græsning og høslæt i naturplejen.pdf

I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet med en række naturplejelignende foranstaltninger
med beskyttelse af naturarealer, der er afh ængige af en kontinuerlig
ekstensiv drift , som mål. Samtidig blev der åbnet mulighed for at tilbyde 20årige
aft aler. Siden 1996 er der indgået naturplejelignende MVJ-aft aler for et
stigende antal beskyttede naturområder.
Tilskud til miljøvenlig drift (MVJ) kan søges til bl.a. afgræsning og høslæt på
vedvarende græsarealer samt til omlægning til vedvarende græs. For at kunne
søge tilskud til et givent areal, skal det være udpeget som særlig følsomt landbrugsområde
(SFL-område). I det nye landdistriktsprogram, der trådte i kraft
1. januar 2007, bliver der fortsat mulighed for at søge MVJ-tilskud. De afsatte
midler (for 2007 og 2008) er dog reduceret væsentligt i forhold til tidligere.
Det indebærer bl.a., at MVJ-tilskud kun kan søges i Natura 2000-områder.
Der sker løbende ændringer af ordningen, og det er derfor nødvendigt at undersøge
gældende ordning. Regler for aktuelle tilskud kan fi ndes på landbrugsministeriets
hjemmeside 7 , eller hos Dansk landbrugsrådgivning, landscentret 8 .
Landbrugsreformen fra 2005 betyder ændrede tilskudsmuligheder
Landbrugsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2005, betyder, at der kan opnås
tilskud (enhedsstøtte) til ekstensive arealer, der har status som permanente
græsarealer. For at modtage enhedsstøtte skal en række krav om god landbrugs-
og miljømæssig stand (GLM) overholdes. Det vil for de permanente
græsarealer fra 2006 bl.a. indebære, at de slås eller afgræsses minimum hvert
andet år for at kunne oppebære retten til støtte 9 .
For vedvarende græsarealer, der betragtes som landbrugsarealer, som der ikke
søges enhedsstøtte til, gælder den almindelige rydningspligt i medfør af lov om
drift af landbrugsjord, der indebærer, at arealerne skal holdes lysåbne (se Kap.
12).
247