græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Skrålåge i fårehegn opsat af Århus Amt ved Haalen i Mols Bjerge. Foto: Rita Merete Buttenschøn. klods, der hindrer at børn får fi ngrene i klemme. Skrålågerne skal være tunge for at lukke selv og kan derfor være vanskelige at åbne for nogle brugergrupper. Ved veje med adgang for traktorer og biler anvendes der forskellige former for færiste. Færiste kan købes færdige, men oft e bliver man nødt til at »skræddersy« risten selv i forhold til græsningsdyr og bæreevne. Afh ængigt af hvilken bæreevne, der er behov for, kan risten fremstilles af egetræ til lette konstruktioner eller jern, f.eks. tipvognsskinner til tunge konstruktioner, der skal kunne bære busser/lastbiler og andet tungt materiel. Det er vigtigt, at udgravningen ikke virker som en fælde for pindsvin, mus, frøer og andre dyr, der kan falde i. Dette kan løses ved, at der etableres en side af udgravningen med skrå anlæg, eller ved en rørforbindelse op af graven. Færisten er et svagt led i hegningen, så pælene skal placeres et stykke inden for ristens bredde, så pælene ikke vipper ud og giver passage mellem rist og hegn. Figur 11.3. Principtegning af færist (efter K.F.Egefjord, Fussingø skovdistrikt). 230
Strømføring kan lægges i kabel under risten, helst i et solidt rør, så kablet ikke beskadiges ved renholdelse. I skrånende terræn kan der skylle sand og jord ned i risten, ligesom den kan sne til om vinteren. Vandforsyning Det er vigtigt, at der er adgang til frisk drikkevand (se Kap. 10 og 12 om dyrevelfærd og lovgivning). Dyr på vintergræsning har også behov for drikkevand. Læskure Loven påbyder adgang til læskure eller lignende ved vintergræsning hvis ikke der er en bevoksning, der giver tilstrækkeligt læ (se Kap. 12 om udegang). På åbne, eksponerede græsgange uden skygge og ly kan et læskur betyde bedre dyrevelfærd. Geder bør altid have adgang til ly for regn og blæst, enten ved adgang til stald eller i form af et læskur, halmhus eller lignende på marken. 231
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223 and 224: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
Skrålåge i fårehegn opsat af Århus Amt ved Haalen i Mols Bjerge. Foto: Rita Merete Buttenschøn.<br />
klods, der hindrer at børn får fi ngrene i klemme. Skrålågerne skal være tunge<br />
for at lukke selv <strong>og</strong> kan derfor være vanskelige at åbne for n<strong>og</strong>le brugergrupper.<br />
Ved veje med adgang for traktorer <strong>og</strong> biler anvendes der forskellige former for<br />
færiste. Færiste kan købes færdige, men oft e bliver man nødt til at »skræddersy«<br />
risten selv i forhold til <strong>græsning</strong>sdyr <strong>og</strong> bæreevne. Afh ængigt af hvilken<br />
bæreevne, der er behov for, kan risten fremstilles af egetræ til lette konstruktioner<br />
eller jern, f.eks. tipv<strong>og</strong>nsskinner til tunge konstruktioner, der skal kunne<br />
bære busser/lastbiler <strong>og</strong> andet tungt materiel.<br />
Det er vigtigt, at udgravningen ikke virker som en fælde for pindsvin, mus, frøer<br />
<strong>og</strong> andre dyr, der kan falde i. Dette kan løses ved, at der etableres en side af<br />
udgravningen med skrå anlæg, eller ved en rørforbindelse op af graven.<br />
Færisten er et svagt led i hegningen, så pælene skal placeres et stykke inden for<br />
ristens bredde, så pælene ikke vipper ud <strong>og</strong> giver passage mellem rist <strong>og</strong> hegn.<br />
Figur 11.3. Principtegning af færist (efter K.F.Egefjord, Fussingø skovdistrikt).<br />
230
Change language