You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kvægets oprindelse<br />
Kvæget blev domesticeret i det 5. årtusinde f.Kr. i det nordlige Mesopotamien,<br />
men er langt op i tiden blevet krydset med lokalbestande af urokser. Uroksen<br />
var vidt udbredt <strong>og</strong> fandtes i yngre stenalder over det meste af Europa, Mellemasien<br />
<strong>og</strong> helt til Kina. Den sidste urokse blev skudt i Polen i 1627.<br />
Uroksen indvandrede til Danmark eft er istiden <strong>og</strong> overlevede i Jylland indtil<br />
omkring år 0. Tamkvæget kom til Danmark sammen med får <strong>og</strong> geder i forbindelse<br />
med landbrugskulturens indførelse for ca. 6.000 år siden.<br />
Græsningsmåde<br />
Kvæg afriver eller afbider totter af plantevækst ved hjælp af tungen. Kvæg har<br />
ikke fortænder i overmunden <strong>og</strong> dermed ikke et tandsæt, der muliggør samme<br />
selektive afbidning af plantedele <strong>og</strong> planter som hos får <strong>og</strong> heste. Selektionen<br />
i græsdominerede plantesamfund foregår i højere grad på plantesamfund eller<br />
på udvalgte <strong>græsning</strong>sområder end på arter. Måden kvæg græsser på betyder, at<br />
de ikke så nemt kan fravælge en enkelt dårligt smagende plante eller visne plantedele.<br />
I urterige samfund kan man d<strong>og</strong> godt se dyr, der gennemsøger vegetationen<br />
eft er særligt yndede arter.<br />
Kvægs måde at optage føde på betyder, at plantevæksten skal have en vis højde,<br />
for at det kan få fat med tungen. Selvom kvæg kan afrive totter af vegetation<br />
tæt ved jorden, græsser det generelt mindre tæt ved jordoverfl aden end får <strong>og</strong><br />
heste.<br />
Kvægets fødevalg<br />
Kvæg foretrækker græsser <strong>og</strong> halvgræsser frem for urter. En undersøgelse, der<br />
sammenstiller resultater fra 121 <strong>græsning</strong>sforsøg med kvæg i forskellige lande,<br />
herunder Danmark, viser, at græs udgør i gennemsnit 72 % af føden(Figur<br />
4.2).<br />
Urter udgør i gennemsnit 15 % af føden i de 121 forsøg, der ligger til grund for<br />
Figur 4.2. Smagsneutrale planter foretrækkes, mens tætte bestande af bittert<br />
smagende planter som ranunkler <strong>og</strong> mange af de gule kurveblomstrede oft e<br />
fravælges. Voksne dyr græsser normalt et bredere spektrum af arter end ungdyr.<br />
Kalve, der har græsset sammen med moderkøer <strong>og</strong> lært de forskellige arter<br />
at kende, har et bredere fodervalg end andre kalve.<br />
En sammenligning af fødepræferencer hos kvæg <strong>og</strong> får i forhold til de enkelte<br />
arters andel af vegetationen viser dels, at kvæg optager en mindre andel levende<br />
bladmasse/levende biomasse end får <strong>og</strong> dels, at kvæg optager en mindre andel<br />
urter (Tabel 4.1). Undersøgelsen er foretaget i Skotland. En tilsvarende undersøgelse<br />
fra Mols bekræft er mønsteret i de to arters præferencer (se Tabel 4.9<br />
under afsnittet om får).<br />
Vedplanter græsses i begrænset mængde <strong>og</strong> med store sæsonvariationer. Blade<br />
<strong>og</strong> kviste rives oft e af, således at foretrukne træer <strong>og</strong> buske kan beskadiges<br />
hårdt ved <strong>græsning</strong>. N<strong>og</strong>le dyr lærer sig at bøje grene <strong>og</strong> mindre træer ned for<br />
at nå frisk løv. Blandt de løvtræer, der ædes villigt, er pilearter, alm. røn, dunbirk,<br />
asp, eg, æble <strong>og</strong> slåen. Vortebirk <strong>og</strong> bøg ædes i begrænset omfang, mens<br />
nåletræer normalt helt vrages.<br />
44