græsning og høslæt i naturplejen.pdf

More documents

Recommendations

Info

I praksis betyder rydningspligten, at lodsejeren er ansvarlig for fj ernelse af opvækst af alle træer og buske på arealer, der var lysåbne, da loven trådte i kraft 1. september 2004, og fortsat holde arealerne i en lysåben tilstand. Det betyder, at der ikke må være opvækst af træer og buske ældre end fem år regnet fra 1. september 2004 på disse arealer. Bestemmelserne omfatter de lysåbne naturarealer på over 0,5 ha, også arealer der ikke får landbrugsstøtte via enkeltbetalingen. I forbindelse med rydningspligten er det vigtigt at være opmærksom på, at træ- og buskarter kan være en del af den karakteristiske vegetation på naturtyper omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller af habitatdirektivet. De må ikke ryddes, medmindre der foreligger en tilladelse hertil iht. naturbeskyttelsesloven. Rydningsmetode og -periode er beskrevet i Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 7 : Rydning omfatter i denne sammenhæng både forstmæssig rydning af træer og buske med skovmaskiner samt almindelig landbrugsmæssig slåning og høstning af arealets opvækst/afgrøde. Høstning omfatter endvidere begrebet »høslæt«, som forudsætter slåning samt efterfølgende opsamling af det afslåede materiale. »Ekstensiv rydning« er rydning med håndbårne redskaber. Et areal kan ligeledes holdes ryddet ved afgræsning med et passende græsningstryk, som forhindrer opvækst af træer og buske. Arealer med MVJ- og enkeltbetalingsordning Rydning af arealer, der modtager støtte via MVJ- eller enkeltbetalingsordningen skal slås eller ryddes i overensstemmelse med støtteordningens regler. Hedearealer Arealer defi neret som »hede« i henhold til naturbeskyttelsesloven må kun ryddes i perioden mellem 1. august til 30. april det følgende år. Høslæt må dog fi nde sted fra 1. juli til 30. april. Der kan foretages ekstensiv rydning hele året. Øvrige arealer Rydning må kun fi nde sted fra 1. november til 31. marts Høslæt må dog fi nde sted fra 1. juli til 30. april. Der kan foretages ekstensiv rydning hele året. Der fi ndes en række undtagelser, hvor man kan blive fritaget for rydningspligten. Det gælder f. eks., hvis det vurderes, at udgift erne til at gennemføre en rydning vil være meget store. Uønskede planter Lov om drift af landbrugsjorder indeholder desuden bestemmelser vedrørende uønskede planter, herunder bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo 8 . 240
Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001: Udegående dyr om vinteren. Folder, der kan hentes på hjemmesiden: www.dyrenes-beskyttelse.dk 2 Foged, H.L., Schou, M.K., Blom, J.Y., 1995: Kødkvæg, avl, fodring, pasning og økonomi. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg 3 Vejledning om naturbeskyttelsesloven, 1993: Kan hentes på: www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/2000/Vejle dning+om+naturbeskyttelsesloven.htm 4 Kort over og beskrivelse af de danske Natura 2000-områder fi ndes på: www.skovognatur.dk/natura2000/ 5 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning, 2005: Landbrugsdrift og Natura 2000. (Hæfte til brug for bl.a. landbrugskonsulenterne i deres rådgivningsarbejde for landmænd og skovejere kan hentes på; www.skogognatur.dk og www.landscentret.dk/natur) 6 Vejledning om skovloven 2005. Kan hentes på: http://www.skovognatur.dk/Lovgivning/Love/Vejled_ skovlov/ 7 Vejledning om rydningspligt, udarbejdet af plantedirektoratet ,2006. Kan hentes på: www.pdir.dk 8 Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo af 21. januar 2006. Kan hentes under lovstof på: www.pdir.dk 241
Page 1 and 2:
Græsning og høslæt i naturplejen
Page 3 and 4:
Forord Formålet med »Græsning og
Page 5 and 6:
Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
Page 7 and 8:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 9 and 10:
1. Græsningens betydning for lands
Page 11 and 12:
Mange af de planter og dyr, der i d
Page 13 and 14:
esulterede i nutidens intensive og
Page 15 and 16:
Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
Page 17 and 18:
direktivet med en national forpligt
Page 19 and 20:
Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
Page 21 and 22:
2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
Page 23 and 24:
De syv mosetyper dækker ca. 11.000
Page 25 and 26:
En undersøgelse af naturkvaliteten
Page 27 and 28:
Græshede med bølget bunke omkring
Page 29 and 30:
egionale forskelle på fordelingen
Page 31 and 32:
På mange af de plejeafh ængige na
Page 33 and 34:
13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
Page 35 and 36:
tidligst 1. juli på naturenge. I f
Page 37 and 38:
3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
Page 39 and 40:
Stude af kødkvæg, her galloway, e
Page 41 and 42:
3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
Page 43 and 44:
4. Græsningsdyr De store græssere
Page 45 and 46:
Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
Page 47 and 48:
forskydes af regnvejr, hvor dyrene
Page 49 and 50:
Gamle danske kvægracer Der fi ndes
Page 51 and 52:
Korthornskvæg Korthornskvæget sta
Page 53 and 54:
Hesten har en tydelig opdeling i br
Page 55 and 56:
for de enårige, frøformerede plan
Page 57 and 58:
Struktur Varieret plantestruktur me
Page 59 and 60:
Fårene kan nå ind mellem tornede
Page 61 and 62:
en mellemform mellem korthalefår o
Page 63 and 64:
Træer og buske udgør i gennemsnit
Page 65 and 66:
Det vurderes, at der i alt fi ndes
Page 67 and 68:
Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
Page 69 and 70:
Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
Page 71 and 72:
Sika har bredt sig i dele af Englan
Page 73 and 74:
Elgen har en kort hals i forhold ti
Page 75 and 76:
Visenter på Eriksberg i Sverige. F
Page 77 and 78:
som medfører en øgning af skovens
Page 79 and 80:
Heckkvæg i strandkrat ved Lille Vi
Page 81 and 82:
Vildsvin som nøgleart Vildsvin er
Page 83 and 84:
13 Putman, R.J., 1986: Grazing in T
Page 85 and 86:
39 Krasinska, M., Z.A. Krasinski &
Page 87 and 88:
5. Dyrenes foderbehov 5.1. Dyrenes
Page 89 and 90:
Figur 5.1. Sammenligning mellem ern
Page 91 and 92:
Ka og FFu 12 10 8 6 4 2 0 Ka-udvikl
Page 93 and 94:
Jerseykvæg græsser sammen med »t
Page 95 and 96:
I fedningssystemer er der ligeledes
Page 97 and 98:
ehovet til mælkeproduktion, men sa
Page 99 and 100:
indhold af råprotein er aprillæmn
Page 101 and 102:
Tabel 5.1. Oversigt over græssende
Page 103 and 104:
12 Underwood, E.J., 1971: Trace ele
Page 105 and 106:
- -2 mere og mere af H PO til HPO4
Page 107 and 108:
• Den forøgede opløselighed af
Page 109 and 110:
sætningen er størst (P og Mg). An
Page 111 and 112:
For at optimere foderværdien af b
Page 113 and 114:
Anbefalinger ved græsning af heder
Page 115 and 116:
(Figur 6.7). Der er tydelige udsvin
Page 117 and 118:
Til forskel fra den tørre græshed
Page 119 and 120:
3 2 1 0 23.6 21.7 22.8 23.6 21.7 22
Page 121 and 122:
5 4 3 2 1 0 bøg blåbær, sommer b
Page 123 and 124:
gange i træk 26 . Forædning i fru
Page 125 and 126:
11 Buttenschøn, J. & Buttenschøn,
Page 127 and 128:
7. Næringsstofomsætning under gr
Page 129 and 130:
N tilførsel til kredsløbet: • L
Page 131 and 132:
Store græssere Næringsstof accele
Page 133 and 134:
veau, og som i stor udstrækning ud
Page 135 and 136:
Ud Denitrifi kation fra kokasser og
Page 137 and 138:
DN-værdi 9 6 3 0 2 3 N-værdi på
Page 139 and 140:
domineret af bølget bunke og hedel
Page 141 and 142:
2 kg N pr. ha pr. dag, og denne N-f
Page 143 and 144:
Kilder: 1 Swift, M.J., Heal, O.W. &
Page 145 and 146:
22 Debosz, K.K. & Nielsen A.L., 199
Page 147 and 148:
Tabel 8.1. Påvirkning af høslæt
Page 149 and 150:
Tabel 8.2. Sammenligning af effekt
Page 151 and 152:
8.2 Græsningspåvirkninger Store g
Page 153 and 154:
• græsningstryk • dyrenes akti
Page 155 and 156:
antal arter m-2 60 50 40 30 20 10 s
Page 157 and 158:
De fl este græsser spirer såvel i
Page 159 and 160:
form for frøspredning er vanskelig
Page 161 and 162:
og små frø kan blive sluset uden
Page 163 and 164:
hænger af de edafi ske kår, drift
Page 165 and 166:
Effekten af efterårs-/vintergræsn
Page 167 and 168:
Græsset kærvegetation med bl.a. r
Page 169 and 170:
Tabel 8.9. Forekomst af sporeplante
Page 171 and 172:
Cinnober-vokshat på overdrev ved M
Page 173 and 174:
Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
Page 175 and 176:
getation, men intensiteten, hvormed
Page 177 and 178:
• Arealets produktion: lav produk
Page 179 and 180:
med gyvel i stedet for at hæmme de
Page 181 and 182:
Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
Page 183 and 184:
25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
Page 185 and 186:
9. Effekt af høslæt og græsning
Page 187 and 188:
oft e så specialiseret, at den ikk
Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
Page 239: selvforyngelse og jordbearbejdning)
Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
show all

græsning og høslæt i naturplejen.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?