Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.1.1 Høslæt med <strong>og</strong> uden efter<strong>græsning</strong><br />
Drift Naturmæssige fordele <strong>og</strong><br />
ulemper<br />
Høslæt med et eller fl ere<br />
slæt (Traditionel driftsform<br />
på salte <strong>og</strong> ferske<br />
enge)<br />
Tidligt <strong>høslæt</strong> (inden<br />
1. juli)<br />
Sent <strong>høslæt</strong> afhængig af<br />
plejemål, tidligst 1. juli<br />
Høslæt efterfulgt af<br />
<strong>græsning</strong><br />
Høslæt i rotation med<br />
slåning af f.eks. 1/3 af<br />
arealet årligt<br />
3.2 Græsning<br />
Plejer høengens karakteristiske<br />
fl ora<br />
Genopretter naturlig lav nærings-stoftilstand<br />
Plejer ynglelokaliteter for engfugle<br />
Er mere skånsom i forhold til<br />
sommerfugle <strong>og</strong> andre insekter<br />
end <strong>græsning</strong><br />
Tidligt <strong>høslæt</strong> kan ødelægge<br />
yngelkuld <strong>og</strong> reder, skade sommerfugle<br />
<strong>og</strong> andre insekter<br />
samt give en relativ artsfattig<br />
vegetation<br />
En mere skånsom drift over for<br />
ynglefugle m.fl .<br />
Skaber spirebede, øger den<br />
strukturmæssige variation <strong>og</strong><br />
artstæthed.<br />
Giver bedre ynglelokaliteter for<br />
n<strong>og</strong>le arter af engfugle<br />
Kan give tilstrækkeligt lysåbne<br />
– <strong>og</strong> uforstyrrede kår for forstyrrelsesfølsomme<br />
arter af<br />
sommerfugle på mager bund<br />
Pleje- <strong>og</strong> ressourcemæssige fordele<br />
<strong>og</strong> ulemper<br />
Kræver at engene ikke forsumper <strong>og</strong><br />
er tilstrækkeligt tørre om sommeren til<br />
færdsel på arealet<br />
Høet kan evt. anvendes til at fodre<br />
<strong>græsning</strong>sdyrene på arealerne, hvis der<br />
opstår fodermangel hen på sensommeren/efteråret<br />
Kan være en mere ressourcekrævende<br />
driftsform end <strong>græsning</strong>, da vejret er<br />
afgørende for forløbet<br />
Tilstedeværelse af padderok <strong>og</strong> andre<br />
giftige planter samt dårlig tørring<br />
betyder, at høet ikke kan anvendes til<br />
dyrefoder<br />
Tidligt <strong>høslæt</strong> giver en rimelig god kvalitet<br />
hø samt mulighed for to slæt <strong>og</strong> en<br />
større udpining af arealer med høj næringsbelastning<br />
Giver en ringere kvalitet hø, som det kan<br />
være svært at fi nde anvendelse for<br />
Reducerer parasittrykket<br />
Kan mindske behovet for <strong>græsning</strong>sdyr<br />
Hvis engen får lov til at hvile 1-2 år mellem<br />
slåninger, mindskes udpiningen. Dermed<br />
gives mulighed for en fortsat drift<br />
med <strong>høslæt</strong> uden væsentlig nedgang<br />
i produktion på næringsfattige arealer<br />
uden tilførsel af gødning<br />
Ved valg af dyr er det selvfølgelig vigtigt at holde sig de forskellige dyrearters <strong>og</strong><br />
-racers egenskaber for øje, men det er <strong>og</strong>så vigtigt at vælge dyr, der er vænnet til<br />
typen af <strong>græsning</strong>sareal. Tilvænningen har betydning for dyrenes udnyttelse af<br />
de tilstedeværende foderressourcer <strong>og</strong> deres trivsel på arealerne. Kvier, ungtyre<br />
<strong>og</strong> stude af malkekvægsracer er normalt højst på græs i to sæsoner. De har ikke<br />
samme mulighed for at vænne sig til græsgangen <strong>og</strong> de forskellige planter som<br />
dyr, der er vokset op på arealerne. I ammekvægbesætninger kan kalvene lære<br />
af deres mødre, hvilke plantearter de kan æde, hvordan de skal indtages, samt<br />
hvilke arter de skal undgå. Desuden er kalve, der er vokset op på <strong>græsning</strong>sarealerne,<br />
mere robuste over for indvoldsparasitter. De har dels modtaget antistoffer<br />
i råmælken, <strong>og</strong> de er dels gradvis blevet immune over for sygdomme fremkaldt<br />
af parasitterne gennem en kontinuerlig kontakt med smitstoff et. Blandt<br />
de øvrige dyrearter, der anvendes i naturpleje, er afk ommet normalt vokset op<br />
sammen med moderdyrene.<br />
37