græsning og høslæt i naturplejen.pdf

The New Forest er præget af mange års græsning med ponyer, der om vinteren æder store
mængder tornblad og kristtjørn. Foto: Rita Merete Buttenschøn
ste hesteracer og ponyer kan derfor omsætte større mængder grove græsvækster
end kvæg og kan anvende op til 70 % af døgnet på græsning. De kan klare sig
bedre end kvæg og får på græsgange, hvor foderkvaliteten er lav 14 .
Hesten er aktiv en stor del af døgnet og bevæger sig meget omkring. Slidpåvirkningen
øges med større vægt og højere hastighed. Beskoning af hesten øger
slidpåvirkningen, da det koncentrerer kraft overførslen til jorden på et begrænset
areal af sålefl aden. Det betyder tilsammen, at hesten er det græsningsdyr,
der giver den største trådpåvirkning med speciel stor påvirkning, hvis der er
tale om beskoede heste.
Tramp kan føre til en bar jordoverfl ade og erosion, give tuedannelse i vegetationen
og sammenpresning af jorden med ændret porevolumen og vandtransport
i de øvre jordlag til følge. Trampeeff ekten kan ødelægge løv, stængler,
knopper og andre vækstpunkter samt udløbere hos planter, der breder sig vegetativt.
Følsomheden varierer fra planteart til planteart. F.eks. kan trykskader
blokere for ilttransporten videre ned i rødderne på tagrør. Heste kan også ødelægge
plantedækket ved at skrabe planterødder op med forbenene, eller de kan
rykke planterne op med rod ved hjælp af tænderne.
Hestens tramp kan også have en positiv eff ekt ved at skabe bedre betingelser
54