græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Græsset kær med smalbladet kæruld og porse i Holtemmen på Læsø. Foto: Rita Merete Buttenschøn. Hovedparten af moserne ligger i Nord- og Vestjylland. Kun en lille del af moserne er fredet og/eller statsejet. Lille Vildmose på ca. 2.000 ha, der er den største højmose i Danmark og en af de største i Europa, er dog fredet. Selv meget små moser, specielt vældlokaliteter, kan være af meget stor naturværdi. I upåvirkede naturområder er de eutrofe typer relativt sjældne, mens de er hyppige i kulturlandskabet, idet næringsstoft ilførsel fra omgivelserne har omdannet mange mesotrofe kær til eutrofe sumpe. Dræning og vandindvinding har reduceret mosearealerne drastisk. Moserne i de nordsjællandske statsskove er således reduceret med mere end 80 % i løbet af perioden 1857-1988 5 . Mange mesotrofe kær er plejeafh ængige, idet de, afh ængigt af grundvandsstanden, er latent tilgroningstruede. Den traditionelle drift af moser har bl.a. omfattet græsning og høslæt, tørveskær og høst af tagrør. Bevarende drift af beskyttede moser er primært baseret på græsning og rydning af træopvækst. I EF-habitatdirektivet er der defi neret syv mosetyper, som er repræsenteret blandt de danske moser og kær SNS 2 ): • 7110: Aktive højmoser • 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse • 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand • 7150: Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv • 7210: Avneknippemose • 7220: Kilder eller væld med hårdt vand • 7230: Rigkær 22
De syv mosetyper dækker ca. 11.000 ha og udgør således kun en lille del af § 3moserne. 2.1.5 Strandenge Strandenge er lavtliggende, saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække. De fi ndes fortrinsvis langs beskyttede havkyster. Strandengenes vegetation består af salt- og fugtighedstolerante græsser, halvgræsser, siv og andre urter, som danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde og inkluderer såvel lavtvoksende engagtig vegetation som strandrørsump 6 . Strandeng består af et kompleks af forskellige vegetationstyper, som er bestemt af bl.a. vandets saltholdighed, hyppigheden af oversvømmelser, ferskvandspåvirkning samt af den landbrugsmæssige udnyttelse. Marsk er en strandengstype, der dannes ved kyster med udpræget tidevand. Inddiget marsk, der ikke oversvømmes regelmæssigt, bliver ferskvandspræget og regnes ikke med under strandenge, men under ferske enge. Strandenge rummer dels naturligt lysåbne samfund, der fi ndes ved høj saltholdighed og hyppige havoverskylninger, og dels drift safh ængige, lysåbne samfund på mindre saltpåvirkede og mere beskyttede dele af strandengene, der udvikler sig til artsfattige rørsumpe eller pilekrat ved drift sophør. Der fi ndes nogle få naturlige strandrørsumpe, dvs. strandrørsumpe, der er udviklet som klimakstilstand uden tidligere drift spåvirkning 6 , som det er vigtigt forsat at bevare uden drift . Strandenge udgør 44.000 ha. Selvom der fi ndes mange små, isoleret beliggende strandenge, er der stadig en del større strandengsarealer, der har betinget, at en relativt stor del af strandengene stadig er i drift . Ni strandenge er på 100 ha og derover og udgør tilsammen mere end 60 % af det samlede strandengsareal. Fåregræsset strandeng med bramgæs. Foto: Lars Malte Rasmussen, Naturplan. 23
- Page 1 and 2: Græsning og høslæt i naturplejen
- Page 3 and 4: Forord Formålet med »Græsning og
- Page 5 and 6: Indhold Forord 3 Indhold 5 1. Græs
- Page 7 and 8: 7. Næringsstofomsætning under gr
- Page 9 and 10: 1. Græsningens betydning for lands
- Page 11 and 12: Mange af de planter og dyr, der i d
- Page 13 and 14: esulterede i nutidens intensive og
- Page 15 and 16: Kilder: 1 Aaris-Sørensen, K., 1998
- Page 17 and 18: direktivet med en national forpligt
- Page 19 and 20: Enebærkrat på Mols. Enebær kræv
- Page 21: 2.1.3 Ferske enge Ferske enge defi
- Page 25 and 26: En undersøgelse af naturkvaliteten
- Page 27 and 28: Græshede med bølget bunke omkring
- Page 29 and 30: egionale forskelle på fordelingen
- Page 31 and 32: På mange af de plejeafh ængige na
- Page 33 and 34: 13 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs,
- Page 35 and 36: tidligst 1. juli på naturenge. I f
- Page 37 and 38: 3.1.1 Høslæt med og uden eftergr
- Page 39 and 40: Stude af kødkvæg, her galloway, e
- Page 41 and 42: 3.2.4 Andre græsningssystemer Ved
- Page 43 and 44: 4. Græsningsdyr De store græssere
- Page 45 and 46: Figur 4.2. Husdyrs valg af føde op
- Page 47 and 48: forskydes af regnvejr, hvor dyrene
- Page 49 and 50: Gamle danske kvægracer Der fi ndes
- Page 51 and 52: Korthornskvæg Korthornskvæget sta
- Page 53 and 54: Hesten har en tydelig opdeling i br
- Page 55 and 56: for de enårige, frøformerede plan
- Page 57 and 58: Struktur Varieret plantestruktur me
- Page 59 and 60: Fårene kan nå ind mellem tornede
- Page 61 and 62: en mellemform mellem korthalefår o
- Page 63 and 64: Træer og buske udgør i gennemsnit
- Page 65 and 66: Det vurderes, at der i alt fi ndes
- Page 67 and 68: Tabel 4.14. Hjortedyr som lever ell
- Page 69 and 70: Krondyr St. Hjøllund Plantage. Fot
- Page 71 and 72: Sika har bredt sig i dele af Englan
De syv mosetyper dækker ca. 11.000 ha <strong>og</strong> udgør således kun en lille del af § 3moserne.<br />
2.1.5 Strandenge<br />
Strandenge er lavtliggende, saltvandspåvirkede arealer med vegetationsdække.<br />
De fi ndes fortrinsvis langs beskyttede havkyster. Strandengenes vegetation består<br />
af salt- <strong>og</strong> fugtighedstolerante græsser, halvgræsser, siv <strong>og</strong> andre urter, som<br />
danner et mere eller mindre sammenhængende plantedække af varierende højde<br />
<strong>og</strong> inkluderer såvel lavtvoksende engagtig vegetation som strandrørsump 6 .<br />
Strandeng består af et kompleks af forskellige vegetationstyper, som er bestemt<br />
af bl.a. vandets saltholdighed, hyppigheden af oversvømmelser, ferskvandspåvirkning<br />
samt af den landbrugsmæssige udnyttelse. Marsk er en strandengstype,<br />
der dannes ved kyster med udpræget tidevand. Inddiget marsk, der ikke<br />
oversvømmes regelmæssigt, bliver ferskvandspræget <strong>og</strong> regnes ikke med under<br />
strandenge, men under ferske enge.<br />
Strandenge rummer dels naturligt lysåbne samfund, der fi ndes ved høj saltholdighed<br />
<strong>og</strong> hyppige havoverskylninger, <strong>og</strong> dels drift safh ængige, lysåbne samfund<br />
på mindre saltpåvirkede <strong>og</strong> mere beskyttede dele af strandengene, der udvikler<br />
sig til artsfattige rørsumpe eller pilekrat ved drift sophør. Der fi ndes n<strong>og</strong>le få<br />
naturlige strandrørsumpe, dvs. strandrørsumpe, der er udviklet som klimakstilstand<br />
uden tidligere drift spåvirkning 6 , som det er vigtigt forsat at bevare<br />
uden drift .<br />
Strandenge udgør 44.000 ha. Selvom der fi ndes mange små, isoleret beliggende<br />
strandenge, er der stadig en del større strandengsarealer, der har betinget, at en<br />
relativt stor del af strandengene stadig er i drift . Ni strandenge er på 100 ha <strong>og</strong><br />
derover <strong>og</strong> udgør tilsammen mere end 60 % af det samlede strandengsareal.<br />
Fåregræsset strandeng med bramgæs. Foto: Lars Malte Rasmussen, Naturplan.<br />
23
Change language