nde på at græsse på nåletræer; det kendes
bl.a. fra forsøg med fåregræsning i juletræsplantager. I Sverige er får kendt for
at æde større mængder af enebær. Tilvænning og sammensætning af tilgængeligt
foder har således også hos får stor betydning for deres fødevalg.
Fårets græsningsaktivitet
Får bevæger sig konstant under fødesøgning. Får tager små bidder af vegetationen
ad gangen og tager færre bid pr. minut end kvæg. Det betyder, at får
skal bruge en større del af dagen på at søge føde. Selvom får bevæger sig mere
end kvæg, slider de ikke så hårdt på vegetation på grund af deres mindre vægt.
Klovtrykket hos får ligger mellem 700-950g/cm3 ved en vægt på mellem 50 og
88 kg, mens det hos kvæg ligger på omkring 1600 g/cm3 ved en vægt på 550
kg 18&19 .
Får afsætter ekskrementer jævnt hen over græsgangen, bortset fra at der sker
en ophobning i forbindelse med deres foretrukne hvilepladser. Får vrager ikke
græsset omkring deres gødningspletter som kvæg og heste.
Nøjsomme får?
Får opfattes oft e som særligt nøjsomme og egnede til at klare sig på magre græsgange.
Fårs behov for energi pr. kg vægt er højere end kvægs som følge af den
mindre kropstørrelse (se Kap. 5). Fårets evne til at klare sig under næringsfattige
forhold hænger sammen med dets evne til at selektere føden nøje og evnen
til at græsse tæt på jordoverfl aden. Fåret vælger kvalitet frem for kvantitet og
kan derved skaff e sig et foder, der er mere næringsrigt, end det kvæg ville kunne
få på samme græsgang.
Fåreracer i Danmark:
Der er udviklet omkring 200 forskellige fåreracer og hertil kommer en lang
række yngre, syntetiske racer, opstået ved krydsninger af de etablerede racer.
59