græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
»Græsning og høslæt i naturplejen« er baseret på resultater fra dansk og international forskning sammen med erfaringer fra praktisk naturforvaltning. En del af eksemplerne er baseret på delvis upublicerede resultater fra langsigtede græsningsforsøg med kvæg, heste og får i Mols Bjerge. De langsigtede forsøg, der startede i begyndelsen af 1970’erne er foretaget i samarbejde med Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum i Århus, og Fussingø Skovdistrikt. Målgruppen for »Græsning og høslæt i naturplejen« er naturforvaltere, rådgivere og andre, der arbejder med praktisk naturforvaltning. Følgegruppen og kollegaer takkes for konstruktivt samarbejde og bidrag. En særlig tak for bidrag og kommentering rettes til Jon Buttenschøn, Fødevarestyrelsen og Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, samt til Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug. 4
Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græsningens betydning for landskabsudviklingen 9 1.1 Det forhistoriske græsningslandskab 9 1.2 Husdyrbrugets betydning for landskabsudviklingen 11 1.2.1 Høenge bliver en vigtig ressource for husdyrbruget 11 1.2.2 Pest og sandfl ugt hærgede 11 1.2.3 Husdyrholdet 12 1.2.4 Intensivering og industrialisering 12 Kilder: 15 2. Naturtyper, plejebehov og græsningsressourcer 16 2.1 Naturbeskyttelse 16 2.1.1 Overdrev 17 2.1.2 Heder 19 2.1.3 Ferske enge 21 2.1.4 Mose og kær 21 2.1.5 Strandenge 23 2.2 Plejebehov 24 2.3 Plejebehov i habitatnaturtyper 26 2.4 Græsningsressourcer (græsningsdyr). 28 Kilder: 32 3. Driftsformer og -systemer 34 3.1 Høslæt 34 3.1.1 Høslæt med og uden eftergræsning 37 3.2 Græsning 37 3.2.1 Husdyr og driftsformer 38 3.2.2 Græsningstryk 39 3.2.3 Græsningsperiode 40 3.2.4 Andre græsningssystemer 41 Kilder 42 4. Græsningsdyr 43 4.1 Traditionelle husdyr 43 4.1.1 Kvæg 43 4.1.2 Heste 51 4.1.3 Får 57 4.1.4 Geder 61 4.1.5 Svin 65 4.2 Andre græssere 66 4.2.1 Hjortefamilien 66 4.2.2 Krondyr 67 4.2.3 Dådyr 70 5
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
»Græsning <strong>og</strong> <strong>høslæt</strong> i <strong>naturplejen</strong>« er baseret på resultater fra dansk <strong>og</strong> international<br />
forskning sammen med erfaringer fra praktisk naturforvaltning. En<br />
del af eksemplerne er baseret på delvis upublicerede resultater fra langsigtede<br />
<strong>græsning</strong>sforsøg med kvæg, heste <strong>og</strong> får i Mols Bjerge. De langsigtede forsøg,<br />
der startede i begyndelsen af 1970’erne er foretaget i samarbejde med Molslaboratoriet,<br />
Naturhistorisk Museum i Århus, <strong>og</strong> Fussingø Skovdistrikt.<br />
Målgruppen for »Græsning <strong>og</strong> <strong>høslæt</strong> i <strong>naturplejen</strong>« er naturforvaltere, rådgivere<br />
<strong>og</strong> andre, der arbejder med praktisk naturforvaltning.<br />
Følgegruppen <strong>og</strong> kollegaer takkes for konstruktivt samarbejde <strong>og</strong> bidrag. En<br />
særlig tak for bidrag <strong>og</strong> kommentering rettes til Jon Buttenschøn, Fødevarestyrelsen<br />
<strong>og</strong> Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, samt til Lisbeth Nielsen, Natur<br />
& Landbrug.<br />
4
Change language