græsning og høslæt i naturplejen.pdf

More documents

Recommendations

Info

Kilder: 1 Hansen, B., 1997: Driftsfællesskaber ved forvaltning af naturområder. Park- og Landskabsserien nr. 15. Forskningscenter for Skov & Landskab, Hørsholm 2 www.nja.dk/Serviceomraader/NaturOgMiljoe/ Natur/Vildmosetilsynet/VildmosetilsynetMaalHistorieDriftsform.htm 3 Praktisk guide for kogræsserforeninger. www.dn.dk/koguide 4 Jørgensen, H. & Larsen, S.N. (red.), 2005: Temanummer URT – Høenge i Danmark. Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening. Juni 2005 5 www.danskbotamiskforening.dk 6 www.Grantoftegaard.dk 7 www.dffe.dk 8 www.landscentret.dk 9 Holbeck, H.B. 2006: Regler om drift af naturarealer. 5.4.1 Natur, Naturplaner og landdistriktsudvikling. Plantekongres 2006; pp. 90-91 248
Page 1 and 2:
Græsning og høslæt i naturplejen
Page 3 and 4:
Forord Formålet med »Græsning og
Page 5 and 6:
Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
Page 7 and 8:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 9 and 10:
1. Græsningens betydning for lands
Page 11 and 12:
Mange af de planter og dyr, der i d
Page 13 and 14:
esulterede i nutidens intensive og
Page 15 and 16:
Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
Page 17 and 18:
direktivet med en national forpligt
Page 19 and 20:
Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
Page 21 and 22:
2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
Page 23 and 24:
De syv mosetyper dækker ca. 11.000
Page 25 and 26:
En undersøgelse af naturkvaliteten
Page 27 and 28:
Græshede med bølget bunke omkring
Page 29 and 30:
egionale forskelle på fordelingen
Page 31 and 32:
På mange af de plejeafh ængige na
Page 33 and 34:
13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
Page 35 and 36:
tidligst 1. juli på naturenge. I f
Page 37 and 38:
3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
Page 39 and 40:
Stude af kødkvæg, her galloway, e
Page 41 and 42:
3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
Page 43 and 44:
4. Græsningsdyr De store græssere
Page 45 and 46:
Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
Page 47 and 48:
forskydes af regnvejr, hvor dyrene
Page 49 and 50:
Gamle danske kvægracer Der fi ndes
Page 51 and 52:
Korthornskvæg Korthornskvæget sta
Page 53 and 54:
Hesten har en tydelig opdeling i br
Page 55 and 56:
for de enårige, frøformerede plan
Page 57 and 58:
Struktur Varieret plantestruktur me
Page 59 and 60:
Fårene kan nå ind mellem tornede
Page 61 and 62:
en mellemform mellem korthalefår o
Page 63 and 64:
Træer og buske udgør i gennemsnit
Page 65 and 66:
Det vurderes, at der i alt fi ndes
Page 67 and 68:
Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
Page 69 and 70:
Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
Page 71 and 72:
Sika har bredt sig i dele af Englan
Page 73 and 74:
Elgen har en kort hals i forhold ti
Page 75 and 76:
Visenter på Eriksberg i Sverige. F
Page 77 and 78:
som medfører en øgning af skovens
Page 79 and 80:
Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
Page 81 and 82:
Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
Page 83 and 84:
13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
Page 85 and 86:
39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
Page 87 and 88:
5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
Page 89 and 90:
Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
Page 91 and 92:
Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
Page 93 and 94:
Jerseykvæg græsser sammen med »t
Page 95 and 96:
I fedningssystemer er der ligeledes
Page 97 and 98:
ehovet til mælkeproduktion, men sa
Page 99 and 100:
indhold af råprotein er aprillæmn
Page 101 and 102:
Tabel 5.1. Oversigt over græssende
Page 103 and 104:
12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
Page 105 and 106:
- -2 mere og mere af H PO til HPO4
Page 107 and 108:
• Den forøgede opløselighed af
Page 109 and 110:
sætningen er størst (P og Mg). An
Page 111 and 112:
For at optimere foderværdien af b
Page 113 and 114:
Anbefalinger ved græsning af heder
Page 115 and 116:
(Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
Page 117 and 118:
Til forskel fra den tørre græshed
Page 119 and 120:
3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
Page 121 and 122:
5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
Page 123 and 124:
gange i træk 26 . Forædning i fru
Page 125 and 126:
11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
Page 127 and 128:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 129 and 130:
N tilførsel til kredsløbet: • L
Page 131 and 132:
Store græssere Næringsstof accele
Page 133 and 134:
veau, og som i stor udstrækning ud
Page 135 and 136:
Ud Denitrifi kation fra kokasser og
Page 137 and 138:
DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
Page 139 and 140:
domineret af bølget bunke og hedel
Page 141 and 142:
2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
Page 143 and 144:
Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
Page 145 and 146:
22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
Page 147 and 148:
Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
Page 149 and 150:
Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
Page 151 and 152:
8.2 Græsningspåvirkninger Store g
Page 153 and 154:
• græsningstryk • dyrenes akti
Page 155 and 156:
antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
Page 157 and 158:
De fl este græsser spirer såvel i
Page 159 and 160:
form for frøspredning er vanskelig
Page 161 and 162:
og små frø kan blive sluset uden
Page 163 and 164:
hænger af de edafi ske kår, drift
Page 165 and 166:
Effekten af efterårs-/vintergræsn
Page 167 and 168:
Græsset kærvegetation med bl.a. r
Page 169 and 170:
Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
Page 171 and 172:
Cinnober-vokshat på overdrev ved M
Page 173 and 174:
Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
Page 175 and 176:
getation, men intensiteten, hvormed
Page 177 and 178:
• Arealets produktion: lav produk
Page 179 and 180:
med gyvel i stedet for at hæmme de
Page 181 and 182:
Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
Page 183 and 184:
25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
Page 185 and 186:
9. Effekt af høslæt og græsning
Page 187 and 188:
oft e så specialiseret, at den ikk
Page 189 and 190:
at vurdere eff ekten på diversitet
Page 191 and 192:
Forsøg med rotationspløjning på
Page 193 and 194:
knyttet til tørre og varme overdre
Page 195 and 196:
fi ndes en stor tæthed af engmyret
Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
Page 247: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
show all

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?