Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
13. Driftsfællesskaber, naturplejeforeninger<br />
<strong>og</strong> <strong>græsning</strong>saftaler<br />
Drift sfællesskaber, naturplejeforeninger <strong>og</strong> <strong>græsning</strong>saft aler er forskellige former<br />
for initiativer, der har til formål at organisere <strong>og</strong> sikre en drift af vedvarende<br />
græsarealer. Der er mange varianter af <strong>græsning</strong>sforeninger <strong>og</strong> -aft aler <strong>og</strong><br />
indbyrdes overlap.<br />
13.1 Driftsfællesskaber <strong>og</strong> naturplejeforeninger<br />
I Danmark er der en lang tradition for fællesskaber omkring drift en af vedvarende<br />
<strong>græsning</strong>sarealer organiseret som foreninger eller selskaber, hvoraf n<strong>og</strong>le<br />
har eksisteret siden 1850’erne eller endnu længere. Inden for de seneste årtier<br />
er en ny type af naturplejeforeninger i form af »k<strong>og</strong>ræsserselskaber« <strong>og</strong> <strong>høslæt</strong>slaug<br />
kommet til. De adskiller sig fra de traditionelle drift sfællesskaber ved<br />
at deltagerne typisk er byfolk.<br />
Oprindeligt vedrørte <strong>græsning</strong>slaug <strong>og</strong> andre former for drift sfællesskaber oftest<br />
større engarealer <strong>og</strong> overdrev. Fællesskaberne kan være opstået ved, at en<br />
gruppe bønder eller husmænd i et område fi k tildelt et stykke fællesjord. Hver<br />
gård fi k så tildelt brugsret i form af en andel. Det kunne være i form af en matrikuleret<br />
andel af arealet eller defi neret ved f.eks. et antal dyr, man måtte lukke<br />
ud på det fælles areal. Et drift sfællesskab kan <strong>og</strong>så være opstået ved, at en<br />
gruppe individuelle lodsejere er gået sammen om en eller anden form for fælles<br />
drift af et individuelt ejet område, fordi dette har været det mest praktiske.<br />
Vesterlyngens ejerlaug 1<br />
Vesterlyngens ejerlaug er et eksempel på et af de fællesskaber, der har eksisteret siden<br />
1850’erne. Det er et interessentskab som ejer 302 ha strandenge <strong>og</strong> overdrev ved Sejerø-bugten.<br />
Det tæller omkring 60 medlemmer, der hver ejer n<strong>og</strong>le »græsbede«.<br />
Et græsbed giver et medlem rettigheden til at sætte en ko eller en hest ud på ejerlaugets areal,<br />
som er indhegnet med et stort hegn. Der er i alt 262 græsbede på de 302 ha.<br />
Fællesskabet har et sæt vedtægter, der beskriver medlemmernes rettigheder <strong>og</strong> forpligtelser<br />
i forbindelse med bl.a. salg af græsbede, udsætning af dyr på arealet, solidarisk hæfte m.v.<br />
samt formandens <strong>og</strong> bestyrelsens opgave.<br />
Ejerlaugets virke omfatter varetagelse af den daglige drift, der i det væsentligste består i at<br />
sørge for en hensigtsmæssig <strong>græsning</strong>sdrift. Græsningen lejes ud til heste <strong>og</strong> køer fra forskellige<br />
besætninger på Sjælland. Størstedelen af arbejdet varetages af formanden, der tager sig<br />
af udlejning af <strong>græsning</strong>srettigheder, organisering af ud- <strong>og</strong> indbinding af dyr, ansættelse af<br />
opsynsmand til pasning af dyrene, vedligeholdelse af hegn, regnskabsføring <strong>og</strong> kontakt til<br />
myndigheder.<br />
Der opstår fortsat nye foreninger, bl.a. er der opstået enkelte som følge af, at<br />
der i en periode har været givet tilskud til etablering af pilotprojekter <strong>og</strong> udvikling<br />
af konceptet for <strong>græsning</strong>sselskaber.<br />
242
Change language