græsning og høslæt i naturplejen.pdf

3. Driftsformer og -systemer
For at genskabe og vedligeholde levesteder for dyr og planter, der er karakteristiske
for de lysåbne naturtyper, er der behov for en målrettet brug af drift sformer
tilpasset det aktuelle naturområde, dets specifi kke tilstand og mål for
plejen.
Nutidens græsning består overvejende af sommergræsning med ensartede fl okke
af ungdyr af kvæg (se Figur 2.4, Kap. 2). Traditionelt høslæt indgår stort set
ikke mere som en del af drift en. Der er behov for at genoptage eller eft erligne
de historiske drift sformer for at få inddraget fl ere af de plejeafh ængige arealer
under drift og for bedre at tilpasse drift en til de naturmæssige potentialer.
Utilstrækkelig drift og vedligeholdelse betyder at mange naturarealer er i en
dårlig plejetilstand, både i forhold til naturindhold og foderkvalitet. Dette øger
behovet for mere hårdføre dyr og mere ekstensive drift sformer.
En mere varieret drift kan baseres på:
• Forskellige arter af græsningsdyr og samgræsning med forskellige arter
• Større variation i den aldersmæssige sammensætning af dyrefl okken
• Større variation i græsningssæson og -hyppighed
• Inddragelse af høslæt som led i engdrift en
• Anvendelse af hjorte og andre vilde dyr i naturplejen
• Etablering af større græsningslandskaber og mere frie græsningsformer
• Kombinationer af græsning, høslæt og andre plejemetoder
På en del naturarealer er der behov for indledende pleje i form af slåning, rydning
af opvækst, vedligeholdelse af overfl adisk dræning m.m., før en ekstensiv
drift kan etableres. Ligeledes kan der være behov for supplerende indgreb for at
en eksisterende ekstensiv drift kan fortsætte.
3.1 Høslæt
Tidligere var høslæt og græsning integrerede drift sformer. Høproduktionen
var afgørende for, hvor mange dyr der kunne overvintre. Ved at slå græsset og
gemme høet fi k man fordelt ressourcerne over hele året og forhindret engene i
at gro til med grove græsser og stauder.
Tidspunktet for høslæt har formentlig tidligere ligget noget senere end i den
nuværende praksis med høslæt omkring Skt. Hans, i lighed med det der kendes
fra vore nabolande. Tidspunktet for slæt har dels været bestemt af vandstandsforhold
og dels af ønsket om at få en så stor produktion af hø som muligt. Øn ske
om at reducere udpining ved at give planterne tid til at opmagasinere næringsstoff
er i rodsystemet har måske også spillet ind. Sent høslæt giver hø med et
la vere indhold af råprotein og andre næringsstoff er end hø, der er slået inden
blomstring og frøsætning. Af hensyn til plante- og dyreliv bør høet ikke slås før
34