græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Forord
Formålet med »Græsning og høslæt i naturplejen« er at give et overblik over
muligheder og begrænsninger ved græsning og høslæt som naturpleje. Græsning
og høslæt betragtes som de vigtigste redskaber til pleje af lysåbne naturtyper,
men nutidens græsningsdrift er ikke altid nok til at genoprette og vedligeholde
en god naturtilstand.
En væsentlig del af det danske naturgrundlag består af enge, overdrev og heder,
der igennem årtusinder er udviklet og vedligeholdt ved græsning og anden udnyttelse,
som har holdt dem lysåbne og udmagret jorden. De udgør resterne af
et tidligere udstrakt overdrevslandskab, der i perioder dækkede op til 75 % af
landet.
I dag er mange af de lysåbne naturtyper truet af eutrofi ering, tilgroning og
mangel på pleje. Det bekræft es af resultaterne fra de første års overvågninger af
terrestrisk natur. Der er således behov for en målrettet naturpleje, der kan genoprette
og bevare en gunstig bevaringstilstand.
De gamle drift sformer som ekstensiv græsning og traditionel høslæt er egnede
drift sformer til pleje af mange af de lysåbne naturtyper. Men nutidens overdrevslandskab
er ændret i forhold til det, der var grundlaget for fortidens husdyrhold,
ligesom dyrehold og drift sformer er ændrede. Mange naturlokaliteter
er små og isoleret beliggende og er vanskelige at inddrage i en naturbevarende
drift . Andre har udviklet et naturindhold med forstyrrelsesfølsomme arter, der
stiller særlige krav til plejemetoderne.
For at bevare naturindholdet knyttet til overdrevslandskabet er der behov for
at inddrage en større variation af drift sformer og for at få etableret større sammenhængende
græsningslandskaber. Der er ligeledes behov for en retablering
og vedligeholdelse af græsgange, ligesom der er behov for i langt højere grad at
inddrage høslæt i naturplejen, end det er tilfældet i dag.
»Græsning og høslæt i naturplejen« er støttet af Den Nationale Følgegruppe
for Nationalparker og fi nansieret af Friluft srådet og Skov- og Naturstyrelsen.
Desuden har Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet,
bidraget til fi nansieringen.
Bogen er udarbejdet i samarbejde med en følgegruppe bestående af:
Jakob Harrekilde Jensen, Skov- og Naturstyrelsen (formand for følgegruppen)
Tine Skaft e Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen
Sten Asbirk, Skov- og Naturstyrelsen
Henrik Jørgensen, Skov- og Naturstyrelsen
Ole Knudsen, Skov- og Naturstyrelsen
Kim Friis Egefj ord, Skov- og Naturstyrelsen
Flemming L. Sørensen, Kommuners Landsforening
Heidi Holbeck, landbrugets Rådgivningscenter
Anne-Kirstine Laursen, Skov & Landskab
3