græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Charolais Opr. tre-formål Frankrig 700-900 Meget gammel kulturrace fra det midtfranske højland – beskrevet som det hvide kvæg i 800-tallet. Limousine Frankrig Den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark med i alt omkring 19.000 dyr (2004). Salers Opr. mælke- og kødproduktion Frankrig 650-850 Meget gammel og hårdfør race Blåhvidt kvæg 48 Mælke- og kødproduktion Brunkvæg Mælke- og kødproduktion Schweiz 650 Simmental Opr. tre-formål Schweiz 800- 1000 Belgien 750 Ung race. Fremtræder ofte som doublet-dyr, dvs med dobbelt muskelansætning i lårpartiet. Stor evne til tilpasning til klimatiske og produktionsmæssige forhold. Er blandt de 3-4 mest udbredte kvægracer i verden Grauvieh Opr. tre-formål Tyrol 600-700 Hårdfør race, der anvendes som naturplejer i hjemlandet og som malke- og kødkvæg. Gelbvieh Mælke- og kødproduktion Piemontese Mælke- og kødproduktion Vandbøfl er Mælke- og kødproduktion Tyskland I Danmark bruges Gelvieh kun som kødproducent. Italien 500 Relativt nøjsomme Afrika. 800- 1200 En af de ældste kvægracer. Relativt hård før med behov for adgang til læ (skov eller krat) ved vådt og blæsende vejr. Kolde vinde og hurtige temperaturfald kan give dårligt helbred. Behov for mineraltilskud. *) Racen er opført på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer 10 ; se nærmere beskrivelse nedenfor. Ammekvæg tæller knapt 110.000 moderdyr (i 2004 8 ) og udgør kun en lille del af den samlede danske kvægbestand på godt 1,6 mio. dyr. Ammekvæget er fordelt på mange forskellige racer (Tabel 4.2). Mange af racerne fi ndes kun i begrænset omfang fordelt på få besætninger. De er derfor en begrænset ressource i plejemæssig sammenhæng. En række mindre kvægracer angives som ekstensive racer, dvs. racer der er tilpasset ekstensive forhold, der stiller store krav til dyrenes hårdførhed, nøjsomhed, frugtbarhed og kælvningsevne 9 . Til de ekstensive racer hører hereford, skotsk højlandskvæg, korthorn, galloway, angus og dexter, der alle stammer fra forskellige egne i Storbritannien (Tabel 4.2). Disse racer er, bortset fra korthorn, på listen over kvægracer, der må gå ude hele året, forudsat at en række betingelser hvad angår dyrenes og græsningsarealernes tilstand er opfyldt (se Kap. 12). De intensive (kontinentale) racer, er gennemgående tungere dyr med stor vækstkapacitet og god slagtekvalitet, tilpasset mere intensive produktionssystemer. De omfatter bl.a. belgisk blåhvidt kvæg, blonde d’aquitaine, charolais, limousine, piemontese, simmental, schweizisk brunkvæg, gelbvieh og grauvieh 8 . Malkekvæget er fordelt på relativt få racer. Sortbroget dansk malkerace-dansk holstein (SDM-DH) er langt den almindeligste malkerace og udgør ca. 70 % af malkekvæget. Hertil kommer rødt dansk malkekvæg (RDM), dansk jersey og dansk rødbroget kvæg, der er en to-formålsrace. Naturgræsgange er bedst egnede til kødkvæg eller ungdyr af malkekvægsbesætninger idet de oft e er for lavproduktive til at kunne bære intensive malkekvægsbesætninger. Desuden kan der på naturgræsgange være en høj fl uebelastning, hvilket især kan være et problem for kvier af malkekvægsracer.
Gamle danske kvægracer Der fi ndes små rester af besætninger af gamle kvægracer, som er optaget på Genressourceudvalgets liste over gamle danske husdyrracer. De er pt. inddelt i fem racer (Tabel 4.3). De gamle racer er relativt små og lavtydende, men hårdføre dyr. Tabel 4.3. Gamle kvægracer, der er optaget på Genressourceudvalgets liste over gamle danske husdyrracer 10 . Race Jysk kvæg Det jyske kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var ubredt i Jylland i 1600-, 1700- og 1800-tallet, hvor det var grundlaget for eksport af stude til det nordtyske marked. Jysk kvæg anvendes til naturpleje bl.a. på de himmerlandske heder SDM65 Krydsning mellem jysk kvæg og hollandsk kvæg. Der fi ndes kun ca. 30 moderdyr tilbage af den oprindelige SDM65. Agersøkvæg Moderne Holstein Friesian sortbroget kvæg består af ca. 75 % HF og 25 % SDM-1965 Agersø-kvæg er måske en rest af ø-kvæget. Kvæget stammer fra en enkelt besætning, der var holdt på ejendommen gennem mange generationer RDM Rød dansk malkerace, der stammer fra ø-kvæget blev navngivet i 1878. I 1950’erne udgjorde RDM omkring 70 % af Danmarks kvægbestand Korthorn Blev indført fra England som kødkvæg omkring 1850 og efterfølgende som malkekvæg, der vandt indpas i Jylland i slutningen af 1800-tallet. Racen er senere krydset med rødbroget kvæg fra Tyskland, og der fi ndes kun enkelte hundyr af den gamle type Dyr af korthornsracen græsser på fattige klitheder,/-kær i Nordvestjylland I begyndelsen af 1800-tallet skelnede man kun mellem to racer (landracer) i Danmark, nemlig jysk kvæg og ø-kvæget. Jysk kvæg Det jyske kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var ubredt i Jylland i 1600-, 1700- og 1800-tallet, hvor de var grundlaget for eksport af stude til det nordtyske marked. I 1700-og 1800-årene var omkring en fj erdedel af kvæget i Jylland gråbroget jysk kvæg. Nogle avlere begyndte eft er 1920 renavl med hollandsk kvæg, som var større, mere højbenet og regelmæssigt bygget. Denne race lignede det jyske kvæg så meget, at man ikke kunne se forskel med det blotte øje. Det hollandske kvæg gav lidt mere mælk og kød, hvilket førte til et voksende antal af disse dyr, mens det jyske kvæg godt nok gav en federe mælk, men gik tilbage i antal. De registrerede dyr blev en tid holdt skarpt adskilt i to racer, men i konsekvens af, at man ikke kunne se hvilke dyr, der tilhørte hvilken race, blev de to racer i 1949 slået sammen til én race: sortbroget dansk malkerace (SDM). Man forsøger nu at fi nde ud af, hvor stor den hollandske indfl ydelse er, og det udelukkes ikke, at der i enkelte besætninger kan fi ndes rent jysk kvæg. Trods rester af hollandsk indfl ydelse regnes det jyske kvæg som en dansk race, der er truet af udslettelse. Nutidens jyske kvæg kendes i forhold til andre racer bedst på, at det altid er grå- eller sortbroget. 49
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
- Page 91 and 92: Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
- Page 93 and 94: Jerseykvæg græsser sammen med »t
- Page 95 and 96: I fedningssystemer er der ligeledes
- Page 97 and 98: ehovet til mælkeproduktion, men sa
Charolais Opr. tre-formål Frankrig 700-900 Meget gammel kulturrace fra det midtfranske<br />
højland – beskrevet som det hvide kvæg i<br />
800-tallet.<br />
Limousine Frankrig Den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark<br />
med i alt omkring 19.000 dyr (2004).<br />
Salers Opr. mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Frankrig 650-850 Meget gammel <strong>og</strong> hårdfør race<br />
Blåhvidt<br />
kvæg<br />
48<br />
Mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Brunkvæg Mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Schweiz 650<br />
Simmental Opr. tre-formål Schweiz 800-<br />
1000<br />
Belgien 750 Ung race. Fremtræder ofte som doublet-dyr,<br />
dvs med dobbelt muskelansætning i lårpartiet.<br />
Stor evne til tilpasning til klimatiske <strong>og</strong> produktionsmæssige<br />
forhold. Er blandt de 3-4<br />
mest udbredte kvægracer i verden<br />
Grauvieh Opr. tre-formål Tyrol 600-700 Hårdfør race, der anvendes som naturplejer i<br />
hjemlandet <strong>og</strong> som malke- <strong>og</strong> kødkvæg.<br />
Gelbvieh Mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Piemontese Mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Vandbøfl er Mælke- <strong>og</strong><br />
kødproduktion<br />
Tyskland I Danmark bruges Gelvieh kun som kødproducent.<br />
Italien 500 Relativt nøjsomme<br />
Afrika. 800-<br />
1200<br />
En af de ældste kvægracer. Relativt hård før<br />
med behov for adgang til læ (skov eller krat)<br />
ved vådt <strong>og</strong> blæsende vejr. Kolde vinde <strong>og</strong><br />
hurtige temperaturfald kan give dårligt helbred.<br />
Behov for mineraltilskud.<br />
*) Racen er opført på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer 10 ; se nærmere beskrivelse<br />
nedenfor.<br />
Ammekvæg tæller knapt 110.000 moderdyr (i 2004 8 ) <strong>og</strong> udgør kun en lille del<br />
af den samlede danske kvægbestand på godt 1,6 mio. dyr. Ammekvæget er fordelt<br />
på mange forskellige racer (Tabel 4.2). Mange af racerne fi ndes kun i begrænset<br />
omfang fordelt på få besætninger. De er derfor en begrænset ressource<br />
i plejemæssig sammenhæng.<br />
En række mindre kvægracer angives som ekstensive racer, dvs. racer der er tilpasset<br />
ekstensive forhold, der stiller store krav til dyrenes hårdførhed, nøjsomhed,<br />
frugtbarhed <strong>og</strong> kælvningsevne 9 . Til de ekstensive racer hører hereford,<br />
skotsk højlandskvæg, korthorn, galloway, angus <strong>og</strong> dexter, der alle stammer fra<br />
forskellige egne i Storbritannien (Tabel 4.2). Disse racer er, bortset fra korthorn,<br />
på listen over kvægracer, der må gå ude hele året, forudsat at en række<br />
betingelser hvad angår dyrenes <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>sarealernes tilstand er opfyldt (se<br />
Kap. 12).<br />
De intensive (kontinentale) racer, er gennemgående tungere dyr med stor<br />
vækstkapacitet <strong>og</strong> god slagtekvalitet, tilpasset mere intensive produktionssystemer.<br />
De omfatter bl.a. belgisk blåhvidt kvæg, blonde d’aquitaine, charolais, limousine,<br />
piemontese, simmental, schweizisk brunkvæg, gelbvieh <strong>og</strong> grauvieh 8 .<br />
Malkekvæget er fordelt på relativt få racer. Sortbr<strong>og</strong>et dansk malkerace-dansk<br />
holstein (SDM-DH) er langt den almindeligste malkerace <strong>og</strong> udgør ca. 70 % af<br />
malkekvæget. Hertil kommer rødt dansk malkekvæg (RDM), dansk jersey <strong>og</strong><br />
dansk rødbr<strong>og</strong>et kvæg, der er en to-formålsrace.<br />
Naturgræsgange er bedst egnede til kødkvæg eller ungdyr af malkekvægsbesætninger<br />
idet de oft e er for lavproduktive til at kunne bære intensive malkekvægsbesætninger.<br />
Desuden kan der på naturgræsgange være en høj fl uebelastning,<br />
hvilket især kan være et problem for kvier af malkekvægsracer.