græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
12.1.3 Vejledning vedrørende regler for fællesgræsning Der gælder et specielt regelsæt for fællesgræsning: En fælles græsgang defi neres som et græsningsareal, hvor der fi ndes dyr fra mere end en besætning. De større fælles græsningsområder, der af Fødevareregionens veterinærafdeling bliver defi neret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Dansk Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs: For hver fælles græsgang skal der udpeges en ejer og en bruger, som registreres i CHR med navn, adresse og telefonnummer m.m., således at den ansvarlige person kan kontaktes hvis nødvendigt. Kreaturer, der indsættes på fælles græsgange, skal være ledsaget af sundhedsdokumenter, der gives til den ansvarlige for den fælles græsgang, der opbevarer sundhedsdokumenterne indtil hjemtagelsen af kreaturerne. Vejledningen, der kan fås ved henvendelse til Fødevareregionens Veterinærafdeling (se under www.fvst.dk), indeholder nærmere regelsæt for registreringer i CHR-register ved fl ytning, kælvning, overtagelse af dyr og karensdagsregler mv. 12.2 Lovgivning vedrørende arealers drift og beskyttelse Der er en række love, der vedrører drift og beskyttelse af skov- og naturtyper, som kan have betydning for etablering af ekstensive drift sformer. 12.2.1 Naturbeskyttelsesloven Ændringer i drift en f.eks. etablering af græsning på lysåbne naturarealer kan kræve en tilladelse eller dispensation eft er naturbeskyttelsesloven, hvis området enten er udpeget som beskyttet naturtype (§ 3-områder), er omfattet af en fredningskendelse (jf. Naturbeskyttelseslovens Kap. 6) eller er udpeget som Natura 2000-område. Beskyttede naturtyper (§ 3-områder) Den generelle beskyttelse omfatter de lysåbne naturtyper; heder, moser, strandenge og -sumpe, ferske enge og overdrev (se Kap. 2 for en nærmere beskrivelse af de enkelte naturtyper). For at være omfattet af bestemmelsen skal det samlede, sammenhængende areal af lysåbne naturtyper være større end 2.500 m 2 . Med sammenhængende areal forstås et område, som i naturbeskyttelsesmæssig henseende kan karakteriseres som en funktionel helhed. Dette indebærer, at en hede, fersk eng, mose eller et overdrev eller kombinationer af disse naturtyper kan anses som sammenhængende i naturbeskyttelseslovens forstand, uanset om området i et vist omfang er gennemskåret af f.eks. mindre veje, brandbælter, vandløb, små skovparceller, hegn, herunder levende hegn, m.v. I øvrigt vil det bero på et konkret skøn i det enkelte tilfælde, om et areal kan anses som sammenhængende. Det bemærkes, at ejerforholdet er uden betydning for afgørelsen af, om et areal er sammenhængende 3 . 236
Naturbeskyttelseslovens Generelle beskyttelsesbestemmelser vedr. beskyttede naturtyper; Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. iht. naturbeskyttelsesloven (Kap. 2, § 3) § 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder 2) moser og lignende 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Naturpleje i forhold til beskyttelse iht. § 3 Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunne ske uden dispensation. Dette gælder for eksempel retablering af en ekstensiv græsnings- og/eller høslætsdrift eller fj ernelse af selvsået opvækst af træer og buske i begrænset omfang. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden, f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand. Oplysning om § 3-områder og evt. behov for dispensation § 3-beskyttelsen relateres til den aktuelle tilstand, og arealer kan derfor både gro ind under og ud af beskyttelsen. Naturarealer, der har været uden for omdrift i syv-ti år kan således blive omfattet af en § 3-beskyttelse, mens beskyttede lysåbne arealer, der gror til med træer og buske, kan ændre status til skov eller krat. De § 3-registreringer, der kan hentes under lodsejerinformation på kommunernes hjemmesider, er derfor kun vejledende, og det er først i forbindelse med en konkret sagsbehandling, det afgøres, hvorvidt et område er omfattet eller ej. Oplysninger om hvilke områder, der er udpeget som § 3-områder samt om en planlagt drift sændring kræver en dispensation, kan fås hos kommunerne, der fra 1. januar 2007 administrerer naturbeskyttelsesloven. Fredninger På fredede områder kan der være fredningsbestemmelser, der betyder, at drift sændringer ikke kan gennemføres, uden at der foreligger en dispensation hertil. Fredning er tinglyst på den enkelte ejendom. Oplysninger om, hvorvidt en planlagt drift sændring kræver dispensation fra fredningsbestemmelserne, kan fås hos kommunerne, der fra 1. januar 2007 administrerer fredningerne. 12.2.2 Natura 2000-områder I Natura 2000-områder gælder en særlig anmeldeordning, der for alle arealer, bortset fra skovbevoksede fredskovsarealer, er indeholdt i naturbeskyttelseslo- 237
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
Naturbeskyttelseslovens Generelle beskyttelsesbestemmelser vedr. beskyttede naturtyper; Søer,<br />
vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. iht. naturbeskyttelsesloven<br />
(Kap. 2, § 3)<br />
§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100<br />
m 2 , eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet<br />
er udpeget som beskyttede. Dette gælder d<strong>og</strong> ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i<br />
vandløb.<br />
Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af<br />
1) heder<br />
2) moser <strong>og</strong> lignende<br />
3) strandenge <strong>og</strong> strandsumpe samt<br />
4) ferske enge <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske overdrev,<br />
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk.<br />
1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal.<br />
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser <strong>og</strong> lignende, der er mindre<br />
end 2.500 m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen<br />
i stk. 1.<br />
Naturpleje i forhold til beskyttelse iht. § 3<br />
Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand,<br />
vil kunne ske uden dispensation. Dette gælder for eksempel retablering<br />
af en ekstensiv <strong>græsning</strong>s- <strong>og</strong>/eller <strong>høslæt</strong>sdrift eller fj ernelse af selvsået opvækst<br />
af træer <strong>og</strong> buske i begrænset omfang.<br />
Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige<br />
tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden,<br />
f.eks. hvis der er tale om en genopretning af en tidligere tilstand.<br />
Oplysning om § 3-områder <strong>og</strong> evt. behov for dispensation<br />
§ 3-beskyttelsen relateres til den aktuelle tilstand, <strong>og</strong> arealer kan derfor både<br />
gro ind under <strong>og</strong> ud af beskyttelsen. Naturarealer, der har været uden for omdrift<br />
i syv-ti år kan således blive omfattet af en § 3-beskyttelse, mens beskyttede<br />
lysåbne arealer, der gror til med træer <strong>og</strong> buske, kan ændre status til skov eller<br />
krat. De § 3-registreringer, der kan hentes under lodsejerinformation på kommunernes<br />
hjemmesider, er derfor kun vejledende, <strong>og</strong> det er først i forbindelse<br />
med en konkret sagsbehandling, det afgøres, hvorvidt et område er omfattet<br />
eller ej.<br />
Oplysninger om hvilke områder, der er udpeget som § 3-områder samt om en<br />
planlagt drift sændring kræver en dispensation, kan fås hos kommunerne, der<br />
fra 1. januar 2007 administrerer naturbeskyttelsesloven.<br />
Fredninger<br />
På fredede områder kan der være fredningsbestemmelser, der betyder, at drift sændringer<br />
ikke kan gennemføres, uden at der foreligger en dispensation hertil.<br />
Fredning er tinglyst på den enkelte ejendom. Oplysninger om, hvorvidt en<br />
planlagt drift sændring kræver dispensation fra fredningsbestemmelserne, kan<br />
fås hos kommunerne, der fra 1. januar 2007 administrerer fredningerne.<br />
12.2.2 Natura 2000-områder<br />
I Natura 2000-områder gælder en særlig anmeldeordning, der for alle arealer,<br />
bortset fra skovbevoksede fredskovsarealer, er indeholdt i naturbeskyttelseslo-<br />
237