græsning og høslæt i naturplejen.pdf

Græsset kær med smalbladet kæruld og porse i Holtemmen på Læsø. Foto: Rita Merete Buttenschøn.
Hovedparten af moserne ligger i Nord- og Vestjylland. Kun en lille del af moserne
er fredet og/eller statsejet. Lille Vildmose på ca. 2.000 ha, der er den største
højmose i Danmark og en af de største i Europa, er dog fredet. Selv meget
små moser, specielt vældlokaliteter, kan være af meget stor naturværdi.
I upåvirkede naturområder er de eutrofe typer relativt sjældne, mens de er hyppige
i kulturlandskabet, idet næringsstoft ilførsel fra omgivelserne har omdannet
mange mesotrofe kær til eutrofe sumpe. Dræning og vandindvinding har
reduceret mosearealerne drastisk. Moserne i de nordsjællandske statsskove er
således reduceret med mere end 80 % i løbet af perioden 1857-1988 5 . Mange
mesotrofe kær er plejeafh ængige, idet de, afh ængigt af grundvandsstanden, er
latent tilgroningstruede.
Den traditionelle drift af moser har bl.a. omfattet græsning og høslæt, tørveskær
og høst af tagrør. Bevarende drift af beskyttede moser er primært baseret
på græsning og rydning af træopvækst.
I EF-habitatdirektivet er der defi neret syv mosetyper, som er repræsenteret
blandt de danske moser og kær SNS 2 ):
• 7110: Aktive højmoser
• 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse
• 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet fl ydende i vand
• 7150: Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller
blottet tørv
• 7210: Avneknippemose
• 7220: Kilder eller væld med hårdt vand
• 7230: Rigkær
22