28.09.2013 Views

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3.1.1 Høslæt med <strong>og</strong> uden efter<strong>græsning</strong><br />

Drift Naturmæssige fordele <strong>og</strong><br />

ulemper<br />

Høslæt med et eller fl ere<br />

slæt (Traditionel driftsform<br />

på salte <strong>og</strong> ferske<br />

enge)<br />

Tidligt <strong>høslæt</strong> (inden<br />

1. juli)<br />

Sent <strong>høslæt</strong> afhængig af<br />

plejemål, tidligst 1. juli<br />

Høslæt efterfulgt af<br />

<strong>græsning</strong><br />

Høslæt i rotation med<br />

slåning af f.eks. 1/3 af<br />

arealet årligt<br />

3.2 Græsning<br />

Plejer høengens karakteristiske<br />

fl ora<br />

Genopretter naturlig lav nærings-stoftilstand<br />

Plejer ynglelokaliteter for engfugle<br />

Er mere skånsom i forhold til<br />

sommerfugle <strong>og</strong> andre insekter<br />

end <strong>græsning</strong><br />

Tidligt <strong>høslæt</strong> kan ødelægge<br />

yngelkuld <strong>og</strong> reder, skade sommerfugle<br />

<strong>og</strong> andre insekter<br />

samt give en relativ artsfattig<br />

vegetation<br />

En mere skånsom drift over for<br />

ynglefugle m.fl .<br />

Skaber spirebede, øger den<br />

strukturmæssige variation <strong>og</strong><br />

artstæthed.<br />

Giver bedre ynglelokaliteter for<br />

n<strong>og</strong>le arter af engfugle<br />

Kan give tilstrækkeligt lysåbne<br />

– <strong>og</strong> uforstyrrede kår for forstyrrelsesfølsomme<br />

arter af<br />

sommerfugle på mager bund<br />

Pleje- <strong>og</strong> ressourcemæssige fordele<br />

<strong>og</strong> ulemper<br />

Kræver at engene ikke forsumper <strong>og</strong><br />

er tilstrækkeligt tørre om sommeren til<br />

færdsel på arealet<br />

Høet kan evt. anvendes til at fodre<br />

<strong>græsning</strong>sdyrene på arealerne, hvis der<br />

opstår fodermangel hen på sensommeren/efteråret<br />

Kan være en mere ressourcekrævende<br />

driftsform end <strong>græsning</strong>, da vejret er<br />

afgørende for forløbet<br />

Tilstedeværelse af padderok <strong>og</strong> andre<br />

giftige planter samt dårlig tørring<br />

betyder, at høet ikke kan anvendes til<br />

dyrefoder<br />

Tidligt <strong>høslæt</strong> giver en rimelig god kvalitet<br />

hø samt mulighed for to slæt <strong>og</strong> en<br />

større udpining af arealer med høj næringsbelastning<br />

Giver en ringere kvalitet hø, som det kan<br />

være svært at fi nde anvendelse for<br />

Reducerer parasittrykket<br />

Kan mindske behovet for <strong>græsning</strong>sdyr<br />

Hvis engen får lov til at hvile 1-2 år mellem<br />

slåninger, mindskes udpiningen. Dermed<br />

gives mulighed for en fortsat drift<br />

med <strong>høslæt</strong> uden væsentlig nedgang<br />

i produktion på næringsfattige arealer<br />

uden tilførsel af gødning<br />

Ved valg af dyr er det selvfølgelig vigtigt at holde sig de forskellige dyrearters <strong>og</strong><br />

-racers egenskaber for øje, men det er <strong>og</strong>så vigtigt at vælge dyr, der er vænnet til<br />

typen af <strong>græsning</strong>sareal. Tilvænningen har betydning for dyrenes udnyttelse af<br />

de tilstedeværende foderressourcer <strong>og</strong> deres trivsel på arealerne. Kvier, ungtyre<br />

<strong>og</strong> stude af malkekvægsracer er normalt højst på græs i to sæsoner. De har ikke<br />

samme mulighed for at vænne sig til græsgangen <strong>og</strong> de forskellige planter som<br />

dyr, der er vokset op på arealerne. I ammekvægbesætninger kan kalvene lære<br />

af deres mødre, hvilke plantearter de kan æde, hvordan de skal indtages, samt<br />

hvilke arter de skal undgå. Desuden er kalve, der er vokset op på <strong>græsning</strong>sarealerne,<br />

mere robuste over for indvoldsparasitter. De har dels modtaget antistoffer<br />

i råmælken, <strong>og</strong> de er dels gradvis blevet immune over for sygdomme fremkaldt<br />

af parasitterne gennem en kontinuerlig kontakt med smitstoff et. Blandt<br />

de øvrige dyrearter, der anvendes i naturpleje, er afk ommet normalt vokset op<br />

sammen med moderdyrene.<br />

37

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!