28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

forskydes af regnvejr, hvor dyrene i starten af en regnvejrsperiode er relativt<br />

passive.<br />

Kvægs færdsel <strong>og</strong> valg af hvilepladser<br />

Kvægs færdsel på arealerne foregår eft er et fast mønster. Der skabes et overordnet<br />

stinet, der bruges til færdsel mellem vandingssted, eventuel fodringsplads<br />

<strong>og</strong> de foretrukne liggepladser. Den samlede færdselslængde er i forsøg på Mols<br />

målt til mellem 3 <strong>og</strong> 5 km pr. døgn, afh ængig af afstanden mellem drikkevandforsyning<br />

<strong>og</strong> foretrukne fouragerings- <strong>og</strong> opholdssteder 4 . I <strong>græsning</strong>sforsøg på<br />

klithede på Rømø var den tilsvarende gennemsnitlige daglige færdselslængde<br />

på 4 km i en ca. 47 ha stor indhegning 5 .<br />

Kvægracer i Danmark<br />

Der er i alt fremavlet over 1.000 forskellige kvægracer, heraf er omkring 30<br />

racer repræsenteret i Danmark. De nutidige racer fordelt på hhv. amme- eller<br />

malkekvæg er i høj grad et resultat af krav om høj ydeevne. De fl este gamle<br />

kvægracer har oprindeligt været to-formålsracer. Gennem avlsarbejdet er racerne<br />

blevet specialiseret til enten at være mælkeproducenter eller kødproducenter.<br />

Der fi ndes d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så racer, hvor der er lagt vægt på både mælk <strong>og</strong> kød som<br />

f.eks. rødbr<strong>og</strong>et kvæg, dansk korthorn <strong>og</strong> dexter. Tidligere blev der <strong>og</strong>så lagt<br />

vægt på dyrenes egenskaber som trækdyr, således hos charolais, der oprindelig<br />

var en tre-formålsrace.<br />

Tabel 4.2. Oversigt over hovedparten af de kødkvægsracer, der fi ndes i Danmark (Mark & Rasmussen,<br />

2005 6 ). Vægtangivelserne gælder for voksne hundyr. De angivne vægte på de engelske<br />

racer er tal fra England (Tolhurst & Oates, 2001 7 ).<br />

Race Type<br />

Jysk kvæg*) Opr. mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Dansk korthorn*)<br />

Opr. mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Opr.<br />

land<br />

Vægt<br />

kg<br />

Bemærkning<br />

Danmark 400 Gammel dansk race. Der fi ndes kun mindre<br />

bestande af hårdføre dyr, der bruges til kødproduktion<br />

<strong>og</strong> naturpleje.<br />

England Var vidt udbredt i Jylland i mellemkrigsårene.<br />

Skovkvæg Ny kødrace Danmark 600-800 Fremavlet i 1970erne fra to danske malkekvægsracer<br />

<strong>og</strong> 9 europæiske kødracer med<br />

henblik på at producere en hårdfør race.<br />

Aberdeen-<br />

Angus<br />

Kødproduktion Skotland 450-<br />

550#)<br />

Hårdfør <strong>og</strong> adræt race. Svag tendens til<br />

kobbermangel. Der fi ndes forskellige større<br />

lavlandsformer. #)De danske angus har som<br />

avlsmål en kovægt på 750 kg.<br />

Galloway Kødproduktion Skotland 450-500 Lille, meget hårdfør, tykpelset race specielt<br />

egnet til helårs<strong>græsning</strong>. Tåler koldt <strong>og</strong> vådt<br />

vejr, men ikke så godt varme. Svag tendens til<br />

kobbermangel.<br />

Dexter Mælke- <strong>og</strong><br />

kødproduktion<br />

Irland 360 En meget gammel kvægrace, der formentlig<br />

stammer fra kelterne. Den mindste af de danske<br />

kvægracer med en vægt på omkring 350<br />

kg (voksent hundyr). Er hårdfør <strong>og</strong> tykpelset<br />

<strong>og</strong> kan klare koldt <strong>og</strong> vådt vejr.<br />

Hereford Kødproduktion England 500-800 Hårdfør alsidig race. Den mest udbredte kødrace<br />

i verden. Udvikler tyk vinterpels <strong>og</strong> får det<br />

nemt for varmt inden døre.<br />

Højlandskvæg<br />

Blonde<br />

d´Aquitaine<br />

Kødproduktion Skotland 400 Meget hårdfør race, der trives bedst udendørs<br />

året rundt på arealer med varieret vegetation.<br />

De sortpelsede dyr er generelt mindre, mere<br />

adrætte <strong>og</strong> hårdføre end de røde. Tåler varme,<br />

især hvis de har adgang til vand, de kan vade<br />

i.<br />

Kødproduktion Frankrig 700-800 En ung race opstået ved sammensmeltning af<br />

tre lokale racer fra Sydfrankrig.<br />

47

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!