græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Foto: Jysk kvæg på græs på Lundby Hede i Himmerland. Foto: Rita Merete Buttenschøn.
I 1965 hentedes Holstein-Frisian-materiale fra USA, hvoreft er racen tog en
ny retning. I dag kaldes de dyr, der ikke indeholder amerikansk materiale,
SDM65.
Ø-kvæget
Ø-kvæget, som havde en udbredelse fra Skåne, Halland og Blekinge over de
danske øer til Slesvig, dominerede på Fyn, Sjælland og Øerne. Racen beskrives
som værende lille og spinkelt bygget. Dyrene vejede ca. 300 kg, var omkring
100 cm høje og forekom i farverne gul, rød, rødbroget, sort, sortbroget og
brun. Ø-kvæget var både malke- og kødkvæg.
I midten af det 19. århundrede påbegyndtes en forædling af ø-kvæget, hvor
den røde lød og mælkeydelsen var de karaktertræk, man samlede sig om. Forædlingsmaterialet
blev hovedsageligt indført fra Angeln (halvøen mellem
Flensborg Fjord og Slien), men også indkrydsning med andre røde typer fra
Nordtyskland samt jysk kvæg blev anvendt. I 1878 samlede man alle afdelinger
af rødt kvæg under betegnelsen anglere eller rødt dansk kvæg af ren race,
der senere blev ændret til rød dansk malkerace, RDM. Denne nye race var det
oprindelige ø-kvæg overlegen med hensyn til mælkeydelse, hvilket bevirkede
en kraft ig nedgang i antallet af dyr af den gamle danske landrace. Nogle gårde
holdt imidlertid ved deres slægtskvæg, således at kvæget overlevede i små spredte
besætninger. Agersø-kvæget betragtes som en rest af ø-kvæget.
I 1970 begyndte en indkrydsning med amerikansk kvæg. I dag kaldes de dyr,
der ikke indeholder amerikansk materiale, RDM70.
50