græsning og høslæt i naturplejen.pdf

De to råd har bl.a. afstukket retningsliner for vintergræsning (Dyreværnsrådet,
justitsministeriets skrivelse af 14. december 2001):
Retningsliner for udegang i forbindelse med vinter eller vinterligt vejr
Følgende betingelser skal være opfyldt for alle udegående husdyr, herunder heste, kvæg, får,
geder og fjerkræ:
• Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende
vejr, hvilket betyder, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag eller fjerdragt, og de
skal være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr
tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes.
• Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
• De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende
vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der
altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det bør sikres, at foderpladser
og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem
disse kan holdes græsdækket.
• Udegående dyr skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr have adgang til
læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.
• Kravet om læskur eller bygning kan fraviges under forudsætning af, at dyrene holdes på
store arealer, hvorpå der er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse
mod nedbør og har en særligt veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle). Kravet om læskur
eller bygning kan alene under disse forudsætninger fraviges for dyr af hesteracerne Islandsheste
og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford
samt alle fåreracer. For heste og kvæg skal der være tale om dyr af rene racer med stambog,
eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr.
• Afslutningsvis skal det understreges, at udegående dyrs velfærdsmæssige forhold kan variere
meget og må derfor i visse tilfælde underkastes en konkret sagkyndig undersøgelse for at
vurdere, om alle forudsætninger er tilgodeset.
Retningslinierne er beskrevet i en folder udgivet af Dyrenes Beskyttelse 1
Dyreværnslovens bestemmelser vedr. fodring og vanding, pasning og tilsyn
Bemærkning om at dyrene skal tilføres supplerende foder tager sigte på, at dyrenes
ernæringsmæssige behov skal være opfyldt. Det vil sige, at ubalance i foderet
skal kompenseres i fornødent omfang, således at de ikke i uforsvarligt
omfang taber huld, og de er i stand til at yde de præstationer, som deres fysiologiske
tilstand kræver. Dyrene skal tilføres eller selv have mulighed for at optage
et foder fra græsgangen, der energimæssigt og kvalitetsmæssigt kan dække
behovet til naturlig størrelsesudvikling, fosterudvikling eller laktation, samt
dække ekstra behov fra varmetab og bevægelse. Disse behov er gennemgået mere
indgående i Kap. 6. Inden for disse rammer må et dyr i god foderstand tabe
en del af kroppens huld som en normal tilpasning til vintersæsonens foderkvalitet
og -mængde (anbefalinger for kødkvæg er et tab på omkring 10 %) 2 , men
større afmagring eller dårlig huld over længere tid er ikke acceptabelt.
Der er i medfør af Dyreværnslovens § 2 fastsat regler om, at fodring og vanding
skal sikres bedst muligt mod forurening, bl.a. forurening fra dyrenes aff øring.
Det vil sige, at fodring direkte på jord så vidt muligt bør undgås. Praktiserer
man fodring med strå om vinteren kan den dog ske direkte på jorden under
forudsætning af, at fodringen sker hyppigt og i så rigelige mængder, at dyrene
har tilstrækkelig adgang til ikke-forurenet stråfoder.
Vanding skal tilbydes gennem konstant adgang til frisk vand. Sker vanding periodisk,
f.eks. i spand, skal det tilbydes fl ere gange om dagen og i mængder, der
234