græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Tabel. 2.1. Andel af lysåbne naturtyper med og uden afgræsning i 2005. Med og uden MVJ-aftale (Vesterholt & Levesen, 2006 15 ). MVJ-aftale Ikke MVJ-aftale I alt Afgræsset 55 – 62 % 26 – 26 % 81 – 43 % Uafgræsset 34*) – 38 % 73 – 74 % 107 – 57 % I alt 89 – 47 % 99 – 53 % 188 – 100 % 28 Internationalt beskyttelsesområde Ikke internationalt beskyttelsesområde Plejebehov ikke aktuelt 5 10 15 Initiativ taget i 2005 1 8 9 Højeste prioritet 13 52 65 Lavere prioritet 2 16 18 I alt 21 86 107 *) I en række af MVJ-aftalerne var der ingen eller kun delvis græsning af arealet i 2005. 2.4 Græsningsressourcer (græsningsdyr). Det har fl ere steder i landet været svært at fi nde interesserede dyreholdere til pleje af naturarealer. Spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt med dyr til græsning af naturarealerne, eller om den manglende interesse i højere grad afspejler, at græsningen ikke er økonomisk attraktiv og/eller ikke passer med de aktuelle dyrehold og drift sformer. Der sker fortsat en reduktion af antallet af græsningsdyr. Siden 1950 er antallet af kvæg mere end halveret (Figur 2.2). Reduktionen synes at fortsætte, således faldt antallet af kvæg fra 2004 til 2005 med 44.000 svarende til ca. 3 % af det totale antal kvæg. Den største reduktion skete blandt ammekvæg, hvor antallet blev reduceret med næsten 7 % i løbet af 2004 16 . Flere steder i landet er der forholdsvis store arealer med lysåben natur sammenholdt med antallet af potentielle græsningsdyr. Der er således meget store Antal i 1000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 I alt 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Kvæg i alt Heraf ammekvæg Figur 2.2. Udviklingen i antallet af kvæg fra 1982 til 2004 (Danmarks Statistik 16 ).
egionale forskelle på fordelingen af naturtyperne med de største forekomster af samtlige naturtyper placeret i Nordjylland, hvor andelen af § 3-områder udgør over 13 % af det samlede areal. Nord- og Vestjylland indeholder tilsammen 56 % af det samlede § 3-areal. Selvom de fi re nord- og vestjyske amter også har det højeste antal potentielle græsningsdyr, er der få dyr i forhold til naturarealerne (Figur 2.3). Den fortsatte nedgang i antallet af dyr betyder sammen med intensive drift sformer og dermed ønsket om at holde dyrene på stald eller på højproduktive arealer, at der er en reel mangel på egnede dyr. Størrelse og beliggenhed af en græsgang har sammen med dens foderkvalitet betydning for, om det er muligt at skaff e græsningsdyr. MVJ-tilskuddene har haft betydning for mulighederne for at retablere eller fastholde en ekstensiv græsningsdrift på en del § 3-områder. En ændret administrationspraksis betyder, at der fremover kun kan gives tilskud til arealer inden for Natura 2000-områderne. Det vil formentlig betyde, at drift en på en del af naturgræsgangene ophører ved aft alens udløb og fare for en forringelse af de naturområder, der ikke indgår i internationale beskyttelsesområder. Antal DE og ha i 1000 250 200 150 100 50 0 Græsningsdyr (DE) og fordeling af lysåbne naturarealer Nord- og Vestjylland Fyn Syd- og Østjylland Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm Antal DE Lysåbne naturområder Figur 2.3. Driftsafhængige § 3-arealer og antal græsningsdyr (dyreenheder) fordelt på tre regioner; Nord- og Vestjylland (Nordjylland, Ringkøbing, Viborg og Ribe amter), Fyn, Syd- og Østjylland samt Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Y-aksen angiver antal ha samt antal dyreenheder. Græsningsdyr, der kan være aktuelle til halvkulturarealer, beregnet i dyreenheder, omfatter her kvier, stude og tyre på ½-1 år, kvier, stude og tyre på 1-2 år, ammekøer, får og heste. Antal dyreenheder er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik over antal husdyr i 2004. Antal dyreenheder pr. dyr er beregnet som: 0,13 for tyre og kvier på 0,5-1 år, 0,34 for tyre og kvier over 1 år, 0,52 for ammekøer uden opdræt, 0,12 for får og 0,50 for heste. Ammekøer er her angivet uden opdræt. (Kilde: Danmarks Statistik 16 ). Driftsformer og –systemer En del af den afgræsning, der sker på naturarealer, er utilstrækkelig til at opretholde en god naturtilstand, fordi drift en ikke er tilpasset naturtilstanden. Der er brug for at målrette drift en med henblik på at opretholde naturværdierne. Det kræver større variation i græsningen både med hensyn til græsningsdyr og drift sformer, f.eks. samgræsning med forskellige dyrearter, helårsgræsning og 29
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21 and 22: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 23 and 24: De syv mosetyper dækker ca. 11.000
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
- Page 73 and 74: Elgen har en kort hals i forhold ti
- Page 75 and 76: Visenter på Eriksberg i Sverige. F
- Page 77 and 78: som medfører en øgning af skovens
Tabel. 2.1. Andel af lysåbne naturtyper med <strong>og</strong> uden af<strong>græsning</strong> i 2005. Med <strong>og</strong> uden MVJ-aftale<br />
(Vesterholt & Levesen, 2006 15 ).<br />
MVJ-aftale Ikke MVJ-aftale I alt<br />
Afgræsset 55 – 62 % 26 – 26 % 81 – 43 %<br />
Uafgræsset 34*) – 38 % 73 – 74 % 107 – 57 %<br />
I alt 89 – 47 % 99 – 53 % 188 – 100 %<br />
28<br />
Internationalt beskyttelsesområde<br />
Ikke internationalt beskyttelsesområde<br />
Plejebehov ikke aktuelt 5 10 15<br />
Initiativ taget i 2005 1 8 9<br />
Højeste prioritet 13 52 65<br />
Lavere prioritet 2 16 18<br />
I alt 21 86 107<br />
*) I en række af MVJ-aftalerne var der ingen eller kun delvis <strong>græsning</strong> af arealet i 2005.<br />
2.4 Græsningsressourcer (<strong>græsning</strong>sdyr).<br />
Det har fl ere steder i landet været svært at fi nde interesserede dyreholdere til<br />
pleje af naturarealer. Spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt med dyr til <strong>græsning</strong><br />
af naturarealerne, eller om den manglende interesse i højere grad afspejler,<br />
at <strong>græsning</strong>en ikke er økonomisk attraktiv <strong>og</strong>/eller ikke passer med de aktuelle<br />
dyrehold <strong>og</strong> drift sformer.<br />
Der sker fortsat en reduktion af antallet af <strong>græsning</strong>sdyr. Siden 1950 er antallet<br />
af kvæg mere end halveret (Figur 2.2). Reduktionen synes at fortsætte, således<br />
faldt antallet af kvæg fra 2004 til 2005 med 44.000 svarende til ca. 3 % af<br />
det totale antal kvæg. Den største reduktion skete blandt ammekvæg, hvor antallet<br />
blev reduceret med næsten 7 % i løbet af 2004 16 .<br />
Flere steder i landet er der forholdsvis store arealer med lysåben natur sammenholdt<br />
med antallet af potentielle <strong>græsning</strong>sdyr. Der er således meget store<br />
Antal i 1000<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
I alt<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
Kvæg i alt Heraf ammekvæg<br />
Figur 2.2. Udviklingen i antallet af kvæg fra 1982 til 2004 (Danmarks Statistik 16 ).
Change language