græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf

28.09.2013 Views

Charolais Opr. tre-formål Frankrig 700-900 Meget gammel kulturrace fra det midtfranske højland – beskrevet som det hvide kvæg i 800-tallet. Limousine Frankrig Den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark med i alt omkring 19.000 dyr (2004). Salers Opr. mælke- og kødproduktion Frankrig 650-850 Meget gammel og hårdfør race Blåhvidt kvæg 48 Mælke- og kødproduktion Brunkvæg Mælke- og kødproduktion Schweiz 650 Simmental Opr. tre-formål Schweiz 800- 1000 Belgien 750 Ung race. Fremtræder ofte som doublet-dyr, dvs med dobbelt muskelansætning i lårpartiet. Stor evne til tilpasning til klimatiske og produktionsmæssige forhold. Er blandt de 3-4 mest udbredte kvægracer i verden Grauvieh Opr. tre-formål Tyrol 600-700 Hårdfør race, der anvendes som naturplejer i hjemlandet og som malke- og kødkvæg. Gelbvieh Mælke- og kødproduktion Piemontese Mælke- og kødproduktion Vandbøfl er Mælke- og kødproduktion Tyskland I Danmark bruges Gelvieh kun som kødproducent. Italien 500 Relativt nøjsomme Afrika. 800- 1200 En af de ældste kvægracer. Relativt hård før med behov for adgang til læ (skov eller krat) ved vådt og blæsende vejr. Kolde vinde og hurtige temperaturfald kan give dårligt helbred. Behov for mineraltilskud. *) Racen er opført på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer 10 ; se nærmere beskrivelse nedenfor. Ammekvæg tæller knapt 110.000 moderdyr (i 2004 8 ) og udgør kun en lille del af den samlede danske kvægbestand på godt 1,6 mio. dyr. Ammekvæget er fordelt på mange forskellige racer (Tabel 4.2). Mange af racerne fi ndes kun i begrænset omfang fordelt på få besætninger. De er derfor en begrænset ressource i plejemæssig sammenhæng. En række mindre kvægracer angives som ekstensive racer, dvs. racer der er tilpasset ekstensive forhold, der stiller store krav til dyrenes hårdførhed, nøjsomhed, frugtbarhed og kælvningsevne 9 . Til de ekstensive racer hører hereford, skotsk højlandskvæg, korthorn, galloway, angus og dexter, der alle stammer fra forskellige egne i Storbritannien (Tabel 4.2). Disse racer er, bortset fra korthorn, på listen over kvægracer, der må gå ude hele året, forudsat at en række betingelser hvad angår dyrenes og græsningsarealernes tilstand er opfyldt (se Kap. 12). De intensive (kontinentale) racer, er gennemgående tungere dyr med stor vækstkapacitet og god slagtekvalitet, tilpasset mere intensive produktionssystemer. De omfatter bl.a. belgisk blåhvidt kvæg, blonde d’aquitaine, charolais, limousine, piemontese, simmental, schweizisk brunkvæg, gelbvieh og grauvieh 8 . Malkekvæget er fordelt på relativt få racer. Sortbroget dansk malkerace-dansk holstein (SDM-DH) er langt den almindeligste malkerace og udgør ca. 70 % af malkekvæget. Hertil kommer rødt dansk malkekvæg (RDM), dansk jersey og dansk rødbroget kvæg, der er en to-formålsrace. Naturgræsgange er bedst egnede til kødkvæg eller ungdyr af malkekvægsbesætninger idet de oft e er for lavproduktive til at kunne bære intensive malkekvægsbesætninger. Desuden kan der på naturgræsgange være en høj fl uebelastning, hvilket især kan være et problem for kvier af malkekvægsracer.

Gamle danske kvægracer Der fi ndes små rester af besætninger af gamle kvægracer, som er optaget på Genressourceudvalgets liste over gamle danske husdyrracer. De er pt. inddelt i fem racer (Tabel 4.3). De gamle racer er relativt små og lavtydende, men hårdføre dyr. Tabel 4.3. Gamle kvægracer, der er optaget på Genressourceudvalgets liste over gamle danske husdyrracer 10 . Race Jysk kvæg Det jyske kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var ubredt i Jylland i 1600-, 1700- og 1800-tallet, hvor det var grundlaget for eksport af stude til det nordtyske marked. Jysk kvæg anvendes til naturpleje bl.a. på de himmerlandske heder SDM65 Krydsning mellem jysk kvæg og hollandsk kvæg. Der fi ndes kun ca. 30 moderdyr tilbage af den oprindelige SDM65. Agersøkvæg Moderne Holstein Friesian sortbroget kvæg består af ca. 75 % HF og 25 % SDM-1965 Agersø-kvæg er måske en rest af ø-kvæget. Kvæget stammer fra en enkelt besætning, der var holdt på ejendommen gennem mange generationer RDM Rød dansk malkerace, der stammer fra ø-kvæget blev navngivet i 1878. I 1950’erne udgjorde RDM omkring 70 % af Danmarks kvægbestand Korthorn Blev indført fra England som kødkvæg omkring 1850 og efterfølgende som malkekvæg, der vandt indpas i Jylland i slutningen af 1800-tallet. Racen er senere krydset med rødbroget kvæg fra Tyskland, og der fi ndes kun enkelte hundyr af den gamle type Dyr af korthornsracen græsser på fattige klitheder,/-kær i Nordvestjylland I begyndelsen af 1800-tallet skelnede man kun mellem to racer (landracer) i Danmark, nemlig jysk kvæg og ø-kvæget. Jysk kvæg Det jyske kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var ubredt i Jylland i 1600-, 1700- og 1800-tallet, hvor de var grundlaget for eksport af stude til det nordtyske marked. I 1700-og 1800-årene var omkring en fj erdedel af kvæget i Jylland gråbroget jysk kvæg. Nogle avlere begyndte eft er 1920 renavl med hollandsk kvæg, som var større, mere højbenet og regelmæssigt bygget. Denne race lignede det jyske kvæg så meget, at man ikke kunne se forskel med det blotte øje. Det hollandske kvæg gav lidt mere mælk og kød, hvilket førte til et voksende antal af disse dyr, mens det jyske kvæg godt nok gav en federe mælk, men gik tilbage i antal. De registrerede dyr blev en tid holdt skarpt adskilt i to racer, men i konsekvens af, at man ikke kunne se hvilke dyr, der tilhørte hvilken race, blev de to racer i 1949 slået sammen til én race: sortbroget dansk malkerace (SDM). Man forsøger nu at fi nde ud af, hvor stor den hollandske indfl ydelse er, og det udelukkes ikke, at der i enkelte besætninger kan fi ndes rent jysk kvæg. Trods rester af hollandsk indfl ydelse regnes det jyske kvæg som en dansk race, der er truet af udslettelse. Nutidens jyske kvæg kendes i forhold til andre racer bedst på, at det altid er grå- eller sortbroget. 49

Charolais Opr. tre-formål Frankrig 700-900 Meget gammel kulturrace fra det midtfranske<br />

højland – beskrevet som det hvide kvæg i<br />

800-tallet.<br />

Limousine Frankrig Den mest udbredte kødkvægsrace i Danmark<br />

med i alt omkring 19.000 dyr (2004).<br />

Salers Opr. mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Frankrig 650-850 Meget gammel <strong>og</strong> hårdfør race<br />

Blåhvidt<br />

kvæg<br />

48<br />

Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Brunkvæg Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Schweiz 650<br />

Simmental Opr. tre-formål Schweiz 800-<br />

1000<br />

Belgien 750 Ung race. Fremtræder ofte som doublet-dyr,<br />

dvs med dobbelt muskelansætning i lårpartiet.<br />

Stor evne til tilpasning til klimatiske <strong>og</strong> produktionsmæssige<br />

forhold. Er blandt de 3-4<br />

mest udbredte kvægracer i verden<br />

Grauvieh Opr. tre-formål Tyrol 600-700 Hårdfør race, der anvendes som naturplejer i<br />

hjemlandet <strong>og</strong> som malke- <strong>og</strong> kødkvæg.<br />

Gelbvieh Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Piemontese Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Vandbøfl er Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Tyskland I Danmark bruges Gelvieh kun som kødproducent.<br />

Italien 500 Relativt nøjsomme<br />

Afrika. 800-<br />

1200<br />

En af de ældste kvægracer. Relativt hård før<br />

med behov for adgang til læ (skov eller krat)<br />

ved vådt <strong>og</strong> blæsende vejr. Kolde vinde <strong>og</strong><br />

hurtige temperaturfald kan give dårligt helbred.<br />

Behov for mineraltilskud.<br />

*) Racen er opført på Genressourceudvalgets liste over gamle husdyrracer 10 ; se nærmere beskrivelse<br />

nedenfor.<br />

Ammekvæg tæller knapt 110.000 moderdyr (i 2004 8 ) <strong>og</strong> udgør kun en lille del<br />

af den samlede danske kvægbestand på godt 1,6 mio. dyr. Ammekvæget er fordelt<br />

på mange forskellige racer (Tabel 4.2). Mange af racerne fi ndes kun i begrænset<br />

omfang fordelt på få besætninger. De er derfor en begrænset ressource<br />

i plejemæssig sammenhæng.<br />

En række mindre kvægracer angives som ekstensive racer, dvs. racer der er tilpasset<br />

ekstensive forhold, der stiller store krav til dyrenes hårdførhed, nøjsomhed,<br />

frugtbarhed <strong>og</strong> kælvningsevne 9 . Til de ekstensive racer hører hereford,<br />

skotsk højlandskvæg, korthorn, galloway, angus <strong>og</strong> dexter, der alle stammer fra<br />

forskellige egne i Storbritannien (Tabel 4.2). Disse racer er, bortset fra korthorn,<br />

på listen over kvægracer, der må gå ude hele året, forudsat at en række<br />

betingelser hvad angår dyrenes <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>sarealernes tilstand er opfyldt (se<br />

Kap. 12).<br />

De intensive (kontinentale) racer, er gennemgående tungere dyr med stor<br />

vækstkapacitet <strong>og</strong> god slagtekvalitet, tilpasset mere intensive produktionssystemer.<br />

De omfatter bl.a. belgisk blåhvidt kvæg, blonde d’aquitaine, charolais, limousine,<br />

piemontese, simmental, schweizisk brunkvæg, gelbvieh <strong>og</strong> grauvieh 8 .<br />

Malkekvæget er fordelt på relativt få racer. Sortbr<strong>og</strong>et dansk malkerace-dansk<br />

holstein (SDM-DH) er langt den almindeligste malkerace <strong>og</strong> udgør ca. 70 % af<br />

malkekvæget. Hertil kommer rødt dansk malkekvæg (RDM), dansk jersey <strong>og</strong><br />

dansk rødbr<strong>og</strong>et kvæg, der er en to-formålsrace.<br />

Naturgræsgange er bedst egnede til kødkvæg eller ungdyr af malkekvægsbesætninger<br />

idet de oft e er for lavproduktive til at kunne bære intensive malkekvægsbesætninger.<br />

Desuden kan der på naturgræsgange være en høj fl uebelastning,<br />

hvilket især kan være et problem for kvier af malkekvægsracer.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!