græsning og høslæt i naturplejen.pdf
græsning og høslæt i naturplejen.pdf græsning og høslæt i naturplejen.pdf
12 Cooper, M.R., Johnson, A.W., 1984; Poisonous Plants in Britain and their effects on Animal and Man. Reference Book 161, Ministry of Agriculture, Fishery and Food 13 Fenwick,G.R., 1989: Bracken (Pteridium aquilium) - toxic effects and toxic constituents, Jour. Science Food and Agricult. 1889,46:2, pp. 147-173 14 Watt,T.A., 1987: The biology and toxicity of ragwort (Senecio jacobaea.L.) and its herbicidal and biological control. Herbage-Abstracts. 1987, 57:1,pp. 1-16. Oxford 15 Defra 2005: Code of practice for the prevention of the spread of ragwort. www.defra.gov.uk/environ/weedsact-dispose.pdf 16 Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C., (2007): Control Heracleum Mantegazzianum by grazing. In Pyšek, P., M. Cock, W. Nentwig, and H.P. Ravn (eds.) Ecology and Management of Giant Hogweed (Heracleum mantegazzianum). CABInternational, Wallingford, UK 17 Stählin, A. 1957: Die Beurteilung der Futtermittel. In: Hermann, R. (ed.) Handbuch der Lantwirtschaftlichen Versuchs- und Untersuchungsmethodik XII.I. NeumannVerlag, Berlin 18 Tubbs, C., 2001: The New Forest, Second and revised edition. BAS Printer Limited. Hampshire 222
11. Planlægning og indretning af græsgange Naturpleje i form af fortsættelse eller genoptagelse af en ekstensiv drift , der primært har til formål at vedligeholde en naturtilstand, kan oft e iværksættes uden større planlægning. Det kræver normalt ingen særlige tilladelser, og oft e er der de fornødne faciliteter i form af vand og evt. hegn samt erfaringer vedrørende bæreevne m.v. Der kan dog være behov for at justere drift en, f.eks. ændre græsningstrykket for at optimere plejen. Har græsningstrykket en årrække været så lavt, at der er udviklet en pels af vissen vegetation, kan en indledende slåning således være en fordel for græsningsdyrene såvel som for vegetationen. Prioritering af indsatsen: Det er vigtigst først og fremmest at fastholde de gode lokaliteter – dvs. sikre en fortsat drift, der hvor man har den gode naturkvalitet og den lange driftshistorie Dernæst at sikre en genoptagelse af ekstensive driftsformer på de lokaliteter, der stadig indeholder elementer af lysåben natur. Restaurering af lysåbne naturtyper på arealer, der er kraftigt påvirket af tilgroning/tilplantning eller af gødskning, dræning og opdyrkning, kræver en langsigtet indsats. Resultaterne vil være mere usikre og kan oftest ikke leve op til tilstanden på den uforstyrrede lokalitet. Når der er tale om førstegangs pleje, der har til formål at (re)etablere naturområder, er der til gengæld mange spørgsmål, der bør overvejes i forbindelse med planlægning af plejen. 11.1 Planlægning af pleje Hvad siger loven? Når der skal etableres græsning i et nyt område er det vigtigt at undersøge om området ligger inden for naturbeskyttelsesområde eller er omfattet af andre bestemmelser, der kræver en dispensation eller som stiller særlige krav til plejen (se Kap. 12). Det kan tage tid at få de fornødne tilladelser på plads, og det er derfor vigtigt at få det undersøgt i god tid, inden dyrene skal på græs. Hvad siger naboerne? Det er ikke altid lige populært at inddrage arealer, der har ligget tilgængeligt som rekreativt område, til græsning eller anden drift , der ændrer adgangsforholdene. Kritik og modstand kan oft e begrænses, hvis der informeres om formålet med plejen i god tid inden, den sættes i værk. Hvad er målet med plejen? Hvad er det, der skal opnås med plejen. Der bør defi neres en klar og præcis målsætning, der kan bruges som pejlemærke. Afh ængigt af den enkelte lokalitets naturtilstand og -potentiale kan målet beskrives ud fra et overordnet landskabsniveau over naturtype eller habitatniveau til et mere detaljeret og specifi kt artsniveau. 223
- Page 171 and 172: Cinnober-vokshat på overdrev ved M
- Page 173 and 174: Blågrøn rose G kvæg, fugle lys n
- Page 175 and 176: getation, men intensiteten, hvormed
- Page 177 and 178: • Arealets produktion: lav produk
- Page 179 and 180: med gyvel i stedet for at hæmme de
- Page 181 and 182: Kilder: 1 Kukk, T. & Kull, K., 1997
- Page 183 and 184: 25 Cosyns, E., Delporte, A., Lens,
- Page 185 and 186: 9. Effekt af høslæt og græsning
- Page 187 and 188: oft e så specialiseret, at den ikk
- Page 189 and 190: at vurdere eff ekten på diversitet
- Page 191 and 192: Forsøg med rotationspløjning på
- Page 193 and 194: knyttet til tørre og varme overdre
- Page 195 and 196: fi ndes en stor tæthed af engmyret
- Page 197 and 198: standen rummer en række karakteris
- Page 199 and 200: ådighed, således at der kan arbej
- Page 201 and 202: Fig. 9.3. Mus. Principskitse over g
- Page 203 and 204: de i højere grad er fødekonkurren
- Page 205 and 206: Kilde: 1 Mitchley, 1993: Sward stru
- Page 207 and 208: 22 Olsen, H. & Jørgensen, M.L., 19
- Page 209 and 210: 10. Dyresundhed og velfærd På gr
- Page 211 and 212: foranstaltninger mht. græsningstil
- Page 213 and 214: fremkalder stærk rødfarvning af u
- Page 215 and 216: orden af henblik på dyrenes velfæ
- Page 217 and 218: på planterne, således meldrøjesv
- Page 219 and 220: af det, og det medfører fare for
- Page 221: Kilder: 1 Thamsborg, S.M., 2003: Al
- Page 225 and 226: Økologisk tilstand - Naturtype - P
- Page 227 and 228: Bekendtgørelse om stærkstrøm fra
- Page 229 and 230: Simpel stente gennem kvæghegn på
- Page 231 and 232: Strømføring kan lægges i kabel u
- Page 233 and 234: 12. Lovgivning og andre regelsæt v
- Page 235 and 236: er tilstrækkelige. Vand, der er fo
- Page 237 and 238: Naturbeskyttelseslovens Generelle b
- Page 239 and 240: selvforyngelse og jordbearbejdning)
- Page 241 and 242: Kilder 1 Dyrenes Beskyttelse, 2001:
- Page 243 and 244: 13.1.1 Fællesgræsning En del stø
- Page 245 and 246: Græsningsaftalens indhold Det er v
- Page 247 and 248: I 1996 blev MVJ-ordningen udvidet m
12 Cooper, M.R., Johnson, A.W., 1984;<br />
Poisonous Plants in Britain and their effects on Animal and Man. Reference<br />
Book 161, Ministry of Agriculture, Fishery and Food<br />
13 Fenwick,G.R., 1989:<br />
Bracken (Pteridium aquilium) - toxic effects and toxic constituents,<br />
Jour. Science Food and Agricult. 1889,46:2, pp. 147-173<br />
14 Watt,T.A., 1987:<br />
The biol<strong>og</strong>y and toxicity of ragwort (Senecio jacobaea.L.) and its herbicidal<br />
and biol<strong>og</strong>ical control. Herbage-Abstracts. 1987, 57:1,pp. 1-16.<br />
Oxford<br />
15 Defra 2005:<br />
Code of practice for the prevention of the spread of ragwort.<br />
www.defra.gov.uk/environ/weedsact-dispose.<strong>pdf</strong><br />
16 Buttenschøn, R.M. & Nielsen, C., (2007):<br />
Control Heracleum Mantegazzianum by grazing. In Pyšek, P., M.<br />
Cock, W. Nentwig, and H.P. Ravn (eds.) Ecol<strong>og</strong>y and Management<br />
of Giant H<strong>og</strong>weed (Heracleum mantegazzianum). CABInternational,<br />
Wallingford, UK<br />
17 Stählin, A. 1957:<br />
Die Beurteilung der Futtermittel. In: Hermann, R. (ed.) Handbuch der<br />
Lantwirtschaftlichen Versuchs- und Untersuchungsmethodik XII.I.<br />
NeumannVerlag, Berlin<br />
18 Tubbs, C., 2001:<br />
The New Forest, Second and revised edition. BAS Printer Limited.<br />
Hampshire<br />
222
Change language