græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Lavt græsningstryk: Græshøjde > 8 cm med tuer, førne og visne planter Højt græsningstryk: Gennemsnitlig græshøjde ved indbinding < 5 cm 40 Fremmer muligheder for forstyrrelsesfølsomme arter. Hæmmer lyskrævende arter Giver gode muligheder for arter som engmyre og fuglearter, der kræver lav vegetation uden tuestruktur og plantearter, der kræver meget lysåbne forhold. Hæmmer forstyrrelsesfølsomme arter og indsnævrer artsspektret Reducerer primær-produktion og fordøjelighed Kan øge primær-produktion pr. arealenhed men ikke pr. dyr Ved meget lav græshøjde, kan arealet dødbides, og produktionen vil have vanskeligt ved at komme i gang igen *) Græsningstrykket angiver antal dyr i forhold til områdets bæreevne, det vil oftest sige i forhold til produktion af tilgængeligt foder. I græs/urtesamfund kan den gennemsnitlige græshøjde, evt. kombineret med andel af ugræsset vegetation anvendes som mål for græsningstrykket. 3.2.3 Græsningsperiode Drift Naturmæssige fordele og ulemper Sommergræsning: Traditionel driftsform på de fl este typer af græsningsarealer Variabelt antal DE/ha tilpasset den aktuelle planteproduktion, dvs. normalt med aftagende antal hen over sommeren Årlig sommergræsning ved moderat græsningstryk giver en hurtigere genopretning af karakteristisk eng- og overdrev-vegetation end græsning uden for sommersæson eller rotations-græsning Giver begrænset mulighed for blomstring og frøsætning. Giver relativt høj forstyrrelse af dyreliv i ynglesæsonen Konstant antal DE/ha Giver mulighed for, at en del af plantevæksten gennemløber en uforstyrret udvikling med blomstring og frøsætning. Sen udbinding Færre trampeskader på æg og reder, og mere uforstyrrede forhold for insekter og evt. græsningsfølsomme planter Vintergræsning Giver mulighed for, at urterne kan blomstre og sætte frø og giver mindre forstyrrelse for dyrelivet Der græsses hårdere på træer og buske Helårsgræsning Helårsgræsning er bedst egnet til meget store indhegninger, der rummer forskellige naturtyper inkl. skov eller krat Pleje- og ressourcemæssige fordele og ulemper Vedligeholder plantevæksten i en forlænget vækstfase og giver en relativ høj planteproduktion af relativt høj næringsværdi Fjerner fl ere næringsstoffer end græsning uden for vækstsæsonen Giver en optimal udnyttelse af foderressourcer Kan betyde, at en del af vegetationen når at visne og tabe næringsværdi, samt at græsgangen i perioder ikke kan dække dyrenes behov for råprotein og energi Mindre næringsrigt foder – med fare for utilstrækkelig foderkvalitet. En større del af arterne vrages af dyrene Der bør indgå arealer med gode læforhold på tør bund og en varieret vegetation Giver mindre fraførsel af næringsstoffer Kræver et lavt græsningstryk Kan kræve tilskudsfodring iht. dyreværns loven. Træer og buske er oftest mere tolerante overfor bid udenfor vækstsæsonen Der bør indgå arealer med gode læforhold på tør bund og en varieret vegetation, der kan dække hovedparten af dyrenes behov året rundt. Kan kræve tilskudsfodring iht. dyreværns loven
3.2.4 Andre græsningssystemer Ved at variere græsningsstrategierne og inddrage vilde dyrearter og en større variation af husdyr kan man få et spektrum fra den meget styrede situation til mere fri græsning med naturlige hjorde af dyr. Dermed gives rum for en dynamisk udvikling mellem åbne arealer og tilgroning samt mange nicher for planter og dyr. Ved landskabsgræsning med lav til moderat græsningstryk vil dyrene foretrække bestemte områder/naturtyper og dermed graduere græsningstrykket, således at der opstår en variation af tætgræssede, let græssede til stort set ugræssede områder. Andre græsningssystemer Græsningssystem Naturmæssige fordele og ulemper Kommentarer Hyrdedrift Giver mulighed for at tilpasse græsningstrykket til forskellige tilstande/ mål inden for det samlede græsningsområde Giver mulighed for en øget fraførsel af næringsstoffer Landskabsgræsning Husdyrgræsning i store indhegninger, hvor græsningsdyrene kan udvikle overdrevslandskaber med en mosaik af åbne arealer og skov og krat Dyrehavedrift*) Naturlige hjorde af vilde dyr eller dedomisticerede dyr med begrænset regulering af dyrefl okken giver større præg af vildhed Naturlige hjorde af vilde dyr Er en meget ressourcekrævende driftsform, der normalt kræver meget store arealer og mange dyr for at kunne gennemføres Se helårsgræsning Kræver store indhegninger ligesom ved helårsgræsning med traditionelle husdyr. Alle dyr under hegn er omfattet af dyreværnslovens bestemmelser mht. dyrevelfærd mv. (se kap. 13) Alle dyr under hegn er omfattet af dyreværnslovens bestemmelser mht. dyrevelfærd mv. (se kap. 13) *)Dyrehaver kan defi neres ved, at bestanden af dyr er større end en normal vildtbestand det pågældende sted. Dyrehaver er typisk hegnet med et højt hegn, som ikke tillader ud- eller indspring (se under lovgivning kap. 12). 41
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
- Page 79 and 80: Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
- Page 81 and 82: Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
- Page 83 and 84: 13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
- Page 85 and 86: 39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
- Page 87 and 88: 5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
- Page 89 and 90: Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
3.2.4 Andre <strong>græsning</strong>ssystemer<br />
Ved at variere <strong>græsning</strong>sstrategierne <strong>og</strong> inddrage vilde dyrearter <strong>og</strong> en større<br />
variation af husdyr kan man få et spektrum fra den meget styrede situation til<br />
mere fri <strong>græsning</strong> med naturlige hjorde af dyr. Dermed gives rum for en dynamisk<br />
udvikling mellem åbne arealer <strong>og</strong> tilgroning samt mange nicher for planter<br />
<strong>og</strong> dyr.<br />
Ved landskabs<strong>græsning</strong> med lav til moderat <strong>græsning</strong>stryk vil dyrene foretrække<br />
bestemte områder/naturtyper <strong>og</strong> dermed graduere <strong>græsning</strong>strykket, således<br />
at der opstår en variation af tætgræssede, let græssede til stort set ugræssede<br />
områder.<br />
Andre <strong>græsning</strong>ssystemer<br />
Græsningssystem Naturmæssige fordele <strong>og</strong> ulemper Kommentarer<br />
Hyrdedrift Giver mulighed for at tilpasse <strong>græsning</strong>strykket<br />
til forskellige tilstande/<br />
mål inden for det samlede <strong>græsning</strong>sområde<br />
Giver mulighed for en øget fraførsel<br />
af næringsstoffer<br />
Landskabs<strong>græsning</strong> Husdyr<strong>græsning</strong> i store indhegninger,<br />
hvor <strong>græsning</strong>sdyrene kan udvikle<br />
overdrevslandskaber med en mosaik<br />
af åbne arealer <strong>og</strong> skov <strong>og</strong> krat<br />
Dyrehavedrift*) Naturlige hjorde af vilde dyr eller<br />
dedomisticerede dyr med begrænset<br />
regulering af dyrefl okken giver større<br />
præg af vildhed<br />
Naturlige hjorde af<br />
vilde dyr<br />
Er en meget ressourcekrævende<br />
driftsform, der normalt kræver<br />
meget store arealer <strong>og</strong> mange dyr<br />
for at kunne gennemføres<br />
Se helårs<strong>græsning</strong><br />
Kræver store indhegninger ligesom<br />
ved helårs<strong>græsning</strong> med traditionelle<br />
husdyr.<br />
Alle dyr under hegn er omfattet<br />
af dyreværnslovens bestemmelser<br />
mht. dyrevelfærd mv. (se kap. 13)<br />
Alle dyr under hegn er omfattet<br />
af dyreværnslovens bestemmelser<br />
mht. dyrevelfærd mv. (se kap. 13)<br />
*)Dyrehaver kan defi neres ved, at bestanden af dyr er større end en normal vildtbestand det pågældende<br />
sted. Dyrehaver er typisk hegnet med et højt hegn, som ikke tillader ud- eller indspring (se under<br />
lovgivning kap. 12).<br />
41
Change language