Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hesten har en tydelig opdeling i brugen af arealer med foretrukne <strong>græsning</strong>sarealer,<br />
som vedligeholdes med lav, frisk plænevegetation, <strong>og</strong> arealer som kun<br />
græsses i begrænset omfang 4,13+14 . Mange heste bruger desuden særlige områder<br />
til afsætning af gødning, disse områder vrages helt <strong>og</strong> udvikler typisk en artsfattig<br />
vegetation af kvælstofyndende planter. Anvendelse af bestemte arealer som<br />
latrinområder bliver oft e mere udpræget, jo større <strong>græsning</strong>strykket er. Det er<br />
d<strong>og</strong> ikke alle hesteracer, der anvender særlige områder til afsætning af ekskrementer<br />
7 .<br />
Vedplanter græsses kun i begrænset omfang, <strong>og</strong> mange arter af træer <strong>og</strong> buske<br />
vrages helt, <strong>og</strong>så selvom der er tale om friske træspirer. D<strong>og</strong> kan heste få smag<br />
for barkgnavning <strong>og</strong> på den måde afl ive selv store løvtræer. Afbarkning fi nder<br />
især sted under saft stigning om foråret. Barkskrælning kan optræde, selvom<br />
der er rigeligt med frisk græs.<br />
Tabel 4.5 Træer <strong>og</strong> buske, der ædes gerne, ædes eller vrages af heste i <strong>græsning</strong>sforsøg på Mols<br />
med islandske heste.<br />
Ædes gerne Ædes Vrages oftest<br />
bævreasp bøg rødel<br />
pil birk skov-, bjerg-, <strong>og</strong> østrigsk fyr<br />
eg hassel rødgran<br />
alm. røn lærk<br />
hvidtjørn ene<br />
elm gyvel<br />
Heste<strong>græsning</strong> kan fremme tilgroning med træer <strong>og</strong> buske i stedet for at hæmme<br />
det. Gennem deres færdsel skaber de egnede spirebede for mange arter af<br />
vedplanter. Heste græsser den omgivende græsvegetation, men undgår de fremspirede<br />
vedplanter, som dermed får optimale vækstvilkår. Når kratudviklingen<br />
er godt i gang, undgår hesten helst at græsse arealet 15 . I <strong>græsning</strong>sforsøg med islandske<br />
heste på Mols sker der således en hurtigere tilgroning på de hestegræssede<br />
arealer end på hhv. kvæggræssede <strong>og</strong> ugræssede arealer. Tilgroningen sker<br />
med bl.a. skovfyr, ene, gyvel, glansbladet hæg, hunderose <strong>og</strong> hvidtjørn 16 .<br />
I Danmark har <strong>græsning</strong>sforsøg <strong>og</strong> erfaringer fra praktisk pleje med heste oft e<br />
resulteret i en utilstrækkelig <strong>græsning</strong> med tilgroning af arealet til følge (Tabel<br />
4.5). Det hænger sammen med, at hestene her i høj grad har været vant til frodige<br />
græsmarker <strong>og</strong>/eller at blive fodret <strong>og</strong> forkælet med godbidder. Fra England<br />
<strong>og</strong> andre lande er der mange eksempler på, at heste under mere frie drift sformer<br />
i højere grad kan æde vedplanter, således som det <strong>og</strong>så fremgår af deres<br />
fødevalg (Figur 4.2), <strong>og</strong> kan have en stor eff ekt på tilgroningsraten. I Th e New<br />
Forest i Sydengland, et ca. 37.000 ha stort skovlandskab, der har været græsset<br />
igennem århundreder, udgør tornblad <strong>og</strong> kristtjørn således en meget vigtig del<br />
af ponyernes vinterfoder. De æder <strong>og</strong>så gerne kviste <strong>og</strong> blade af de tilstedeværende<br />
løvtræer, men her er der begrænsede mængder inden for dyrenes rækkevidde<br />
13+14 .<br />
Hestens <strong>græsning</strong>saktivitet<br />
Hesten er fl okdyr, men fl okpræget er mindre udtalt end hos kvæg <strong>og</strong> får. Hos<br />
hesten tager et groft foder forholdsvis kortere tid om at passere igennem fordøjelseskanalen<br />
end et mere næringsrigt foder (se Kap. 5). Det betyder, at hesten<br />
kan kompensere for en dårlig foderkvalitet ved at øge indtaget af foder. Robu-<br />
53
Change language