græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Korthornskvæg
Korthornskvæget stammer fra England og fandtes oprindelig i to typer: malke-
og kødtypen. Malketypen var vidt udbredt i Jylland og den dominerende race i
Ribe Amt i mellemkrigsårene. Der er kun ganske få eksemplarer af korthornsracen
tilbage i Danmark, og som dansk variant er korthornskvæget stærkt truet
af udslettelse. Korthornskvæg kan forveksles med både jysk kvæg og RDM, da
pelsen på korthornskvæg kan være både rød og broget, men det kendes på, at
mulen altid er ensartet lys.
Tabel 4.4. Kvæg som græssere (summarisk oversigt)
Græsningspræferencer
Græsser et bredt spektrum af plantearter og –samfund.
Æder fortrinsvis frisk vegetation, men inkluderer høje planter, græsstængler, blomster, løv,
vissent græs samt grov og tuet plantevækst.
Græsningsmønster
Græsser ned til 3-6 cm græshøjde og vælger fortrinsvis efter plantesamfund i stedet for
efter enkeltart. Omsætter en del grov vegetation.
Græsser de fl este vedplanter som en integreret del af græsningen.
Undgår at græsse ved egen gødning i en periode variende fra få til mange måneder.
Vegetationssammensætning
Udvikler en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter, mosser og laver.
Kan reducere græsningsfølsomme arter.
Indvækst af vedplanter, ofte græsningspionerer som rose, tjørn, ene, slåen, mirabel og æble.
Struktur
Fremmer varieret plantestruktur med fi nmasket mosaik af tætgræssede plæner og tuer af
højere plantestrukturer.
Udvikling af buskadser og små krat på åbne arealer, lysstilling og etagering i skov
Nogen ophobning af førne i tuestrukturer.
Begrænset udvikling af optråds- og sølepladser.
Fauna
Skaber mere tilgængeligt græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere.
Forbedrer vilkårene for en del arter, der kræver lys og åbenhed.
Fremmer gødningsfauna, der dels rummer sjældne arter og dels fødedyr for fugle m.fl .
Begrænser vilkårene for arter, der kræver høj vegetation, førne eller som er følsomme over
for komprimering af jordbunden.
Fordele og ulemper
Tåler våd bund, men kan give optrampning.
Begrænset kratrydningseffekt, og kan ikke hindre skovdannelse på sigt.
Kan have problemer med indvoldsparasitter på fugtig bund og under høj belægning.
Ungdyr af malkekvægsracer er følsomme over for plantagefl uer.
4.1.2 Heste
Hesten har haft et dårligt ry som naturplejer, især på grund af dens slidpåvirkning,
men hesten er i høj grad egnet som naturplejer på mange typer af naturarealer.
Hestegræsning har haft betydning for landskabsudviklingen fra tamhesten
kom til Danmark i bronzealderen for ca. 3.000 år siden, indtil traktorer afl øste
hesten som trækkraft omkring 1950’erne. Hesten har først og fremmest været
brugt som ridedyr og trækkraft , men også som kødleverandør. Hesten har spillet
en rolle ved krigsførelse, som ridehest ved leg og sport, som trækkraft i landbrug
og industri, og som transportmiddel. Det højeste antal registrerede heste
51