græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
De to råd har bl.a. afstukket retningsliner for vintergræsning (Dyreværnsrådet, justitsministeriets skrivelse af 14. december 2001): Retningsliner for udegang i forbindelse med vinter eller vinterligt vejr Følgende betingelser skal være opfyldt for alle udegående husdyr, herunder heste, kvæg, får, geder og fjerkræ: • Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, hvilket betyder, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. • Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. • De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket. • Udegående dyr skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. • Kravet om læskur eller bygning kan fraviges under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer, hvorpå der er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle). Kravet om læskur eller bygning kan alene under disse forudsætninger fraviges for dyr af hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford samt alle fåreracer. For heste og kvæg skal der være tale om dyr af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. • Afslutningsvis skal det understreges, at udegående dyrs velfærdsmæssige forhold kan variere meget og må derfor i visse tilfælde underkastes en konkret sagkyndig undersøgelse for at vurdere, om alle forudsætninger er tilgodeset. Retningslinierne er beskrevet i en folder udgivet af Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreværnslovens bestemmelser vedr. fodring og vanding, pasning og tilsyn Bemærkning om at dyrene skal tilføres supplerende foder tager sigte på, at dyrenes ernæringsmæssige behov skal være opfyldt. Det vil sige, at ubalance i foderet skal kompenseres i fornødent omfang, således at de ikke i uforsvarligt omfang taber huld, og de er i stand til at yde de præstationer, som deres fysiologiske tilstand kræver. Dyrene skal tilføres eller selv have mulighed for at optage et foder fra græsgangen, der energimæssigt og kvalitetsmæssigt kan dække behovet til naturlig størrelsesudvikling, fosterudvikling eller laktation, samt dække ekstra behov fra varmetab og bevægelse. Disse behov er gennemgået mere indgående i Kap. 6. Inden for disse rammer må et dyr i god foderstand tabe en del af kroppens huld som en normal tilpasning til vintersæsonens foderkvalitet og -mængde (anbefalinger for kødkvæg er et tab på omkring 10 %) 2 , men større afmagring eller dårlig huld over længere tid er ikke acceptabelt. Der er i medfør af Dyreværnslovens § 2 fastsat regler om, at fodring og vanding skal sikres bedst muligt mod forurening, bl.a. forurening fra dyrenes aff øring. Det vil sige, at fodring direkte på jord så vidt muligt bør undgås. Praktiserer man fodring med strå om vinteren kan den dog ske direkte på jorden under forudsætning af, at fodringen sker hyppigt og i så rigelige mængder, at dyrene har tilstrækkelig adgang til ikke-forurenet stråfoder. Vanding skal tilbydes gennem konstant adgang til frisk vand. Sker vanding periodisk, f.eks. i spand, skal det tilbydes fl ere gange om dagen og i mængder, der 234
er tilstrækkelige. Vand, der er forurenet med aff øring, er potentielt sundhedsskadeligt. Vanding skal således ske i kar eller trug, der indretningsmæssigt er lidet udsat for gødningsforurening, og indretningerne bør eft erses regelmæssigt og rengøres eft er behov. Der kræves et jævnligt tilsyn med dyrehold på græs (§ 3 stk. 3). Der er ikke fastsat noget normativt krav til hyppigheden. Begrebet »jævnligt« skal tilpasses dy renes fysiologiske tilstand, aktuelt vejrlig og andet, der kan betyde noget for dyrenes tilstand og sundhed. I forbindelse med den sene drægtighedsperiode bør »jævnligt« praktiseres som mindst et dagligt tilsyn, da der kan være behov for fødselshjælp eller behandling af stofskift esygdomme ved overgangen fra drægtighed til laktation. »Jævnligt« bør, når der er tale om dyrehold, der ikke qua fy siologisk tilstand o.l. er særligt udsatte, ikke tolkes som en gang om ugen eller sjældnere, men snarere to, gerne tre gange om ugen – tidligere var kravet en gang i døgnet. Tilsynet skal foretages grundigt, så man har en konkret vurdering af det enkelte dyrs tilstand og eventuelle behov for hjælp – et vue fra bilen fra nærmeste vej er ikke et tilsyn. Samtidig med tilsyn med dyrene skal dyrenes vandforsyning og arealets tilstand vurderes mht. tilstrækkelighed af vand og foder. Der foreligger en udtalelse fra de to rådgivende råd om forvoksede hove og klove – dette er også noget, der bør iagttages regelmæssigt i forbindelse med tilsyn og afh jælpes eft er behov. Dyreværnsloven gælder alle græsningsdyr, uanset om de holdes som husdyr eller som ved dyrehavedrift . 12.1.2 Lov om mærkning og omsætning af dyr I henhold til lovbekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning og omsætning af dyr skal kvæg, får og geder altid være forsynet med lovlige øremærker. Loven indeholder desuden bestemmelser af betydning for fl ytning af dyr samt regler vedr. fællesgræsning. Mærkning af kvæg Ejeren eller den besætningsansvarlige for en kreaturbesætning skal sørge for, at kvæg senest 20 dage eft er fødsel, og inden de føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med to godkendte øremærker til kvæg, et i hver øre jf. dog stk. 2 - 4. Mindst et af øremærkerne skal være husgavlformet og have en højde på mindst 45 mm og en bredde på mindst 55 mm. Kvæg født før1. januar 1998 er undtaget fra bestemmelsen om to øremærker. De behøver kun at have et husgavlformet øremærke (jv. stk 2-4). Øremærkning af bisonokser kan udskydes i op til 9 måneder eft er fødsel. Kalve skal dog mærkes, såfremt de fj ernes fra deres mødre inden 9 måneder eft er fødsel, og under alle omstændigheder inden de føres fra oprindelsesbesætningen. Mærkning af får og geder Ejeren eller den besætningsansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal sørge for, at får eller geder senest 60 dage eft er fødsel, og inden de føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med to godkendte øremærker til får og geder, et i hver øre. 235
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
er tilstrækkelige. Vand, der er forurenet med aff øring, er potentielt sundhedsskadeligt.<br />
Vanding skal således ske i kar eller trug, der indretningsmæssigt er<br />
lidet udsat for gødningsforurening, <strong>og</strong> indretningerne bør eft erses regelmæssigt<br />
<strong>og</strong> rengøres eft er behov.<br />
Der kræves et jævnligt tilsyn med dyrehold på græs (§ 3 stk. 3). Der er ikke fastsat<br />
n<strong>og</strong>et normativt krav til hyppigheden. Begrebet »jævnligt« skal tilpasses<br />
dy renes fysiol<strong>og</strong>iske tilstand, aktuelt vejrlig <strong>og</strong> andet, der kan betyde n<strong>og</strong>et for<br />
dyrenes tilstand <strong>og</strong> sundhed. I forbindelse med den sene drægtighedsperiode bør<br />
»jævnligt« praktiseres som mindst et dagligt tilsyn, da der kan være behov for<br />
fødselshjælp eller behandling af stofskift esygdomme ved overgangen fra drægtighed<br />
til laktation. »Jævnligt« bør, når der er tale om dyrehold, der ikke qua<br />
fy siol<strong>og</strong>isk tilstand o.l. er særligt udsatte, ikke tolkes som en gang om ugen eller<br />
sjældnere, men snarere to, gerne tre gange om ugen – tidligere var kravet en gang<br />
i døgnet. Tilsynet skal foretages grundigt, så man har en konkret vurdering af<br />
det enkelte dyrs tilstand <strong>og</strong> eventuelle behov for hjælp – et vue fra bilen fra nærmeste<br />
vej er ikke et tilsyn. Samtidig med tilsyn med dyrene skal dyrenes vandforsyning<br />
<strong>og</strong> arealets tilstand vurderes mht. tilstrækkelighed af vand <strong>og</strong> foder.<br />
Der foreligger en udtalelse fra de to rådgivende råd om forvoksede hove <strong>og</strong> klove<br />
– dette er <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et, der bør iagttages regelmæssigt i forbindelse med tilsyn<br />
<strong>og</strong> afh jælpes eft er behov.<br />
Dyreværnsloven gælder alle <strong>græsning</strong>sdyr, uanset om de holdes som husdyr eller<br />
som ved dyrehavedrift .<br />
12.1.2 Lov om mærkning <strong>og</strong> omsætning af dyr<br />
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning <strong>og</strong> omsætning<br />
af dyr skal kvæg, får <strong>og</strong> geder altid være forsynet med lovlige øremærker.<br />
Loven indeholder desuden bestemmelser af betydning for fl ytning af dyr<br />
samt regler vedr. fælles<strong>græsning</strong>.<br />
Mærkning af kvæg<br />
Ejeren eller den besætningsansvarlige for en kreaturbesætning skal sørge for, at<br />
kvæg senest 20 dage eft er fødsel, <strong>og</strong> inden de føres fra oprindelsesbesætningen,<br />
er forsynet med to godkendte øremærker til kvæg, et i hver øre jf. d<strong>og</strong> stk. 2 - 4.<br />
Mindst et af øremærkerne skal være husgavlformet <strong>og</strong> have en højde på mindst<br />
45 mm <strong>og</strong> en bredde på mindst 55 mm.<br />
Kvæg født før1. januar 1998 er undtaget fra bestemmelsen om to øremærker.<br />
De behøver kun at have et husgavlformet øremærke (jv. stk 2-4).<br />
Øremærkning af bisonokser kan udskydes i op til 9 måneder eft er fødsel. Kalve<br />
skal d<strong>og</strong> mærkes, såfremt de fj ernes fra deres mødre inden 9 måneder eft er fødsel,<br />
<strong>og</strong> under alle omstændigheder inden de føres fra oprindelsesbesætningen.<br />
Mærkning af får <strong>og</strong> geder<br />
Ejeren eller den besætningsansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal sørge<br />
for, at får eller geder senest 60 dage eft er fødsel, <strong>og</strong> inden de føres fra oprindelsesbesætningen,<br />
er forsynet med to godkendte øremærker til får <strong>og</strong> geder, et i<br />
hver øre.<br />
235
Change language