græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Figur 2.4. Antal græsningsdyr, der kan være aktuelle på naturarealer, fordelt på kvier og tyre af
malkekvægsracer, ammekvæg uden opdræt, får og heste. Dyrene er angivet i antal DE, hvor der
er regnet med 0,13 for tyre og kvier på 0,5-1 år, 0,34 for tyre og kvier over 1 år, 0,52 for ammekøer
uden opdræt, 0,12 for får og 0,50 for heste. Ammekøer er her angivet uden opdræt. Tallene
er fra 2004 (Danmarks Statistik 16 ).
specifi kke græsningstryk tilpasset pleje af særlige arter. Spørgsmålet er, i hvor
høj grad den nuværende sammensætning af græsningsdyr kan levere den ønskede
variation, og om den kan tilpasses en mere ekstensiv græsning (Figur
2.4). I opgørelsen over potentielle græsningsdyr er der ikke medregnet malkekvæg.
Lokalt indgår malkekvæg dog i afgræsning af enge og andre vedvarende
græsarealer.
Der er behov for en øget plejeindsats – men hvordan?
• Udviklingen i dyrehold skal vendes fra et forsat faldende antal til et stigende antal græsningsdyr
• Dyrene skal i højere grad fl yttes fra stald og gødet mark ud på naturarealer
• Høslæt og andre metoder, der kan genoprette naturlig lav næringsstoftilstand, skal i langt
højere grad inddrages i driften af naturområder
• Mange lokaliteter er for små til, at de isoleret kan opretholdes på sigt; i stedet bør der etableres
store sammenhængende græsningslandskaber, f.eks. i og omkring ådale med husdyr
og/eller vilde græssere. Derved etableres der spredningskorridorer og sammenhæng mellem
de små lokaliteter samt plads til et dynamisk overdrevslandskab med naturlig succession
• Regionale forskelle i naturgrundlag og kulturhistorie og muligheder for at bevare særpræg
bør understøttes ved valg af driftsformer og græsningsdyr
• Bevaring af genressourcer i gamle husdyrracer bør i højere grad inddrages som en del af
naturplejen
• Vilde græssere og mere fri græsning (med naturlige hjorde af dyr) bør indgå for at give mere
råderum for succession og dynamik – og en større grad af vildhed i naturen
• Tilskudsregler skal koordineres med mål for naturbevaring og egnede metoder til at genoprette
og vedligeholde den målsatte tilstand
• Der bør indgås langsigtede og varige aftaler om naturpleje med henblik på at opretholde
kontinuiteten i driften og give landmanden gode muligheder for at planlægge sit dyrehold
• Plejeplanlægning bør ske lokalt i et samarbejde med dyreholdere og andre, der skal drive
eller bruge arealerne
• Prioritering er vigtig. Det vigtigste princip for bevarelse af halvkulturarealerne er først og
fremmest at sikre en kontinuerlig, ekstensiv drift, der hvor den stadig fi ndes. Dernæst at
sikre en genoptagelse af ekstensiv drift på de arealer, som kun kortvarigt har været ude af
ekstensiv drift, og som er mindst påvirket af forstyrrelser i form af gødskning, dræning og
jordbearbejdning.
30
Antal DE
150000
100000
50000
0
Potentielle græsningsdyr til naturarealer
Får Heste Tyre, stude
½-1 år
Tyre,stude >
1 år
Kvier ½-1 år Kvier > 1 år Ammekøer