28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tabel 4.7. Oversigt over pony- <strong>og</strong> hesteracer i Danmark opført efter stigende stangmål, dvs. højeste<br />

mål af rygkammen (efter Kloster, 1975 17 ).<br />

Ponyracer Stangmål <strong>og</strong> vægt Bemærkninger<br />

Shetlandspony 100 cm -145 kg<br />

Den mindste af ponyerne, stammer fra Shetlandsøerne<br />

Dartmoor 121 cm Blev brugt i kulminerne i England<br />

Connemare A / B / C 122 / 135 / 140 cm Stammer fra Irland<br />

Exmoor 123 cm - 325 kg<br />

Nok den mest primitive <strong>og</strong> mest hårdføre af de<br />

engelske ponyer<br />

Gotlandsrus 123 cm - 260 kg Den ældste race i Skandinavien<br />

Konik 128 cm Polsk primitiv hest (Konik betyder lille hest)<br />

Islænder 132 cm - 365 kg Blev bragt til Island af vikingerne<br />

Den sidste døde i Zool<strong>og</strong>isk Have i Moskva 1884,<br />

Przewalski/Tarpan 135 cm - 385 kg<br />

uden at det lykkedes at opklare, om denne »Tarpan«<br />

var i slægt med Przewalski-hesten – eller en<br />

forvildet hest<br />

New Forest 140 cm Omtalt 1085 fra New Forest i Sydengland<br />

Camarque 140 cm - 360 kg Bruges ved v<strong>og</strong>tning af kvæg<br />

Norsk Fjordhest 146 cm - 550 kg Stammer fra Vestnorge<br />

Hesteracer Stangmål <strong>og</strong> vægt<br />

Araber 150 cm - 450 kg<br />

Grundlaget for fuldblodsheste, beslægtet med<br />

tarpanen<br />

Dansk varmblod 160 cm - 600kg Fremavlet som ridehest<br />

Knapstrup*) 160 cm<br />

Blev etableret i sidste halvdel af det 19. århundrede<br />

som en sidegren til Frederiksborgerhesten<br />

Frederiksborger*) 161 cm - 600 kg<br />

Dansk fremavlet fra »kongens vilde stod«, omtalt<br />

i 1236<br />

Holstener 164 cm - 550kg Blev brugt af det danske militær i middelalderen<br />

Hannoveraner 164 cm - 575 kg<br />

Jysk hest*) 164 cm - 860 kg<br />

Har været i Danmark siden tamhesten blev indført<br />

for ca. 4.500 år siden<br />

Oldenborger 166cm - 650 kg Køre- <strong>og</strong> rideheste<br />

Belgier 167 cm - 1000 kg Flamsk type, korsriddernes foretrukne hest<br />

*) Racen er på Genressourceudvalgets liste over gamle danske husdyrracer10 .<br />

Frederiksborgerhesten er sammen med den jyske hest <strong>og</strong> knabstrupperen optaget<br />

på listen over gamle danske husdyrracer.<br />

Unge islandske heste <strong>og</strong> andre ponyracer er specielt egnede til <strong>græsning</strong> på<br />

fj erntliggende arealer, da de skal være op mod 4 år gamle før tilridning. Ponyer<br />

er generelt mere hårdføre <strong>og</strong> egnede til at gå på marginale jorder end de større<br />

hesteracer. Oldenborgere er ligeledes hårdføre heste, der er velegnede som naturplejere.<br />

Tabel 4.8. Hesten som græsser (summarisk oversigt)<br />

Græsningspræferencer<br />

Græsser et bredt spektrum af plantearter <strong>og</strong> -samfund.<br />

Æder fortrinsvis frisk vegetation, men inkluderer høje planter, græsstængler, blomster, løv, vissent<br />

græs, førne samt høj, grov <strong>og</strong> tuet plantevækst.<br />

Undgår selektivt en række giftige arter.<br />

Græsningsmønster<br />

Græsser tæt på jordoverfl aden, ned til 2-3 cm græshøjde.<br />

Græsser større sammenhængende fl ader <strong>og</strong> lader andre områder ugræssede.<br />

Kan omsætte store mængder af grov vegetation.<br />

Græsser kun i begrænset omfang vedplanter <strong>og</strong> undgår fl ere arter af disse.<br />

Undgår egen gødning i få til fl ere måneder.<br />

Hovedparten af gødningen afsættes i »latriner«, der ikke græsses.<br />

Vegetationssammensætning<br />

Resulterer i en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter, mosser <strong>og</strong> laver.<br />

Reduktion af <strong>græsning</strong>sfølsomme arter.<br />

Indvækst af vedplanter, ofte <strong>græsning</strong>spionerer (se under kvæg), samt nåletræer <strong>og</strong> birk. Efter få<br />

årtier indvækst af klimakstræer, eg, bøg m.fl . <strong>og</strong> da ikke nødvendigvis beskyttet i buskadser <strong>og</strong> krat.<br />

Latriner med »gødningsfl ora«, agertidsel, horsetidsel, stor nælde m.fl .<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!