græsning og høslæt i naturplejen.pdf

var i 1947, da der var over 650.000 heste i Danmark. Produktion af hestefoder
lagde dengang beslag på store arealer, op mod 1 ha græsnings- og høslætareal
pr. hest. I dag er der under 40.000 heste i Danmark, og mange af dyrene er
sportsheste, der tilbringer størstedelen af tiden på stald.
Hestens oprindelse
Przewalski-hesten angives af fl ere kilder som tamhestens stamform, den har
dog et andet kromosomtal end tamhesten, og der hersker stadig tvivl om dens
afstamning 11 . Den var udbredt over sletterne i Europa, Asien og Amerika i pleistocæn
(perioden op til for 10.000 år siden) og overlevede som vildhest i det
indre Mongoliet indtil begyndelsen af dette århundrede. En anden hesteart,
tarpanen, der levede på de sydrussiske stepper, hvor den blev udryddet i 1876,
har tidligere ligeledes været anset for en vildform, men regnes nu for at have
været en population af forvildede ponyer 12 .
Hestens græsningsmåde
Hestens bygning, fordøjelsesapparat og størrelse har betydning for dens græsningsadfærd
og påvirkning af græsgangen. Hovedets form, den bevægelige
overlæbe samt tændernes præcise bideredskab giver hesten mulighed for nøje
at udvælge det foretrukne foderemne bid for bid og for at afbide planterne tæt
ved jordoverfl aden.
Hestens fødevalg
Hesten er ligesom kvæg en udpræget græsser. Foderet udvælges primært ved
hjælp af lugte- og smagssansen. Den foretrækker græsser og vrager i vid udstrækning
blomstrende planter. Græsser udgør i gennemsnit 69 % af hestens
føde (Figur 4.2). Hesten foretrækker letfordøjelige græsser med højt næringsindhold,
men kan også æde grovere græsser og siv som bølget bunke, blåtop og
lyse-siv. Den vælger fl ere forskellige arter end kvæg, men fravælger også fl ere
forskellige arter, herunder arter der indeholder gift ige forbindelser, som f.eks.
perikum, opret kobjælde og brandbæger.
Heste vrager en lang række urter, bl.a. opret kobjælde, som får lov til at blomstre og sætte frø.
Foto: Rita Merete Buttenschøn.
52