græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
Kan ekstensiv græsnings- eller høslætsdrift alene gøre det? Det er vigtigt at foretage en realistisk vurdering af, om indsatsen kan forventes at give det ønskede resultat. Mange steder skyldes tilgroning og forarmelse f.eks. først og fremmest dræning og udtørring. På sådanne lokaliteter er retablering af en højere vandstand og en naturlig hydrologi en forudsætning for, at pleje kan lykkes. Er der behov for en indledende pleje? Når der er tale om pleje på nye arealer, er der oft e behov for en indledende pleje i form af rydning, slåning eller afbrænding af grov og vissen plantevækst. Det kan ligeledes være en fordel med en speciel græsningsdrift evt. i kombination med slåning de første år, indtil der er etableret en tæt, frisk græssvær. På vådbundsarealer kan det være nødvendigt med en overfl adisk oprensning af grøft er, der sikrer en tilstrækkeligt lav sommervandstand til at tillade græsning og/eller høslæt Er der realistiske muligheder for en fortsat pleje – også de følgende år? Det er vigtigt, at høslæt eller græsningspleje kan gennemføres gennem en længere årrække. En kortvarig pleje, f.eks. i form af græsning i et eller få år, giver forstyrrelse af vegetationsdække og fauna. Det kan føre til opvækst af en række problemarter, der netop får gode spirebetingelser i forstyrret jord, f.eks. kæmpe-bjørneklo og gyvel; desuden kan der opstå risiko for en væsentlig hurtigere tilgroning med træer og buske. Husk faunapassager Ikke alle dyr – og planter – bryder sig om græsning. Det kan være, der er brug for brede vejrabatter og grøft ekanter eller lommer uden græsning. Den planlagte pleje og målsatte arealtilstand bør vurderes i sammenhæng med det omgivende landskab. Store indhegninger er en landskabelig og naturmæssig fordel Ejendomsgrænser og/eller grænser mellem naturtyper bestemmer oft e, hvor hegnet skal gå, og mange indhegninger er ret små. Store hegn, der indeholder forskellige naturtyper, giver oft e både en landskabelig og naturmæssig gevinst, der er værd at kæmpe for. Inddrag gerne skov eller krat i hegnet Græsningsdyrene har behov for at kunne fi nde læ for regn og ly for sol og insekter, og de holder af variation og mulighed for skjul. Derfor er det en god ide at inddrage lidt skov*), et levende hegn eller krat i indhegningen. Hvis der skal foretages en indledende rydning af træer og buske inden græsningen, er det en god ide at eft erlade nogle træer og buske (arter, der er hjemhørende og karakteristiske for naturtypen) – også selv om de kan sprede frø og fremme ny opvækst. *) Husk at indhente accept hos skovtilsynet. Skal der være adgang for publikum? Publikumsadgang sætter nogle begrænsninger for valg af dyr og krav til indretning og information. Skal det være tilladt med foldtyre? Og hvad med hunde? Konfl ikter mellem græsningsdyr og publikum opstår typisk, når der er hunde med på turen, specielt hvis de slippes løs. 224
Økologisk tilstand - Naturtype - Plantesamfund - Karakteristiske og/eller sjældne arter - Plejetilstand - Driftshistorie Valg af drift sform og græsningsdyr Valg af græsningsdyr er oft e begrænset af det lokale udbud af dyr. Det er en gode ide at etablere et samarbejde med avlsforeninger og Landbrugets Rådgivningstjeneste om at fi nde frem til egnede dyr og interesserede dyreholdere, herunder evt. undersøge om der er en lokal »ko-dating service« (se Kap. 13). Dyrevelfærd Tænk på dyrevelfærd ved planlægning af plejen og i den konkrete aft ale om græsning. Det kan f. eks. være et krav om tilsynshyppighed, vandforsyning, pels- og klovpleje m.v. Tænk i rationelle arbejdsgange For dyreholder er dyr på græs oft e forbundet med et forholdsvis tidskrævende tilsyn og en ret arbejdskrævende indsats ved fl ytning af dyr mv. Tænk derfor på adgangsforhold til indhegningen, drikkevandsforsyning, behov for fangefold og nem fl ytning af dyrene, hvor der er tale om fl ere hegn mv. Opfølgning og justering af drift en Husk at følge op på plejen og få foretaget nødvendige justeringer. Der kan være behov for ændring af græsningstrykket eller af græsningssæson. Det kan også være ændring i indretning for at mindske slid i særligt følsomme områder mv. 11.2 Indretning af hegn Plejeressourcer - Græsningsdyr - Faciliteter - Tilskudsmuligheder - Erfaringer/viden Målsat tilstand Mulige plejemetoder Valg af plejemetode Barrierer - Publikumshensyn - Problemarter - Næringsstoftilstand - Parasittryk - Mangel på vand, el osv. Figur 11.1. Der kan være mange forskellige faktorer, der har betydning for valg af plejemetode. Indpas hegnet i landskabet Mange mennesker opfatter hegn som et forstyrrende element i naturen – en barriere mellem dem og naturoplevelsen. Hegnsloven indeholder bestemmelser om mindste afstand fra vej til hegn (se boks). For at publikum ikke skal føle sig hegnet inde, er det en god ide at trække hegnet endnu længere væk fra veje og stier. Det giver også spredningskorridorer for mindre dyr, som har brug for højt græs at skjule sig i. Hegnslovens § 3 indeholder bestemmelse om placering af hegn i forhold til 225
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221 and 222: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 223: 11. Planlægning og indretning af g
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
Kan ekstensiv <strong>græsning</strong>s- eller <strong>høslæt</strong>sdrift alene gøre det?<br />
Det er vigtigt at foretage en realistisk vurdering af, om indsatsen kan forventes<br />
at give det ønskede resultat. Mange steder skyldes tilgroning <strong>og</strong> forarmelse<br />
f.eks. først <strong>og</strong> fremmest dræning <strong>og</strong> udtørring. På sådanne lokaliteter er retablering<br />
af en højere vandstand <strong>og</strong> en naturlig hydrol<strong>og</strong>i en forudsætning for, at<br />
pleje kan lykkes.<br />
Er der behov for en indledende pleje?<br />
Når der er tale om pleje på nye arealer, er der oft e behov for en indledende<br />
pleje i form af rydning, slåning eller afbrænding af grov <strong>og</strong> vissen plantevækst.<br />
Det kan ligeledes være en fordel med en speciel <strong>græsning</strong>sdrift evt. i kombination<br />
med slåning de første år, indtil der er etableret en tæt, frisk græssvær. På<br />
vådbundsarealer kan det være nødvendigt med en overfl adisk oprensning af<br />
grøft er, der sikrer en tilstrækkeligt lav sommervandstand til at tillade <strong>græsning</strong><br />
<strong>og</strong>/eller <strong>høslæt</strong><br />
Er der realistiske muligheder for en fortsat pleje – <strong>og</strong>så de følgende år?<br />
Det er vigtigt, at <strong>høslæt</strong> eller <strong>græsning</strong>spleje kan gennemføres gennem en længere<br />
årrække. En kortvarig pleje, f.eks. i form af <strong>græsning</strong> i et eller få år, giver<br />
forstyrrelse af vegetationsdække <strong>og</strong> fauna. Det kan føre til opvækst af en række<br />
problemarter, der netop får gode spirebetingelser i forstyrret jord, f.eks. kæmpe-bjørneklo<br />
<strong>og</strong> gyvel; desuden kan der opstå risiko for en væsentlig hurtigere<br />
tilgroning med træer <strong>og</strong> buske.<br />
Husk faunapassager<br />
Ikke alle dyr – <strong>og</strong> planter – bryder sig om <strong>græsning</strong>. Det kan være, der er brug<br />
for brede vejrabatter <strong>og</strong> grøft ekanter eller lommer uden <strong>græsning</strong>. Den planlagte<br />
pleje <strong>og</strong> målsatte arealtilstand bør vurderes i sammenhæng med det omgivende<br />
landskab.<br />
Store indhegninger er en landskabelig <strong>og</strong> naturmæssig fordel<br />
Ejendomsgrænser <strong>og</strong>/eller grænser mellem naturtyper bestemmer oft e, hvor<br />
hegnet skal gå, <strong>og</strong> mange indhegninger er ret små. Store hegn, der indeholder<br />
forskellige naturtyper, giver oft e både en landskabelig <strong>og</strong> naturmæssig gevinst,<br />
der er værd at kæmpe for.<br />
Inddrag gerne skov eller krat i hegnet<br />
Græsningsdyrene har behov for at kunne fi nde læ for regn <strong>og</strong> ly for sol <strong>og</strong> insekter,<br />
<strong>og</strong> de holder af variation <strong>og</strong> mulighed for skjul. Derfor er det en god ide<br />
at inddrage lidt skov*), et levende hegn eller krat i indhegningen. Hvis der skal<br />
foretages en indledende rydning af træer <strong>og</strong> buske inden <strong>græsning</strong>en, er det en<br />
god ide at eft erlade n<strong>og</strong>le træer <strong>og</strong> buske (arter, der er hjemhørende <strong>og</strong> karakteristiske<br />
for naturtypen) – <strong>og</strong>så selv om de kan sprede frø <strong>og</strong> fremme ny opvækst.<br />
*) Husk at indhente accept hos skovtilsynet.<br />
Skal der være adgang for publikum?<br />
Publikumsadgang sætter n<strong>og</strong>le begrænsninger for valg af dyr <strong>og</strong> krav til indretning<br />
<strong>og</strong> information. Skal det være tilladt med foldtyre? Og hvad med hunde?<br />
Konfl ikter mellem <strong>græsning</strong>sdyr <strong>og</strong> publikum opstår typisk, når der er hunde<br />
med på turen, specielt hvis de slippes løs.<br />
224