græsning og høslæt i naturplejen.pdf

(Figur 4.2 og Tabel 4.9). Fåregræsning resulterer derfor i en mere græsdomineret
og artsfattig vegetation end kvæg- og hestegræsning. Fåret foretrækker lave,
spæde planter og undgår helst høje, frodige græsser og grove urter. Blomsterstængler
og grove græsstrå eft erlades, selvom der er tæt græsset ved bunden.
Tabel 4.9. Foderpræferencer hos kvæg og får, baseret på to ugentlige observationer af 135 felter
gennem tre år, foretaget på sure, næringsfattige enge og overdrev på Mols (efter Buttenschøn &
Buttenschøn, 1982 18 ). Der er lavet mindre justeringer ud fra senere erfaringer. Der blev anvendt
en fi rtrinsskala: 0 = så godt som undgået, 1 = sjældent græsset, 2 = gerne græsset, 3 = selektivt
opsøgt under græsning. De her gengivne præferenceværdier er ikke absolutte, men er et resultat
af dyrenes rangordning af planteindholdet i overdrev-/engsamfundet, men da samfundet er artsrigt,
har dyrene kunnet vælge mellem mange arter. Nogle af valgene er underkastet variationer
mht. sæson, fænologisk stadie eller tørke. Mens relativt få enkimbladede decideret vrages af
kvæg, er der tydeligt mere spredning i fårenes valg: vægten ligger her på de næringsrige, bløde
græsser. Generelt foretrækkes urter af får, mens de mere indgår som tilfældigt (valg-neutralt)
element i kvægs foderoptagelse. Grupperingen nedenfor viser forskelle i urtevalget hos kvæg og
får i forhold til smag m.m.
Arter, artsgrupper
enkimbladede
kvæg får
bredbladede græsser med lav tekstur: alm., kryb-, hunde- og stortoppet
hvene, alm. og eng-rapgræs, fl øjlsgræs vellugtende gulaks, tandbælg
2,5 2,2
bredbladede græsser med intermediær tekstur: krybende hestegræs, alm.
kvik
1,5 1,5
bredbladede græsser med høj tekstur: mosebunke 1 1
trådbladede græsser med lav tekstur: bølget bunke, fåre- og rød svingel 1,7 1,7
trådbladede græsser med lav tekstur: katteskæg 1 0,5
star med lav tekstur: alm., pille-, dværg-, grøn, hirse-, blågrøn star 2 1
star med intermediær tekstur: håret, skede- og blære-star 1,8 1,5
star med høj tekstur: sand-star 0,5 0,5
lyse- og knop-siv
tokimbladede, urter
1 1
urter med mere eller mindre bitter smag: kurveblomstrede: alm. røllike, bellis,
kær-tidsel, håret høgeurt, alm. kongepen, høst-borst, mælkebøtte
1,4 3
urter med bitter smag: ranunkler: bidende, lav, knold- og kær-ranunkel 1 2,3
N-fi kserende urter – ærteblomstrede: alm. og sump-kællingetand, rød og
hvid kløver, muse-vikke
2 2,8
urter med sur smag: alm. og dusk-syre, rødknæ 1,7 0,5
urter fra tør bund: alm. hønsetarm, lyng- og gul snerre, lancetvejbred, græsbladet
fl adstjerne, tveskægget ærenpris
1,7 2
urter fra fugtig bund: alm. mjødurt, kær-snerre, vandnavle, alm. fredløs, kattehale,
alm. skjolddrager, vand-mynte, krans-mynte, gåse-potentil, tormentil
tokimbladede, vedplanter
2 2,6
hedelyng – sæsonsvingninger*) 2*) 2*)
roser og ranker: hunderose, æble-rose, blågrøn rose, brombær
(kvæg og heste æder hyben og spreder frø via gødning; bladrulning ved
optagelse integreret adfærd hos meget erfarent kvæg – bladtorne vendes
indad)
0,5 2
slåen 2 3
enebær 0 0
tørst 1 2
pil: øret pil, grå-pil – sæsonsvingninger hos kvæg*) 2,5*) 3
vorte-birk 1 2
dun-birk 2 2
skov-æble 2 3
eg: stilk-eg og vinter-eg 2 3
alm. gedeblad 1 2
Får æder løv og kviste af mange træer og buske, men med årstidsvariation. Der
er også forskel fåreracerne imellem med hensyn til hvor stor en andel af føden,
der udgøres af vedplanter. Vedplanter udgør i gennemsnit 20 % af føden, men
som det fremgår af Figur 4.2 med stor variation. Andelen af vedplanter, der
optages, afh ænger i høj grad af fordøjeligheden af det samlede fødeudbud.
58