28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Struktur<br />

Varieret plantestruktur med grovmasket mosaik af tætgræssede plæner <strong>og</strong> områder af højere plantestrukturer.<br />

Udvikling af buskadser <strong>og</strong> små krat på åbne arealer, n<strong>og</strong>en lysstilling <strong>og</strong> etagering af underskov. En<br />

del førneophobning i tuestrukturer, særligt i latrinerne.<br />

På løs, sandet <strong>og</strong>/eller blød bund kan der udvikles større optråds- <strong>og</strong> sølepladser.<br />

Fauna<br />

Forbedrer vilkårene for en del arter, der kræver lys <strong>og</strong> åbenhed, samt for gødningsfauna.<br />

Begrænser vilkårene for arter, der kræver høj vegetation, førne eller som er følsomme over for komprimering<br />

af jordbunden. Mosaikken af høj <strong>og</strong> lav vegetation kan d<strong>og</strong> give levesteder for disse faunaelementer.<br />

Fordele <strong>og</strong> ulemper<br />

Tåler våd bund. Kan give slidskader, specielt hvis hestene er beskoede.<br />

Skal ikke øremærkes.<br />

Kan fremme tilgroning med træer <strong>og</strong> buske.<br />

Er følsomme over for giftige planter.<br />

Kan have problemer med indvoldsorm, men er forholdsvis robuste over for fl ue- <strong>og</strong> fl åtbelastning.<br />

Ikke egnet på arealer med publikumsadgang.<br />

Oldenborgheste er hårdføre <strong>og</strong> velegnede til naturpleje. På Bornholm har de bl.a. plejet området<br />

omkring Bastemose. Foto: Finn Hansen<br />

4.1.3 Får<br />

Fåret kom til Danmark sammen med tamkvæget <strong>og</strong> geden for omkring 6000<br />

år siden. Fåret var allerede på det tidspunkt langt fra den formodede vilde<br />

stamform, den orientalske mufl on, der i dag lever i Asiens bjergegne 12 . Fårets<br />

oprindelige habitat var busksteppen, hvor dyrene skulle fi nde føden mellem<br />

tornede buske.<br />

Fårets <strong>græsning</strong>småde<br />

Får udvælger sig foderet bid for bid ved hjælp af den spaltede overlæbe, der<br />

bruges til at gribe planterne med. Det smalle hoved kan nå ind mellem stængler<br />

<strong>og</strong> grene <strong>og</strong> få fat på små friske skud <strong>og</strong> blade. Får kan græsse helt tæt på<br />

jordoverfl aden <strong>og</strong> eft erlade en plantevækst på få centimers højde.<br />

Fårets fødevalg<br />

Får æder gerne planter med en let bitter smag, som fi ndes i mange af de urter,<br />

der undgås af kvæg. I det hele taget foretrækker får urter frem for græs <strong>og</strong> æder<br />

deres blade <strong>og</strong> blomsterstande <strong>og</strong> hæmmer dermed mange urters overlevelse<br />

57

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!