græsning og høslæt i naturplejen.pdf

13.1.1 Fællesgræsning
En del større stats- og fondsejede naturområder drives ved hjælp af udlejning
af græsning i større fælles folde. Det drejer sig bl.a. om Vejlerne, der omfatter
ca. 2.000 ha strandenge, Skallingen, hvor der indgår 1.133 ha statsejede strandenge
i fællesgræsning samt Store Vildmose på i alt omkring 1.400 ha græsningsareal.
I vildmosen er de 1.400 ha græsningsarealer opdelt i en række større og mindre
folde, der udlejes som hhv. fællesfolde og til enkeltbesætninger. Et Vildmosetilsyn
forestår den daglige drift . Tilsynet indgår græsningsaft aler med omkring
100 landmænd med i alt ca. 5.000 dyr, overvejende kreaturer og heste.
Vildmosetilsynet har dagligt tilsyn med kreaturer og heste i græsningsperioden
fra midt i maj til slutningen af oktober. Tilsynet sørger desuden for hegning
og drikkevandforsyning. Mod særskilt betaling tilbyder tilsynet at give dyrene
en mineralblanding og at gøde arealerne samt eventuelt at behandle dyrene for
indvoldsparasitter 2 .
Særlige krav vedr. fællesgræsninger
Ved fællesgræsninger er der krav om sundhedsattester på dyrene (se under lovgivning,
Kap. 12), og oft e kan der være krav om, at der kun må udbindes kreaturer
fra besætninger med Salmonella Dublin i niveau 1. Dyr med niveau 2
henvises til særlige områder, jf. græsningsregler for Vildmosetilsynet (se boks )
Vildmosetilsynets græsningsregler 2 (gældende fra 2003)
1. Kreaturerne skal ved modtagelsen være forsynet med CKR-øremærker og være ledsaget af
den fra Vildmosetilsynet modtagne blanket i udfyldt stand samt den lovpligtige Sundhedsattest.
Der må kun udbindes kreaturer fra besætninger med Salmonella Dublin i niveau 1 -
bortset fra de områder Vildmosetilsynet har fastlagt til at rumme niveau 2 besætninger.
Tyre skal transporteres bundne og være forsynet med næsering og på forlangende forsynes
med »næsetråd«, der udleveres af Vildmosetilsynet.
2. Dyrene må ikke indsættes eller fjernes fra fennerne uden efter aftale med Vildmosetilsynets
personale. Vildmosetilsynet har ret til at tilbageholde dyrene, til græslejen er betalt.
3. Græsarealet skal afgræsses forsvarligt, dvs. der må ikke indsættes et større antal dyr, end
arealet kan give rimelig græsning til. Der må kun tilføres ekstra gødning ifl g. aftale med Vildmosetilsynet,
da der er forskellige regler for de enkelte områder. Evt. gødskning skal foregå
med tvillingehjul.
4. Dyrene skal senest hjemtages fra fennerne på det af Vildmosetilsynet fastsatte tidspunkt. For
dyr der ikke er afhentet inden fristens udløb, kan Vildmosetilsynet opkræve 30 kr. pr. dyr pr.
dag.
5. Ejeren af dyrene er forpligtet til at følge de anvisninger, der gives af Vildmosetilsynets personale.
6. Dyr, der er meget urolige, afkræftede eller syge, må ikke indsættes på græsarealerne. Opstår
lidelsen under opholdet på arealet, er ejeren forpligtet til at hjemtage dyrene efter påkrav
fra Vildmosetilsynet. Hjemtages dyrene ikke, kan Vildmosetilsynet hjemsende dyrene på ejers
regning. Tvivlsspørgsmål afgøres af kredsdyrlægen.
13.1.2 Naturpleje- og kogræsserforeninger
Naturpleje- og kogræsserforeninger er foreninger af ikke-landmænd, der deltager
aktivt i drift af naturarealer med græssende husdyr. De første blev startet
for omkring 30 år siden, og i 2005 var der omkring 45 aktive foreninger. Foreningerne
fi ndes især i hovedstadsområdet og omkring de store byer.
En del af foreningerne er oprindeligt etableret som initiativer til bekæmpelse
af kæmpe-bjørneklo, som f.eks. Maglemosens Naturpleje Forening, der blev
243