græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Tabel 4.1. Kvægs og fårs fødepræferencer i tre forskellige plantesamfund, hhv. hvene-svingelsamfund
på svagt sur bund, fugtig blåtop-hede og fugtig hede på sur bund i Skotland. Ratio er
procent i foder til procent i vegetation og udtrykker hhv. over- og underrepræsentation i foder i
forhold til vegetation (efter Hodgson & Grant, 1980 3 ).
Hvene-svingel-samfund: svagt
sur bund
Bredbladede græsser: alm.
hvene, rød svingel, krybende
hestegræs, eng-rapgræs
46
% af vegetation ratio i fårs foder ratio i kvægs foder
14 – 32 1 1
Trådbladede græsser: fåresvingel,
bølget bunke
12 – 23 1 1
Friske græsaks og -blomsterstande
0,1 – 2 1 2
Lyngsnerre 1 – 13 1 0,5
Hvid kløver 0,1 – 1 5 0,5
Urter: Alm. røllike, liden klokke,
tormentil, alm. syre
0,6 – 3 5 1,5
Levende bladmasse 43 – 60 74 – 88 47 – 74
Total levende biomasse 52 – 83 80 – 95 51 – 90
Fugtig blåtop-hede: sur bund % af vegetation ratio i fårs foder ratio i kvægs foder
Blåtop 36 – 44 0,5 1
Fløjlsgræs 0,8 – 1,2 5 2
Andre bredbladede græsser: alm.
hvene, hundehvene, vellugtende
gulaks, krybende hestegræs,
eng-rapgræs
10 1 1
Trådbladede græsser: fåresvingel,
bølget bunke
2 – 3 0,75 0,2
Mose-bunke 0,2 5 5
Friske græsaks og -blomsterstande
6 – 9 1 2
Siv 1,3 – 1,6 0 2
Star 2 – 5 0,75 1
Urter: lyngsnerre, mose-troldurt,
tormentil
1,5 – 2 2 0,75
Levende bladmasse 56 – 77 70 – 81 61 – 64
Total levende biomasse 72 – 83 93 97
Fugtig hede % af vegetation ratio i fårs foder ratio i kvægs foder
Hedelyng 20 – 23 0,2 0,2
Klokkelyng 4 – 5 0,2 0,2
Tue-kæruld 10 – 19 0,5 1
Smalbladet kæruld 3 1 1
Tue-kogleaks 0,3 – 1 5 5
Blåtop 0,1 – 0,2 5 5
Bølget bunke 0,3 – 0,4 5 5
Benbræk 0,4 – 0,5 5 0,5
Lyse-siv 0,1 5 5
Børste-siv 0,1 – 1 1,5 2
Total levende biomasse 44 – 55 80 – 86 46 – 63
Kvægs græsningsrytme
Kvæg færdes og opholder sig oft e sammen i fl okke, der styres af et eller fl ere førerdyr.
Det er oft e en ældre ko, der bestemmer, hvornår en græsnings- eller anden
aktivitetsperiode skal påbegyndes.
Kvæg bruger op mod 16 timer i døgnet på at hvile og tygge drøv, typisk afbrudt
af to længere græsningsperioder hver på et par timer, samt nogle kortere.
Varigheden af drøvtygning og græsning afh ænger af foderkvalitet og tilgængelighed.
Græsningsperioderne er bestemt af årstiden med hovedgræsningsperioderne
placeret eft er solopgang og før eller omkring solnedgang. Perioderne kan