græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
I praksis betyder rydningspligten, at lodsejeren er ansvarlig for fj ernelse af opvækst af alle træer og buske på arealer, der var lysåbne, da loven trådte i kraft 1. september 2004, og fortsat holde arealerne i en lysåben tilstand. Det betyder, at der ikke må være opvækst af træer og buske ældre end fem år regnet fra 1. september 2004 på disse arealer. Bestemmelserne omfatter de lysåbne naturarealer på over 0,5 ha, også arealer der ikke får landbrugsstøtte via enkeltbetalingen. I forbindelse med rydningspligten er det vigtigt at være opmærksom på, at træ- og buskarter kan være en del af den karakteristiske vegetation på naturtyper omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller af habitatdirektivet. De må ikke ryddes, medmindre der foreligger en tilladelse hertil iht. naturbeskyttelsesloven. Rydningsmetode og -periode er beskrevet i Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 7 : Rydning omfatter i denne sammenhæng både forstmæssig rydning af træer og buske med skovmaskiner samt almindelig landbrugsmæssig slåning og høstning af arealets opvækst/afgrøde. Høstning omfatter endvidere begrebet »høslæt«, som forudsætter slåning samt efterfølgende opsamling af det afslåede materiale. »Ekstensiv rydning« er rydning med håndbårne redskaber. Et areal kan ligeledes holdes ryddet ved afgræsning med et passende græsningstryk, som forhindrer opvækst af træer og buske. Arealer med MVJ- og enkeltbetalingsordning Rydning af arealer, der modtager støtte via MVJ- eller enkeltbetalingsordningen skal slås eller ryddes i overensstemmelse med støtteordningens regler. Hedearealer Arealer defi neret som »hede« i henhold til naturbeskyttelsesloven må kun ryddes i perioden mellem 1. august til 30. april det følgende år. Høslæt må dog fi nde sted fra 1. juli til 30. april. Der kan foretages ekstensiv rydning hele året. Øvrige arealer Rydning må kun fi nde sted fra 1. november til 31. marts Høslæt må dog fi nde sted fra 1. juli til 30. april. Der kan foretages ekstensiv rydning hele året. Der fi ndes en række undtagelser, hvor man kan blive fritaget for rydningspligten. Det gælder f. eks., hvis det vurderes, at udgift erne til at gennemføre en rydning vil være meget store. Uønskede planter Lov om drift af landbrugsjorder indeholder desuden bestemmelser vedrørende uønskede planter, herunder bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo 8 . 240
Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001: Udegående dyr om vinteren. Folder, der kan hentes på hjemmesiden: www.dyrenes-beskyttelse.dk 2 Foged, H.L., Schou, M.K., Blom, J.Y., 1995: Kødkvæg, avl, fodring, pasning og økonomi. Jordbrugsforlaget, Frederiksberg 3 Vejledning om naturbeskyttelsesloven, 1993: Kan hentes på: www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/2000/Vejle dning+om+naturbeskyttelsesloven.htm 4 Kort over og beskrivelse af de danske Natura 2000-områder fi ndes på: www.skovognatur.dk/natura2000/ 5 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Landbrugsrådgivning, 2005: Landbrugsdrift og Natura 2000. (Hæfte til brug for bl.a. landbrugskonsulenterne i deres rådgivningsarbejde for landmænd og skovejere kan hentes på; www.skogognatur.dk og www.landscentret.dk/natur) 6 Vejledning om skovloven 2005. Kan hentes på: http://www.skovognatur.dk/Lovgivning/Love/Vejled_ skovlov/ 7 Vejledning om rydningspligt, udarbejdet af plantedirektoratet ,2006. Kan hentes på: www.pdir.dk 8 Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo af 21. januar 2006. Kan hentes under lovstof på: www.pdir.dk 241
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
I praksis betyder rydningspligten, at lodsejeren er ansvarlig for fj ernelse af opvækst<br />
af alle træer <strong>og</strong> buske på arealer, der var lysåbne, da loven trådte i kraft<br />
1. september 2004, <strong>og</strong> fortsat holde arealerne i en lysåben tilstand. Det betyder,<br />
at der ikke må være opvækst af træer <strong>og</strong> buske ældre end fem år regnet fra<br />
1. september 2004 på disse arealer. Bestemmelserne omfatter de lysåbne naturarealer<br />
på over 0,5 ha, <strong>og</strong>så arealer der ikke får landbrugsstøtte via enkeltbetalingen.<br />
I forbindelse med rydningspligten er det vigtigt at være opmærksom på, at træ-<br />
<strong>og</strong> buskarter kan være en del af den karakteristiske vegetation på naturtyper<br />
omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller af habitatdirektivet. De må ikke<br />
ryddes, medmindre der foreligger en tilladelse hertil iht. naturbeskyttelsesloven.<br />
Rydningsmetode <strong>og</strong> -periode er beskrevet i Vejledning om reglerne om jordressourcens anvendelse<br />
til dyrkning <strong>og</strong> natur 7 :<br />
Rydning omfatter i denne sammenhæng både forstmæssig rydning af træer <strong>og</strong> buske med<br />
skovmaskiner samt almindelig landbrugsmæssig slåning <strong>og</strong> høstning af arealets opvækst/afgrøde.<br />
Høstning omfatter endvidere begrebet »<strong>høslæt</strong>«, som forudsætter slåning samt efterfølgende<br />
opsamling af det afslåede materiale. »Ekstensiv rydning« er rydning med håndbårne<br />
redskaber. Et areal kan ligeledes holdes ryddet ved af<strong>græsning</strong> med et passende <strong>græsning</strong>stryk,<br />
som forhindrer opvækst af træer <strong>og</strong> buske.<br />
Arealer med MVJ- <strong>og</strong> enkeltbetalingsordning<br />
Rydning af arealer, der modtager støtte via MVJ- eller enkeltbetalingsordningen skal slås eller<br />
ryddes i overensstemmelse med støtteordningens regler.<br />
Hedearealer<br />
Arealer defi neret som »hede« i henhold til naturbeskyttelsesloven må kun ryddes i perioden<br />
mellem 1. august til 30. april det følgende år. Høslæt må d<strong>og</strong> fi nde sted fra 1. juli til 30. april.<br />
Der kan foretages ekstensiv rydning hele året.<br />
Øvrige arealer<br />
Rydning må kun fi nde sted fra 1. november til 31. marts<br />
Høslæt må d<strong>og</strong> fi nde sted fra 1. juli til 30. april.<br />
Der kan foretages ekstensiv rydning hele året.<br />
Der fi ndes en række undtagelser, hvor man kan blive fritaget for rydningspligten.<br />
Det gælder f. eks., hvis det vurderes, at udgift erne til at gennemføre en rydning<br />
vil være meget store.<br />
Uønskede planter<br />
Lov om drift af landbrugsjorder indeholder desuden bestemmelser vedrørende<br />
uønskede planter, herunder bekæmpelse af kæmpebjørneklo, nærmere beskrevet<br />
i Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo 8 .<br />
240
Change language